Jørgen Sømod 001

Morten Eske Mortensen har med flid protokolleret de gamle oplysninger fra flere bevarede kataloger. De få udvalgte, som har det gamle auktionskatalog vil her få en lækkerbisken i hånden, som slet ikke behøver omtale. For andre kan skriftet have interesse ved, at der gives udførlige personalhistoriske oplysninger om såvel Ole Devegge, som køberne. Herunder er der i de fleste tilfælde givet meddelelse om, hvad der videre skete med disses møntsamlinger.

Det ringe oplag på kun 75 eksemplarer bevirker nok, at skriftet bliver hurtigt udsolgt.

(Orientering fra Dansk Møntsamler Union nr. 71, 9.årg. maj 1979, p. 21)

Jørgen Steen Jensen 002

I den senere tid har der været voksende interesse for mønters proveniens og købernavne ved ældre auktioner. En af frugterne er denne fortegnelse over køberne af Devegges middelaldermønter og skandinaviske mønter. .. Mortensen har derudover haft det held, at han kan trænge om bag nogle kommissionskøb takket være et annoteret katalog i privat eje. I øvrigt er de enkelte købere identificeret, og deres samlingers skæbne beskrevet. Den høje salgspris for hæftet må skyldes det ringe oplag (75 stk.).

(Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr. 6, København september 1979, p. 117)

Peter Flensborg 003

Orientering, der er et fællesorgan for klubber under Dansk Møntsamler Union har ligesom fået lidt hold over bladet. Det har til tider undret, at der ikke blandt de mange tusinde medlemmer er folk der vil skrive lidt i ny og næ. I dette nummer er det et optryk af en artikel om Dansk Vestindien, oprindelig fra Bankstandens blad i 1976 og desuden skriver J. Sømod om Skillingen 1852 med lille hoved. Desuden berettes om en 345-årig mønt fundet ved Nr. Vium samt om de irske Gun Money.

Sluttelig en litteraturanmeldelse af M. E. Mortensens 23 siders notat vedrørende købere og priser på Ole Devegges Auk. II 1867. Desværre har forfatteren ikke kunnet afse et eksemplar til Mønt-Nyts anmelder, så derfor henvises til anmeldelsen i Orientering.

(Mønt Nyt nr. 16 i Politiken, København 29. april 1979)

Jørgen Sømod 004

Morten Mortensen fortsætter sin udgivelse af oplysninger fra notaterne i de gamle kataloger (se Orientering nr. 71 s. 21). Dennegang er emnet måske ikke nær så interessant, idet de bortsolgte mønter var de udenlandske og de antikke. Til gengæld får vi en mængde personalhistoriske oplysninger om køberne, hvor hovedvægten er lagt på Salomon (Sally) Ruben Henriques, som skulle have været mønthandler.

I tilslutning bringes nogle supplerende oplysninger til Devegges anden auktion.

(Orientering fra Dansk Møntsamler Union nr. 72, 9.årg. august 1979, p. 19)

Jørgen Sømod 005

Det oprindelige katalog blev udsendt på fransk. I Amerika arbejdes der på at genudsende kataloget i engelsk oversættelse [MEM anm.: udgivet 13 år senere, New York 1992. Den idealistiske udgiver har telefonisk meddelt at genoptryksprojektet har påført ham et stort tab.]. I tilslutning hertil, har Morten udsendt dette skrift, som foruden købernavnene bringer biografisk stof om C.J. Thomsen og om de enkelte købere. Desuden publiceres to manuskripter af Sophus Bergsøe og C.F. Herbst, hvori de berigtiger de fejl, de mener at katalogforfatteren Chr. Erslev begik.

(Orientering fra Dansk Møntsamler Union nr. 72, 9.årg. august 1979, p. 19)

Jørgen Steen Jensen 006

Mortensen har fortsat sine studier over køberne ved de vigtige auktioner i forrige århundrede (jfr. 6/1979, s. 117). Interessant er naturligvis beretningen om Christian Jürgensen Thomsens middelaldersamling, hvor vi hører om samlingens historie og dens katalogisering af den unge historiker Kr. Erslev. Mortensen publicerer desuden håndskrevne kommentarer og rettelser af C.F. Herbst og S.A. Bergsøe. I øvrigt følges principperne fra det tidligere hæfte.

(Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr. 1, København februar 1980, p. 15)

Jørgen Sømod 007

Morten Mortensen fortsætter udgivelsen af sine nyttige publikationer. Den der interesserer sig for mønternes proveniens og forståelsen af tidligere møntsamleres baggrund kan ikke undvære disse skrifter. De er simpelthen spækkede med gode oplysninger. Når man betænker de små trykoplag 200 [MEM anm.: Grimsgaard] og 100 [MEM anm.: Hegermann-Lindencrone] eksemplarer, og at udgivelserne ikke er statsunderstøttede eller finansieret ved fonds og legater, må priserne på skrifterne siges at være meget moderate.

(Orientering fra Dansk Møntsamler Union nr. 73, 9.årg. december 1979, p. 6)

Georg Galster 008

I NNUM nr. 6, September 1979 har JSJ anmeldt denne forfatters "Køberne på auktionen over Ole Devegge's Mönt- og Medaille-Samling II 2den April 1867", og ovenfor er endnu to hæfter omtalt. Siden har Morten M. fortsat og giver interessante oplysninger om de pågældende samlere.

Allerede den første medaillecommission i Christian VI's dage havde indset nytten af møntauktionskataloger. Selve protokollerne med priser og købere blev senere opbevaret i landsarkivet på Jagtvejen, indtil man fandt for godt at kassere alle auktionsprotokoller ældre end 1850. Da undertegnede således i sin tid skulle bruge protokollen over biskop Münters møntauktioner, var selv dette værdifulde dokument tilintetgjort. Det vil derfor være en nyttig opgave for forfatteren, om han ved sin omhyggelige gennemgang af ældre møntfortegnelser med private notater om priser og købere ville så vidt muligt genskabe de tabte protokoller.

(Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr. 1, København februar 1980, p. 15)

Helge Kierkegaard 009

Morten Eske Mortensen og Jørgen Sømod har gjort det med de tre kendte typer fattigtegn fra Bremerholm Kirke. Nogle af disse ret sjældne tegn er endt på museer, men hovedparten er stadig ude hos private. For temmelig mange af tegnene kan den nuværende ejer i øvrigt ikke identificeres, af 39 eksemplarer af 1701-tegnet med løbenumre således 13 stk.

(Aarhuus Stiftstidende 18. november 1979)

Peter Flensborg 010

(Mønt Nyt i Politiken, København søndag 9. december 1979)

Georg Galster 011

Louis Bobé nævner i sin bog om Bremerholms Kirke og Holmens Menighed 1619-1919 (Kbh. 1920) intet om disse ellers velkendte kobbertegn. Ovennævnte forfattere kan ikke forklare, hvorledes disse tegn har været anvendt; de dateres fra Chr. V uden år og derefter 1701 og 1744. I håb om, at en eller anden læser skulle kunne give yderligere oplysninger gives her udførlige meddelelser om proveniensen på mange hundrede af disse besynderlige tegn.

(Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr. 1, København februar 1980, p. 15)

Niels Ejgil Stampe 012

Umiddelbart lyder overskriften tør, og når man bladrer de 48 sider igennem, vil man ikke finde en eneste illustration. Men for en møntsamler, der har nået det stade, hvor man er blevet interesseret i de gamle auktionskataloger med danske mønter for at se, hvem der solgte hvilke mønter, hvor mange, priser, hvor og hvornår – eller måske ønsker man at finde kildemateriale til at spore en sjælden mønt tilbage – så er dette hæfte sagen.

Det indeholder en fortegnelse over 540 møntauktionskataloger, der dækker tidsrummet 21. oktober 1684 til 1979. Desuden er medtaget 13 samlingsfortegnelser og 31 usikre auktionskataloger. Alt sammen fulgt op med noter og et alfabetisk navneregister.

Flere danske storsamlere, bl.a. Bruun, Schou og Axel Ernst har lavet betydelige oversigter til deres eget brug. I 1972 udgav Bjarne Stuhr Larsen "Forsøg på en dansk-norsk numismatisk bibliografi indtil 1969". Heri er opført godt 300 danske kataloger. Dette værk er dog behæftet med en hel del fejl.

Morten Mortensen har gennembearbejdet dette specielle område og kommet frem til et antal af 540 kataloger, som nu er den mest komplette registrering, der findes. Udeladt er auktioner bestående af årgangsmønter, tilfældigt løsøre og foreningsauktioner.

Alle auktionerne er anført med datoer, og hovedparten af auktionerne angiver, hvilke personers samlinger det drejer sig om. Når man så begynder at slå om i noterne, bliver selv "tørt" stof som en fortegnelse levende.

Og det er vel også en af de grunde, der har inspireret Morten Mortensen til det slidsomme arbejde, det er at lave et værk som dette.

(Morgenposten Fyn, søndag 7. oktober 1984)

Niels Børge Rønne 013

Morten Eske Mortensen har på eget forlag, Drejøgade 26 F 504, 2100 Københ. Ø, udgivet "Fortegnelse over danske møntauktions-kataloger", 48 sider i tryk på svært, rødt papir (der ikke gør læsningen nemmere), 88 kr, 150 eksemplarer.

Efter en kritisk gennemgang af tidligere forsøg på at skabe fuldstændige lister over danske auktioner opregnes i alt 540 møntauktioner afholdt i Danmark, samt danske mønter solgt på auktion i udlandet, opstillet efter årstal fra 21. okt. 1684 til 8. december 1979. Udeladt er auktioner udelukkende bestående af årgangsmønter, tilfældige løsøreauktioner med et fåtal af mønter, private auktioner – med en enkelt undtagelse – og Dansk Numismatisk Forenings auktioner.

Nå, det kan være en bagatel i forhold til hele det rosværdige og i øvrigt vel gennemførte, meget præcise og samvittighedsfuldt udførte arbejde. Hæder til forfatteren. Fortegnelsen bør anskaffes til foreningsbibliotekerne.

(Møntsamlernyt, nr. 7, september 1980, pp 213-214)

Jerry Meyer 014

Skal man bruge oplysninger om offentlige danske møntauktionskataloger, skal man læse i denne bog. Selv den mest drevne inden for numismatikken, med det bedste bibliotek for hånden, vil have brug for denne bog. Vil man også have en navneliste over kendte som ukendte danskeres møntsamlinger, da vil det kræve for meget energi uden denne bog. Her er en fortegnelse som simpelthen SKAL stå i alle numismatiske biblioteker. Skulle nogen undre sig over farven på bogen, kan det oplyses, at denne farve egner sig slet til fotokopiering.

(Danish Token Club Medlemsblad, nr. 1, (februar) 1982, p 204)

Georg Galster 015

Fortegnelsen omfatter 540 kataloger lige fra 1684 31. oct. (Hugo Lützau) til 1979 2. dec. (tvangsauktion), hvortil slutter sig nogle samlingsfortegnelser (nr. 541-53) og 30 usikre auktionskataloger. Dertil er knyttet 83 noter. Det er en meget nyttig, ja hartad uundværlig publikation for enhver alvorlig møntforsker; men man kunne ønske endnu flere noter med personalia om de pågældende samlere (og om køberne på deres auktioner) og hvad der i øvrigt kan siges om deres samlinger. Forfatteren har jo tidligere bearbejdet katalogerne over Devegge, C.J.Thomsen, Hegermann-Lindencrone og Grimsgaard (anmeldte her i bladet).

(Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, nr. 7, København november 1980, pp 160-161)

Hjejl Resen Steenstrup 016

I mange af vore folkebiblioteker findes pæne samlinger af numismatisk litteratur, men som regel består disse ofte af priskataloger, som der spørges meget efter. Imidlertid er det også vigtigt, at opslagsværker (af forskellige kategorier) får plads på hylderne. Nærværende referencebog er en liste over 540 danske møntauktioner (fra 1684/1979), og bogen har interesse for de samlere, som gerne vil vide noget om, hvor man kan få oplysninger om en bestemt mønt og dens ejer/mand.

Listen er opstillet kronologisk med oplysninger om pågældende person, tid og sted og omfanget af det enkelte katalog. Listen er så komplet som den kan blive, og der er kun udeladt auktioner bestående af årgangsmønter. Listen indeholder desuden udvalgte danskfødte samleres auktionskataloger i tilfælde af, at samlingerne er solgt i udlandet, ligesom nogle auktioner afholdt i Norge er medtaget.

Forf. kommer selv ind på problemet, hvorvidt et katalog er en auktion eller en fortegnelse, men det skal her påpeges, at bogen ikke indeholder fortegnelser over andre institutioners samlinger og private auktioner er udeladt (med en enkelt undtagelse), hvorfor samlinger solgt fx i Numism. Forening ikke vil være at finde i listen. Foran findes en liste over benyttet litteratur. Bogen er desværre trykt på rødt papir, hvilket den ikke burde være.

(Referencen nr. 4, juli 1981, p. 10)

Uno Barner Jensen 017

Til auktionen var der ikke trykt noget katalog, idet Vilhelm Bergsøe tidligere på året havde udgivet sin egen bog "Trankebar-Mønter samt Mønter og Medailler vedrørende den danske Handel paa Ostindien, China og Guinea". I bogen var alle de mønter, der fandtes i Bergsøes besiddelse, forsynet med en lille stjerne. Det var disse stjernemarkerede numre, som blev solgt på auktionen.

Morten Eske Mortensen indleder med Bergsøe's levnedsforløb og giver oplysning om hvorfra grundstammen i Trankebar-samlingen stammede. Der gives i samme forbindelse oplysninger om fejlnoterede købere i andre eksemplarer af auktionskataloget. Mortensen oplyser om minimumspriser, opnåede priser samt køberne til de enkelte numre. Desuden identificeres de enkelte købere og der gives oplysning om deres samlingers skæbne.

Mortensen slutter af med Vilhelm Bergsøe's numismatiske bibliografi samt tavlerne fra Bergsøes Trankebarbog.

For at sikre sig mod piratkopier, er publikationen trykt på mørkegrønt papir. Desværre har dette samtidig medført en næsten ulæselig tekst. Listen med købernavne og opnåede priser er håndskreven, og det er lykkedes Mortensen at få delt en kolonne på 2 sider, så læseren får et unødvendigt besvær ved brugen af køberlisten.

Alt i alt et nyttigt stykke værktøj for den der ønsker at arbejde videre med Trankebar-mønternes proveniens. Der er kun få samlere, der arbejder med Trankebar-området, men det er ingen betingelse for at erhverve hæftet. Mortensens oplysninger om køberne og deres samlingers skæbne, kan med fordel benyttes i forbindelse med andre samlerområder.

(Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr. 3, København april 1981, pp. 55-56)

(dette var en ændret udgave af en rec. først trykt i Skandinavisk Numismatik nr. 10, Lerum december 1980, p. 25)

Georg Galster 018

Denne for alle grundige møntforskere uundværlige katalog indledes med et fotografi og en levnedsskildring af bemeldte elektropletvarefabrikant Marck, der underbygges nærmere ved genoptryk af polemikken mellem professor Bergsøe og mønthandler Kirchhoff om Marcks delagtighed i Bergsøes medailleværk. Hovedemnet er kortfattede levnedstegninger af de 18 forskellige købere på hver af de to auktioner – alt særdeles grundigt og omhyggeligt.

Forfatteren har desuden skrevet interessante artikler om "Graver Mortensen og Reformert Kirke" og "Tegn i Otto Diemar's samling 1883" i Danish Token Clubs Medlemsblad, årgang 3, 1981, nr. 3.

(Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr. 8, København december 1981, p. 160)

Torgny Lindgren 019

De flesta av oss har säkerligen ofta haft nytta och glädje av att studera äldre myntauktionskataloger, både svenska och utländska. En sakkunnigt och omsorgsfullt utarbetad myntauktionskatalog kan ibland ersätta en monografi över ett mynthistoriskt avsnitt och kan få tjänstgöra som referensverk.

Auktionskatalogen visar vad en samlare har kunnat hopbringa. Men det är mera sällan som det blir allmänt känt vem som köpte vad på auktionerna, med andra ord: var de olika objekten hamnade när samlingen upplöstes. Det kan ofta vara bra att känna till det när vi vill fastställa sällsynthetsgrad och äkthet.

I Danmark har Morten Eske Mortensen publicerat ett tiotal förteckningar över köparna på vissa stora, även i Sverige kända, danska myntauktioner. Hans senaste arbete avser köparna på auktionerna över H.V.M. Marcks danska medaljer och jetonger, som ägde rum 1897 resp. 1900. Mortensen berättar vem som köpte vad och lämnar dessutom korta men mycket intressanta notiser om varje köpare, särskilt om hans samlar- eller mynthandlarverksamhet.

(Myntkontakt. Svensk Numismatisk Tidsskrift nr. 6, Stockholm september 1981, p. 125)

Kaj Madsen 020

Auktionen i København 1915 over udvalgte stykker af skiferdækker Ernst's samling af danske mønter tiltrak sig stor opmærksomhed. Blandt auktionsgæsterne var prominente møntsamlere som grossererne Bruun og Haunstrup, direktør Schou og overretssagfører Hede. En række samlere, museer og udenlandske interessenter lod sig repræsentere ved byens kendte mønthandlere. En af samlerne har om auktionen berettet, at der herskede en fornøjelig og kammeratlig stemning mellem alle de tilstedeværende.

Med auktionsfirmaets katalog som kilde meddeler Morten Mortensen i sin tiende publikation en fortegnelse over køberne på Ernst's auktion, og det er lykkedes ham at finde supplerende kilder til underretning om såvel kommissionskøbene som de opnåede priser. Ligesom i de tidligere publicerede køberfortegnelser giver forfatteren grundige oplysninger om sælger, købere og om samlingernes opståen og videre gang. Morten Eske Mortensen har denne gang tilføjet et causeri, hvori møntsamlerne karakteriseres, i nogen grad på grundlag af formodninger.

* ) Skriftet er efter udgiverens oplysning udsolgt.

(Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr. 1, København februar 1982, p. 14)

Lars Brix 021

Samlingen blev solgt på en auktion på Svaneapoteket i Aalborg. Den tilhørte apoteker Christian Leonhard Rübners enke, Lucie Wissing. Hun solgte møntsamlingen kort tid efter mandens død – sandsynligvis for at skaffe penge til et fortsat herskabeligt liv i Aalborg.

Møller Springborg bød 12.000 rigsdaler for hele samlingen – dengang en ganske formidabel sum penge.

Men mølleren ville ikke beholde alle mønterne selv. Han lod auktionen fortsætte som planlagt, men udbød ikke alle mønterne. Han solgte for cirka 3.000 rigsdaler.

Resten af den omfattende samling, der ifølge beskrivelsen fra dengang indeholdt flere mønter, som i dag kun kendes i enkelte eksemplarer, beholdt mølleren.

Lars Christensen Springborg var en af datidens betydeligste mænd i Aalborg. Han blev født i 1773, men døde allerede i 1816 som 43-årig. Lars Christensen Springborg havde fem børn.

Det var Kiers Mølle, som gav familien til livets ophold – så rigeligt endda. Foruden møllen havde han både en grynmølle og en pudder- og stivelsesfabrik. Desuden havde han halvpart i et teglværk.

Efter Lars Christensen Springborgs død i 1816 blev hans bo og bygninger bortauktioneret i december samme år.

Og her forsvinder så mønterne.

Oplysningerne fremgår af et lille hæfte, som Morten Eske Mortensen netop har udgivet.

Morten Eske Mortensen – nordjyde, men bosat i København – har i de seneste år udgivet adskillige numismatiske hæfter. Og alle har som dette været et enormt arbejde.

Historien om apoteker Rübners mønter har baggrund i det auktionskatalog, der blev lavet, da mønterne blev solgt af apotekerens enke.

Kataloget kendes i dag i syv eksemplarer – og koster adskillige tusinde kroner.

Morten Eske Mortensens hæfte indeholder samtlige købernavne på auktionen.

Men desværre er den uløselige gåde ikke kommet nærmere: Nemlig hvor alle disse sjældne mønter er blevet af efter møller Lars Christensen Springborgs død.

Ligger de i dag i en ukendt samling et eller andet sted ? Eller er de havnet på et museum ? Eller måske ved et uheld smidt væk?

(Aalborg Stiftstidende søndag 15. november 1981)

Jan H. Nordbø 022

Det har i de senere år vært en merkbar øket interesse for gjenopptrykk av gamle auksjonskataloger med oppnådde priser. I Danmark har særlig Morten Eske Mortensen vært aktiv på dette område. Han karakteriserer apoteker Rübners samling som vel den største og mest betydelige på Jylland. Mortensen forteller om den merkverdige auksjonen. Enken solgte alt i en lot for 12.000 riksdaler til en møller som straks etterpå begynte å utposjonere samlingen i enkeltstykker. Bare en femtedel ca. solgte han da (500 mynter) til forskjellige kjøpere – og det er denne listen som kan rekonstrueres. At det er dyrt å lage slike verk må forøvrig bemerkes siden prisen er såpass høy som 72 kr. – Dog er det danske kroner og moms er vel her beregnet.

(NNF-Nytt Meddelelser fra Norsk Numismatisk Forening nr. 3, Oslo december 1981, pp. 47-48)

Poul Erik Balle Varmose 023

Fra Morten Eske Mortensens pen foreligger der endnu et par små bøger. Den ene er, som titlen angiver, en registrering af køberne på auktionen over apotheker Chr. Leonhard Rübners samling af antiqve og moderne Mynter og Medailler i Aalborg den 1 May 1810.

I Morten Eske Mortensens lille bog er der indledningsvis et afsnit om C.L. Rübner som møntsamler, og derefter kan man læse om selve auktionshistorien, som er ganske interessant: Enken Lucie f. Wissing lod samlingen udråbe til salg samlet i én portion med en mindstepris på 8.000 rigsdaler. Efter en livlig budgivning fik Møller Lars Christensen Springborg samlingen hjem for et bud på 12.000 rigsdaler. I forlængelse af denne første auktion fulgte så endnu en auktion, hvor den nye ejer (Møller Springborg) lod dele af samlingen udbyde til salg; det er disse 542 af den oprindelige samlings 2.594 lots, der kom under hammeren, som Morten Eske Mortensen har registreret i en instruktiv oversigt med købernes navne og erhverv.

Det er alt sammen meget interessant, men alligevel sidder man tilbage med en lidt tom fornemmelse efter gennemlæsningen. Kigger man nemlig for eksempel på skipper Nielsens køb (lot nr. 29; til 3 mark og 15 skilling) vil spørgsmålet uvilkårligt melde sig: Hvad var det egentlig skipper Nielsen købte ?

Dette nærliggende spørgsmål giver bogen intet svar på. Her bliver man nødt til at søge sine oplysninger i det trykte katalog over Rübner's samling (et katalog, der ifølge forfatteren, kun findes med sikkerhed i syv eksemplarer).

Jeg synes, at Morten Eske Mortensens bog burde have indeholdt en beskrivelse af de enkelte mønter, som blev bortauktioneret, da det, efter min mening – sådan som bogen nu foreligger – er at stoppe på halvvejen til stor ærgrelse for læseren.

[MEM anm.: Jørgen Sømod skriver 1979 i sin anmeldelse af seriens hefte 1 ang. den læsergruppe som hæfterne er beregnet til: "De få udvalgte, som har det gamle auktionskatalog vil her få en lækkerbisken i hånden, som slet ikke behøver omtale. For andre kan skriftet have interesse ved, at der gives udførlige personalhistoriske oplysninger . . . ". Evt. genoptryk – helt eller delvis – af selve auktionskatalogernes tekst er et sympatisk ønskeprojekt, som desværre dog først kræver anvisning af navnet på den person, som vil lægge finansieringen på bordet (herværende skribent er forstås ikke kandidat).]

Og angående prisen: Ja så har den i hvert fald fulgt ganske godt med inflationen. Kort sagt, 72 kroner er for meget, når man tager manglerne ved bogen i betragtning.

[MEM anm.: Jørgen Sømod foruddiskonterede i sin anmeldelse 1979 af seriens hæfte 5: "Når man betænker de små trykoplag 200 og 100 eksemplarer, og at udgivelserne ikke er statsunderstøttede eller finansieret ved fonds og legater, må priserne på skrifterne siges at være meget moderate.". Poul Erik gik nogle år senere (1986) selv ind i forlagsvirksomhed, og lærte da noget om begrebet "underskudsstyring".]

Morten Eske Mortensen har af frygt for, at hans bog skulle blive offer for et piratkopi-oplag  trykt den på brune (!) sider. Det betyder, at man så ikke er i stand til at tage kopier af bogen, men samtidig gør det læsningen af denne brune bog til et mareridt – man får ondt i øjnene ved læsningen, som i øvrigt kun kan ske ved ganske særlige lysforhold.

Denne bog er – i sin form – en hån mod læseren og selvfølgelig ikke en duit værd.

(Numismatisk Rapport nr. 2, København 1982, pp. 49-50)

S. A. Kristiansen 024

Et af afsnittene omhandler apoteker Christian Leonhard Rübners virke som møntsamler og de resultater, han derved opnåede. Hans endog meget store samling formelig vrimlede med sjældne mønter, og forfatteren til det 250 sider store auktionskatalog i oktavformat kapellan Knud Henneberg omtaler da også samlingen som værende uden sidestykke i det hele Jylland.

Her må man ty til de få offentlig institutioner, som ejer et eksemplar af auktionskataloget, men herom giver hæftet udførlig oplysning.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, Viby J lørdag 28. november 1981)

Jørgen Steen Jensen 025

M. E. Mortensen har fortsat sine indgående og møjsommelige studier over køberne af mønter på fortidens auktioner, men har her for så vidt betrådt nyt land, idet emnet er en provinsauktion fra begyndelsen af 1800-tallet. Man ved vist ikke ret meget om møntsamleriet udenfor København og de lærde cirkler i de store provinsbyer, men Mortensen har her bidraget til at forøge vor viden ved at identificere køberne til apoteker Rübners samling. Han gennemgår også de bevarede eksemplarer af det sjældne katalog, 10 stykker, men nævner ikke den muligvis apokryfe (?) historie, at et antal af kataloget skulle være tilintetgjort i mands minde i selve Aalborg. Men det skal ganske vist være sket før interessen for mønter blev så udbredt som nu.

(Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr. 2, København marts 1983, pp 36-37)

Niels Ejgil Stampe 026

Man kender i dag til i alt 12 eksemplarer af denne mønt, hvoraf Axel Ernst ejede ikke færre end fem.

Sømod og Mortensen følger disse kobbermønters proveniens, dvs. mønternes vandring gennem de sidste 160 år gennem diverse auktionshuse, salgskataloger og samlere til i dag, lige som man forsøger at gætte sig frem til, hvad formålet egentlig var med denne kobbermønt, som ikke er registreret i nogen officiel kilde.

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense 25. april 1982)

Jørgen Steen Jensen 027

Indholdet er systematisk opdelt: Forskellige tegngrupper (såsom altergangstegn, mejeritegn, mælketegn, tjenertegn etc.) samlingsfortegnelser, tillæg til diverse katalogværker etc. Dette register letter benyttelsen af de i alt tyve enkeltnumre og giver hermed en indgang til et samlerområde, som åbenbart nyder en stigende popularitet.

(Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr. 3, København april 1983, p. 53)

Erling Vester Jacobsen 028

En tilbundsgående registrering af ældre danske auktioner giver undertiden mulighed for at følge en mønts proveniens langt tilbage. Og hvis det lykkes, kan det give grundlag for at rekonstruere ældre møntfund, der blev spredt blandt museer og samlere, enten fordi mønter blev understukket, eller fordi danefælovens afleveringsregler blev administreret mindre kategorisk end i dag.

I denne omgang har Morten Eske Mortensen arbejdet med auktionen i København 29.4.1889, hvor inspektør P. Hauberg, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, anonymt solgte en del dubletter af sine danske middelaldermønter.

Heftet, der må betegnes som dyrt i forhold til udstyret – 32 sider for 64 kr. – identificerer kun de enkelte lots på auktionen med auktionsnumrene. Det betyder, at de interesserede selv må anskaffe sig en kopi af auktionskataloget, og det gør brugen af arbejdet mere besværligt. Men Morten Mortensen er forberedt på at henvende sig til en beskeden læserskare: Oplaget på heftet er 75 eksemplarer.

Heftet må imidlertid interessere bredere grupper af interesserede i dansk numismatik – og de må se i øjnene, at der ikke er så meget ved at låne det på bibliotek for fotokopiering. Heftet er nemlig trykt på mørkerødt papir.

Udover grundige biografiske oplysninger om køberne af Haubergs dubletter rummer heftet en grundig registrering af Haubergs litterære arbejder om numismatik – og genoptager debatten om Haubergs forøgelse af sin private møntsamling efter sin ansættelse ved Møntsamlingen på Nationalmuseet i 1885.

Det sidste er fortsat et diskussionsemne, selv om sagen må siges at være forældet i juridisk henseende.

I Dansk Biografisk Leksikon, 1980, skriver den senere leder af Møntsamlingen, Georg Galster, således om P. Hauberg:

"Ved sin ansættelse ophørte han med at forøge sin private møntsamling som dog fremdeles var ham til nytte ved udarbejdelsen af hans numismatiske værker".

Tidligere nævnte eksempler på, at Hauberg trods alt fortsatte med at udbygge sin møntsamling efter 1885 bliver af Morten Eske Mortensen nu udbygget med en mistanke om, at Hauberg erhvervede mønter fra det store Grenaa-fund i 1910 af mønter fra Valdemar Sejr.

Andre danske storsamlere fik understukne mønter fra dette fund – men undgik straf ved, da det blev opdaget, at forære Den kgl. Mønt- og Medaillesamling en række sjældne mønter.

Morten Eske Mortensen nævner som indicium for, at også Møntsamlingens chef P. Hauberg fik understukne mønter fra Grenaa-fundet, at der på auktionen over hans egen møntsamling i 1929 var en mønt fra fundet, nr. 1611, som ikke var kendt før Grenaa-fundet, og som Hauberg heller ikke omtaler i sine egne videnskabelige værker over danske middelaldermønter.

Den blev solgt på auktionen i 1929 for 4,50 kr.

Selv om mønten ikke beskrives af P. Hauberg i hans gennemgang af fundet i Numismatisk Forening 17.3.1911, var mønten repræsenteret med flere eksemplarer i Grenaa-fundet. Georg Galster noterer den pågældende mønt som nr. 25b i sin beskrivelse af fundet i "Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie" 1931.

Galster tilføjer: "Et Eksemplar af denne Mønt, Variant b, havde Hauberg før 1885 erhvervet til sin private Samling, Auktion Juni 1929 Nr. 1611. Den er dog ikke optaget i hans Mønthistorie".

Morten Eske Mortensen har undladt at citere Galsters bemærkning, selv om den ikke afkræfter mistanken om, at Hauberg skulle have haft mønten fra Grenaa-fundet i 1910. Det lyder ikke sandsynligt, at Hauberg i sine grundige videnskabelige værker skulle have undladt at beskrive en dansk middelaldermønt, som han havde erhvervet før 1885.

Hauberg har i øvrigt selv tegnet mønten i den almindeligste variant, Galster nr. 25a, til sin beskrivelse af Grenaa-fundet 1911.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, Viby J lørdag 26. maj 1984)

Helge Kierkegaard 029

Hauberg var storsamler det meste af sit liv, også da han blev chef for møntsamlingen, en sammenblanding af interesser, som ikke ville blive tolereret i dag.

Forfatteren har udgivet flere små skrifter om gamle auktioner. Det er en lille kreds, han skriver for, men en ide vil formentlig vække bred interesse: Skrifterne er trykt på stærkt farvet papir for at gøre dem vanskelige at kopiere. En fiks ide, men besværlig for køberne af skrifterne, som får ondt i øjnene af den anstrengelse, det er at læse dem.

(Aarhuus Stiftstidende søndag 4. november 1984)

Niels Ejgil Stampe 030

Dette lille hæfte handler om en af disse auktioner, afholdt den 29. april 1889 over en samling danske middelaldermønter på i alt 288 lot.

Selv om man ikke har originalkataloget med beskrivelse af de 288 lot umiddelbart tilgængelig, kan man godt få en fornemmelse af, hvordan møntsamleriet foregik førhen.

Morten Mortensen har nemlig forsket i de gamle arkiver og fundet ud af, hvem der på denne auktion i 1889 købte hvilke lots og til hvilke priser.

Sælgeren var anonym, men det var ingen ringere end P.C. Hauberg, der på det tidspunkt auktionen fandt sted, var ansat ved møntkabinettet.

P. C. Hauberg (1848-1928) var storsamler af danske middelaldermønter og desuden forfatter til flere standardværker om disse vore ældste mønter. Han blev meget upopulær i møntsamlerkredse, fordi han stadig forøgede sin samling, efter at han i 1885 blev ansat som assistent ved møntkabinettet. Fra 1887-98 var han inspektør og fra 1898 til 1920 endda leder med titel af administrerende direktør.

Hauberg havde både erfaring og ekspertise i at udarbejde auktionskataloger for andre samlere. Ind imellem lavede han også kataloger med dubletter fra sin egen samling, der alle blev solgt anonymt.

Navne som museumsinspektør P.C. Hauberg, lensgreve Bille Brahe, grosserer Bruun, generalmajor Jørgensen, retouchør Kirchhoff, boghandler Lynge m.fl. siger måske ikke vore dages samlere så meget, men her i hæftet får man levnedsbeskrivelser af disse personer i numismatisk henseende. Det er interessant læsning – og somme tider endda delikat stof – når der i undertonen tales om intriger og understukne mønter.

Morten Mortensen har lavet flere hæfter over købere på ældre møntauktioner. Udover at beskrive de personer, som købte mønterne, giver hæfterne også mulighed for at følge sjældne mønters proveniens, dvs. hvor mønterne oprindelig kom fra.

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense søndag 5. august 1984)

Niels Ejgil Stampe 031

Desuden meddeler Morten Mortensen, at han fra nu ekspederer godt en halv snes af Jørgen Sømods tidligere publikationer.

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense søndag 10. juni 1984)

Erling Vester Jacobsen 032

Den skarpe erklæring, der ikke er nærmere begrundet, har vakt utilfredshed blandt mange medlemmer af DNF.

Civilingeniør Kaj Madsen, Jægerspris, har således reageret med et brev til DNF's bestyrelse, hvori han blandt andet skriver:

"Med udsendelsen af erklæringen retter DNF's bestyrelse et groft og udokumenteret angreb på en navngiven person, (forlægger) Morten Mortensen. Man tager kraftigt afstand fra et skrift, han har udsendt, uden at oplyse om hvilket skrift, der er tale om, og uden at nævne, hvad man har imod det. Det pågældende skrift omtales endog uden begrundelse som en "pamflet", altså med en betegnelse, der i daglig tale ofte har nedsættende betydning."

Kaj Madsen fortsætter:

"Som medlem af DNF skal jeg hermed stærkt beklage, at bestyrelsen har foretaget denne handling. Den er ikke Dansk Numismatisk Forening værdig, og jeg betvivler, at bestyrelsen i denne sag er på linie med foreningens medlemmer."

Den aktuelle forlagsfortegnelse fra Morten Eske Mortensen rummer dels de foreløbige 12 skrifter, Morten Mortensen selv har udgivet – hvoraf den seneste bliver anmeldt i Jyllands-Postens møntrubrik næste lørdag – dels en række af numismatikeren Jørgen Sømods tidligere publikationer, som Morten Mortensen nu står for salget af.

Disse udgivelser er for adskilliges vedkommende standard-referenceværker, som formodentlig også findes på reolerne hos medlemmer af DNF's bestyrelse.

Sidste side i forlagsfortegnelsen er en subskriptionsindbydelse til køb af et festskrift, der udsendes i anledning af numismatikeren Jørgen Sømods 40 års fødselsdag og 25 års jubilæum som numismatisk skribent 24. maj. Blandt bidragyderne til dette skrift er en tidligere medredaktør af Dansk Numismatisk Forenings blad Numismatisk Rapport.

Skriftet, der kan bestilles hos Grelber's Forlag, ved Forlægger Morten Mortensen, Drejøgade 26 F 501, 2100 København Ø, rummer, udover en komplet bibliografi over Jørgen Sømods arbejder, 15 numismatiske indlæg.

Artiklen "Lokale danske pengesedler 1807-1816", der var nævnt i møntrubrikken for to uger siden under anmeldelsen af Sieg's Seddelkatalog som et egentligt katalog over de private danske pengesedler, er ikke et katalog, men en kulturhistorisk beskrivelse af de lokale pengesedler. Forfatteren, Finn Grandt-Nielsen, appellerer helt på linje med Frovin Sieg til indsamling af oplysninger om disse sedler.

Af andre indlæg i bogen kan nævnes Børge Juuls publicering af skattefundet fra Lundbykrat, Poul Erik Balle Varmoses behandling af propaganda på romerske mønter, flere artikler om pengetegn og jetoner og to om numismatiker-exlibris. (Morgenavisen Jyllands-Posten, Viby J lørdag 19. maj 1984)

(Gribbebos Julehæfte 1984, København december 1984, p. 11)

Niels Ejgil Stampe 033

Morten Eske Mortensen har på sit forlag, Grelbers Forlag, Drejøgade 26 F 501, København, udarbejdet et index til "numismatisk rapport – meddelelser fra dansk numismatisk forening". Indexet omfatter bladets fem første årgange 1978-82 med tillæg af 1983. Det er et handy lille skrift, der på en let overskuelig måde viser, hvilke emner der er behandlet.

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense søndag 17. juni 1984)

Niels Ejgil Stampe 034

Der kan næppe være ret mange møntsamlere i Danmark, der ikke ved, hvem Jørgen Sømod er, for der har næsten altid været blæst omkring hans person, hvor han end har været.

Altid ulastelig klædt i smoking kan han være yderst provokerende og højtråbende, så det støder folk. På den anden side kan han også være uhyre charmerende og hjælpsom.

Sømod har sine meningers mod, og han tør sige dem. Hvad enten det drejer sig om numismatiske emner eller om en samler, mønthandler eller auktionshus, der efter Sømods mening har erhvervet eller solgt mønter på uhæderlig eller mindre legal vis.

Alt dette har naturligvis givet Sømod mange modstandere. Men han har også tilhængere og venner. Blandt andre dem, der står for udgivelsen af dette festskrift til ham på hans fødselsdag, hvor han naturligt er meget i fokus.

Festskriftet indleder med en fortegnelse over Sømods numismatiske bibliografi 1959-84. Allerede som 15-årig skrev han sin første artikel: Møntsamleri – En morsom og interessant hobby i bladet "Vore børn og vore skoler".

I alt er det blevet til 221 titler, store og små ting mellem hinanden og altid grundigt gennemarbejdet. Blandt de største ting har Sømod bl.a. lavet katalogværkerne "Danmark og Norges mønter 1448-1540", "Mønter fra Dansk Vestindien", "Sporvognspoletter 1863-1972" og "Mønterne fortæller". Ligeledes har han sørget for genoptryk af flere sjældne værker. Man kan godt sige, at møntsamlere står i gæld til ham.

Hans Otto Harck skriver da også om: Jørgen Sømod. Spredte Træk af Erindringer gennem 25 Aar fra en Ven, Medsamler og Kunde.

Følgende forfattere har bidraget med interessante artikler: Sven Aagaard: Frederik IIIs danske 2 skillinge 1667. Richard Bonnichsen: Om samlere, spekulanter og mønters værdi. Finn Grandt-Nielsen: Mikel Lunge giør Sedler for andres Punge. Lokale danske pengesedler 1807-16.

Bengt Hemmingsson fortæller om Albrekt av Mecklenburgs första örtugmyntning. C.A. Holmboe: Om nogle norske Pengetegn. Gunnar Holst: Datum på tidiga 1700-talsmedaljer. Reinhold Jordan: Numismatikerexlibris, die nicht im Grasser stehen. Morten Eske Mortensen: Nogle danske numismatiker-exlibris.

Børge Juul skriver om: Skattefundet fra Lundbykrat. Helge Kierkegaard: Tivoli-Pedersen. Jan H. Nordbø: Norske Gullafslag. Harald Salvesen: "Grønlands-piasteren" – Hvor sjælden er den ? Og Poul Erik balle Varmose : Propagandaen på de romerske kejseres og kejserinders mønter.

Alt i alt noget for enhver smag, og det er bestemt ikke kedelig læsning. Pladsen tillader desværre ikke, at vi går i detaljer.

Festskriftet slutter med lykønskninger, og her kommer de fleste ind på fødselarens specielle natur, som for udenforstående kan være meget svær at forstå. En af gratulanterne erindrer således en oplevelse fra 1973, endnu før de nye Margrethe 1 kr. var kommet frem. Da havde Sømod fremskaffet 200 stykker, som han tog med til en børs i Jylland. Her lagde han dem frem på sit bord med et skilt: 50 øre pr. styk. – Men se, om de sindige jyder turde købe nogen ! De tænkte, manden måtte være gal, når han solgte nye 1 kroner for 50 øre, eller også måtte det være fup. Sømod selv sagde bare: De er ikke mere værd!

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense søndag 3. juni 1984)

Alex Madsen 035

Det må siges, at det er temmelig usædvanligt, at man ligefrem udsender et digert festskrift i anledning af en fyrreårs fødselsdag. Men det er visselig også en usædvanlig person, dette festskrift er tilegnet.

Få mennesker har været i stand til at skabe så megen blæst om sin person, som netop Jørgen Sømod. Få mennesker har været så udskældte og så uønskede i vide kredse som netop Jørgen Sømod. Og alligevel har få mennesker været i stand til at aftvinge omgivelserne en respekt for sin person og sin viden som netop Jørgen Sømod. Vi, der kender Jørgen Sømod, erkender, at han fortjener dette festskrift.

Til lykke, Jørgen.

Selve festskriftet er en bog på knapt 200 sider. Foruden lykønskninger og Hans Otto Harcks beskrivelse af mennesket Jørgen Sømod, består skriftet af 13 velskrevne og hver for sig interessante numismatiske artikler. Det vil være umuligt her at give en fyldestgørende beskrivelse af disse, hvorfor jeg vil begrænse mig til at omtale de tre artikler, der interesserer m i g mest. For det første Sven Aagaards "Fr. III's danske 2 skillinger 1667 – forslag til revideret typologi".

Sv. Aagaard har gennem længere tid arbejdet ihærdigt og seriøst med disse skillinge. I artiklen gør han meget overbevisende rede for, hvorfor såvel H.H. Schou som H. Hedes typologi ikke længere kan siges at være fyldestgørende. Det er en meget grundig forklaring ledsaget af forfatterens egne tegninger af mønterne. Enhver, der har interesse for danske mønter før 1874, vil have stort udbytte af at læse artiklen. (Mon ikke det var en idé at få den trykt i vort eget blad, evt. fordelt over et års medlemsblade).

For det andet Finn Grandt-Nielsen: "Mikel Lunge giør Sedler for andres Punge. Lokale danske pengesedler 1807-1816". En 12 siders artikel om forholdene, der gjorde, at disse private sedler så dagens lys, samt om sedlernes ophav og udseende. Artiklen er illustreret med flere fotos af hidtil upublicerede sedler, og er ikke mindst derfor af stor interesse for enhver seddelsamler.

For det tredje Poul Erik Balle Varmose: "Propagandaen på de romerske kejseres og kejserinders mønter". Denne artikel er en ret grundig gennemgang af bagsidemotivernes og illustrationernes betydning som propaganda, forherligelse af kejseren og kejserinden.

Artiklen er en god start, hvis man vil beskæftige sig med de senromerske kejsermønter. Det er formodentlig af pladshensyn, at artiklen kun omhandler typer fra kejser Philip I (244-249), hans hustru Otacilia Severa samt sønnen kejser Philip II (247-249).

For den seriøst numismatisk interesserede er der megen spændende læsning at hente i dette festskrift. Prisen er desværre noget pebret, men jeg tør alligevel anbefale alment interesserede samlere at anskaffe skriftet.

(Storstrømsamtets Numismatiske Forening Medlemsblad nr. 4, august 1984, pp. 1-2)

Erling Vester Jacobsen 036

Festskriftets artikler kunne udmærket have udgjort rygraden i en årgang af et dansk numismatisk månedsskrift.

Bogen spænder på sine godt 170 sider vidt: Fra antikkens Rom til Tivoli-Pedersen i Aarhus, fra møntspekulanter til numismatikerexlibris, fra svenske medaljer til danske lokalpengesedler og fra almindelige mønter som Frederik III's toskillinge til sjældenheder som "Grønlandspiasteren".

Finn Grandt-Nielsens artikel "Mikel Lunge giør Sedler for andres Punge. Lokale danske pengesedler 1807-1816", er en status over, hvor langt arbejdet med registreringen af de private danske pengesedler er kommet. Samtidig fortæller artiklen om baggrunden for udstedelsen af de i dag sjældne sedler, samt en god del af sedlernes kulturhistorie. Efter at have læst artiklen om de lokale pengesedler kan man kun glæde sig til, at Finn Grandt-Nielsen forhåbentlig inden alt for længe når sit mål: At udsende en gennemillustreret bog om dette hidtil oversete emne i dansk numismatik.

De lokale danske pengesedler kan ikke blive samlerområde for de mange.

Sedlerne er simpelthen for sjældne til, at det er muligt i dag at opbygge en samling af dem.

Andre af bogens artikler kan derimod give samlere inspiration til at kaste sig over områder, der prismæssigt er meget overkommelige – og samtidig kan give mange historiske, kunstneriske og kulturhistoriske oplevelser for de interesserede.

I denne kategori er de romerske antoninianere – rene bronzemønter eller meget ringe sølvmønter på størrelse med en toøre – der trods deres alder på omkring 1700 år ofte kan købes for et par pakker cigaretters pris – og tilmed være i god kvalitet.

Poul Erik Balle Varmose fortæller om sin fornøjelse med de senromerske mønter i sin artikel "Propaganda på de romerske kejseres og kejserinders mønter".

Artiklen beskæftiger sig udelukkende med antoninianere fra soldaterkejseren Philip I, der regerede 244-249 e.v.t., hans hustru Ocatilia Severa og sønnen Philip II.

Poul Erik Balle Varmose, der i flere år har arbejdet med bagsiderne på romerske mønter, beskriver spændende, hvordan der blev slået mønter i Philip I's og hans hustrus og søns navn med afbildninger og indskrifter, der skulle propagandere og moralisere over for de romerske borgere.

Samtidig hæfter han sig ved forskellene på mønterne, der er slået i de to Philip'ers og i Otacilia Severas navn. Mens faderens og sønnens mønter betoner de maskuline dyder som tapperhed, retfærdighed og rundhåndethed – samt militære sejre, drejer hustruens/moderens mønter sig om de kvindelige dyder som enighed, blufærdighed og ærbarhed. Artiklen viser, hvordan en opmærksom møntsamler gennem mønterne kan få sit eget kig ind ad vinduet i Rom i oldtiden.

Sven Aagaards gennemarbejdede artikel "Frederik III's danske toskillinge 1667 – forslag til revideret typologi", vil blive standardlæsning for de mange møntsamlere, der har kastet sig over denne forholdsvis almindelige mønt, som findes i en lang række varianter.

De fleste samlere har opbygget deres samling af Frederik III's toskillinge efter Holger Hedes katalogisering af våben facon. Men Sven Aagaard har arbejdet videre med mønterne og bygger en mere detailleret typeopdeling på andre figurers opbygning på mønterne.

Sven Aagaard har kigget på kronen over våbenskjoldet og løverne i skjoldet på møntens forside, og han klassificerer mønterne efter de punser, der er brugt til at lave figurerne i møntbilledet.

En puns er et redskab, med et bogstav eller en del af et møntbillede, som stempelskærere brugte til at fremstille de egentlige møntprægestempler med.

Kronerne og løverne på toskillingene er opbygget af flere punse, og udviklingen i brug af dem giver helt nye muligheder i opstillingen af en typologi – som Sven Aagaard så har gennemført.

De klare og overskuelige stregtegninger, som både Sven Aagaard og Poul Erik Balle Varmose har forsynet deres artikler med, gør dem endnu mere brugbare for interesserede læsere.

Det er uretfærdigt at springe over nogle af de mere end et dusin bidrag til festskriftet. Pladsen er imidlertid ikke til en omtale af det hele. Harald Salvesens artikel om Grønlandspiasteren 1771 og 1777 og dens sjældenhed vil for nogen være bogens mest spændende bidrag, mens samlere af danske middelaldermønter med interesse vil læse Børge Juuls artikel om Erik Ejegods Randersmønter fra skattefundet i Lundbykrat i 1980.

Sammen med festskriftet til Jørgen Sømod udsendes index til Numismatisk Rapport, Dansk Numismatisk Forenings blad, der er udkommet fra nytår 1978 til april 1983.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, Viby J lørdag 9. juni 1984)

Erling Vester Jacobsen 037

DNFs bestyrelse tog i et brev til medlemmerne i foråret afstand fra en fortegnelse over numismatisk litteratur fra forlægger Morten Eske Mortensen, som var indlagt i Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad og udsendt til DNF's medlemmer.

Bestyrelsens reaktion, der vakte forundring blandt foreningens medlemmer som beskrevet i Jyllands-Postens møntrubrik 19. maj, er senere fulgt af en beslutning om at udelukke Morten Eske Mortensen fra at deltage i DNFs møder, som han hidtil har gjort.

Denne udelukkelse, der skete i foråret, er først blevet kendt for en bredere kreds af medlemmer i DNF efter udsendelse af dagsorden for generalforsamlingen, og den kommer kun frem, fordi 14 medlemmer af foreningen har bedt om at få sagen på generalforsamlingens dagsorden.

De implicerede parter har imidlertid skrevet adskillige breve til hinanden – og sagførere – i anledning af udelukkelsen, som bestyrelsen begrundede med Morten Mortensens rolle som udgiver, men ikke forfatter, af et skrift med indhold, der angives som æreskændende og injurierende over for et æresmedlem af foreningen.

Det pågældende skrift udkom 24. december 1983, men DNFs bestyrelse fandt først anledning til at anfægte skriftets indhold, efter 28. marts i år, da en gennemlæsning af den forlagsfortegnelse, som DNF selv distribuerede, viste, at Morten Mortensen tillige var udgiver af et festskrift til Jørgen Sømod på hans 40 års fødselsdag og 25 års jubilæum som numismatisk skribent 24. maj i år.

Medlemmer, der ekskluderes af DNF, har ret til at møde op og forklare sig på næst følgende generalforsamling. Men som medlem af Svenska Numismatiska Föreningen levnes Morten Mortensen ikke denne mulighed, idet DNFs formand Peter Hammerich mener, at generalforsamlingen i DNF i år ikke er et egentligt møde, men medlemmernes årlige sammenkomst, og de eneste udenforstående, der kan inviteres til at deltage, er repræsentanter for de øvrige skandinaviske numismatiske hovedforeningers bestyrelser.

På tidligere generalforsamlinger i DNF har der været inviteret repræsentanter for en række andre foreninger, lige som Morten Mortensen – med bestyrelsens fulde viden – har været til stede ved alle generalforsamlinger i DNF siden 1978.

Jørgen Sømods mulighed for at skabe næsten panik i DNF blev øjensynlig langt fra fjernet med hans eksklusion fra foreningen for 14 år siden. 

(Morgenavisen Jyllands-Posten, Viby J lørdag 13. oktober 1984)

(Gribbebos Julehæfte 1984, København december 1984, p. 12)

Helge Kierkegaard 038

Han skrev sin første artikel om mønter som 15-årig og afslørede heri, at han havde samlet, siden han var fire år ! Det begyndte med svenske mønter, siden har især danske interesseret ham, både fra det nuværende Danmark og fra de områder af riget, der – som han engang skrev i forordet til en af sine bøger – for tiden er under enten svensk eller tysk forvaltning.

Sømod har også dyrket poletterne. Opdyrket er nok det rette udtryk, for med blandt andet et katalog over busmærker og sporvejspoletter har han en stor del af æren for den samlerinteresse, der i dag er for disse områder.

Hovedparten af landets møntsamlere kender formentlig den altid smokingklædte og skarptungede Sømod fra møntbørser og auktioner. Der har ofte været blæst om hans person, og det blev der da også, da planerne om festskriftet blev kendt. Bestyrelsen for Dansk Numismatisk Forening og festskriftets udgiver røg i totterne på hinanden med en gensidig iver, nogle nok helst havde været foruden.

Festskriftets artikler af mange forfattere præges i emnevalget af Sømods brede interessefelt. Der skrives om Frederik 3.'s danske 2-skilling 1667, om Albrekt af Mecklenburgs første ørtug-udmøntning, om numismatiker-exlibris, om Tivoli-Pedersen fra Århus og om danske lokal-sedler 1807-1816.

(Aarhuus Stiftstidende, tirsdag 19. juni 1984)

Edvard Andersen 039

Det er mærkeligt og usædvanligt, at en mand hyldes og fejres med et stort skrift i en sådan anledning, men Jørgen Sømod er en særpræget og egenartet mand inden for den danske møntvidenskab, måske den mest vidende, idet han har udarbejdet 221 bøger, pjecer og artikler om danske mønter og pengesedler, deriblandt emner, som både nutiden og fremtiden vil værdsætte som kvalitetsprægede og originale. Derfor vil et festskrift være en naturlig sag i dette tilfælde.

Festskriftet er på 176 sider og prisen 250 kr. 15 kyndige museumsfolk og numismatikere har leveret bidrag og blandt disse er museumsleder Finn Grandt-Nielsen, Møntergården i Odense, der har skrevet om lokale danske pengesedler.

(Fyns Amts Avis, Odense lørdag 8. september 1984)

Hjejl Resen Steenstrup 040

Bogen, der er udsendt i anledning af fhv. mønthandler og forfatteren Jørgen Sømods 40 års dag, har et diskret pænt omslag, der skjuler festskriftets ofte polemiske indhold.

For referencebibliotekarer er det væsentligste den fuldstændige og udførlige bibliografi over Sømods 221 artikler, bøger, indlæg m.m. Litteraturfortegnelsen er forsynet med kommentarer og annotationer, således at udenforstående også kan bruge den.

Der ligger et meget stort arbejde bag indsamlingen af denne bibliografi, som afslører den hede debat og de mange diskussioner, som har fundet sted inden for den numismatiske verden.

Også anmeldelser er medtaget. Ud over bibliografien indeholder festskriftet en række artikler af professionelle numismatikere og amatørsamlere og med bidrag fra et par norske og svenske forskere.

Festskriftet indeholder mange ill. af varierende kvalitet.

Da dansk numismatik har gode bibliografiske traditioner og er meget fint dækket ind, bør man i bibliotekerne overveje også at anskaffe denne bog, som indeholder en såkaldt "skjult bibliografi".

(Referencen / Bibliotekarforbundets Faggruppe for Referencearbejde nr. 4, juli 1984, p. 11)

Niels Nielsen 041

Da Jørgen Sømod fyldte 40 år og samtidig havde skrevet om mønter i 25 år sluttede en række af hans venner sig sammen om at udgive et "Festskrift til Jørgen Sømod".

171 sider god læsning, der starter med Jørgen Sømods bibliografi: 221 titler fordelt over mange spændende emner. Et dejligt stykke værktøj, hvis man gerne vil læse om noget bestemt. Af bogens øvrige indhold skal nævnes Frederik IIIs 2 skillinger set med helt nye øjne, og som bevirker, at man skal have nogle ekstra stykker i samlingen.

Der er også en dejlig gennemillustreret artikel om privatsedlerne fra statsbankerotten. Om middelaldermønter, om møntfund, om pengetegn, om medailler, om numismatiker-exlibris, om spillemærker, om guldafslag, om piasteren og om romerske mønter. Alt skrevet af 14 eksperter hver på deres område.

Bogen fortjener, at møntsamlerne køber den til deres reol !

(Møntsamleren nr. 1, Hvidovre og Herning september 1984, p. 28)

Wolfgang Schweitzer 042

Jørgen Sømod ist ein vor allem in Skandinavien bekannter Münzensammler und –händler aus Kopenhagen. Zur Vollendung seines 40. (sic!) Lebensjahres haben Freunde und Kunden die vorliegende, sowohl vom Äusseren wie auch vom Inhalt her höchst individuell gestaltete Festschrift herausgebracht. Ein handliches, reich illustriertes Buch, das unter der redaktionellen Betreuung des auch hierzulande bekannten Papiergeldsammlers und Publizisten Morten Eske Mortensen entstand.

Die Reihe der 15 veröffentlichten Texte beginnt mit einer recht umfänglichen numismatischen Bibliographie, die der bereits erwähnte M.E. Mortensen verfasste, und die auf einen beachtlichen publizistischen Fleiss des Geehrten (seit 1959) schliessen lässt. Auch die folgenden Arbeiten sind mit Ausnahme des Aufsatzes "Numismatiker-exlibris, die nicht im Grasser stehen" (Reinhold Jordan) in Dänisch abgedruckt. Gleichwohl kann selbst ein dieser Sprache nicht mächtiger Interessent für skandinavische Numismatik interessante Spezialinformationen finden. Wertungsfrei herausgegriffen seien hier nur drei Titel: "Die dänischen 2 Schilling-Stücke Friedrichs III. von 1667. Ein Vorschlag für eine verbesserte Typologie" (Sven Aagaard); "Lokale dänische Geldscheine 1807-1816" (Finn Grandt-Nielsen); "Wie selten sind die Grönland-Piaster" (Harald Salvesen).

Der Druck des Buches und die Wiedergabe der Abbildungen sind durchweg gut zu nennen. Auf die aus dem Familienalbum stammenden Fotos des Münzhändlers und Numismatikers Sømod in seinen verschiedenen Altersstufen hätte man vielleicht verzichten sollen.

(Geldgeschichtliche Nachrichten nr. 103, Frankfurt am Main september 1984, p. 297)

Harald Salvesen 043

Til den danske numismatiker, Jørgen Sømod's 40-års dag, har Morten Eske Mortensen utgitt et festskrift, idet denne begivenhet samtidig betegner et 25-års jubileum for Sømod som numismatisk skribent. Viktigst i denne publikasjon er kanskje bibliografien over Jørgen Sømods trykte numismatiske arbeider, en liste som inneholder 221 nummer og som følges av et greit stikkordregister over de saker som er behandlet. Alle som trenger kilder til sitt numismatiske arbeide, vet hvor det letter å finne en samlet oversikt over en numismatikers arbeider.

Forøvrig inneholder skriftet 15 artikler og en samling lykkønskninger til jubilanten. Artiklene behandler så forskjellige emner som "Fr. III's danske 2 skillinge 1667" og "Propagandaen på de romerske kejsere og kejserinders mønter".

Av norske innlegg, trykkes det opp et foredrag av C.A. Holmboe "Om nogle norske Pengetegn", holdt i 1868 i Videnskabs-Selskabet i Christiania. Dette er en diskusjon om tre pengetegn fra Dronning Margrethes tid (1387-1412), og Mortensen gir i tillegg en fortegnelse over de myntauksjoner hvor disse tegn forekommer og angir hvor de i dag befinner seg.

Jan H. Nordbøs artikkel om "Norske Gullavslag" i Oslo Mynthandel A/S auksjonskatalog nr. 5 gjengis i noe endret form, samtidig som det illustreres et upublisert unikum av en 1 skilling 1763 slått på en engelsk ½ guinea 1719, med opplysning om hvor Sømod fant mynten og hvor den i dag befinner seg.

Undertegnede har bidratt med en artikkel om "Grønlands-piasteren – Hvor sjelden er den ?", med siste oppgave over kjente eksemplarer. De forskjellige stempler benyttet for begge utgaver illustreres, og kjente eksemplarer av hvert stempel listes opp. Grunnen til at dette blir offentliggjort nettopp i dette festskrift, er at Jørgen Sømod og Morten Mortensen kan takkes for mange av de opplysningene som disse oppgavene baserer seg på.

Utgivelsen av festskriftet skapte endel diskusjon og strid i Danmark, vesentlig grunnet et annet skrift utgitt på samme forlag. Saken er imidlertid nu forlikt, og selv om Sømod i dag er mest opptatt av sin noe spesielle nattklubb "Tannhäuser", er det å håpe at han igjen også får tid til numismatisk virksomhet.

(NNF-Nytt nr. 1, Oslo 1985, pp. 68-69)

Harald Salvesen 044

Muligens som en takk for festskriftet til Sømods 40-års dag, har denne utgitt en bibliografi over Morten Eske Mortensens arbeider på dennes 25-års dag, som samtidig er et 10-års jubilæum for Mortensens første numismatiske innlegg.

Det kan virke litt voldsomt å utgi en bibliografi allerede ved et 10-års jubileum, men listen inneholder 56 nummer, og hvorfor ikke få en oversikt over hans produksjon mens disse er aktuelle og derved lette alle som leter efter kilde-stoff.

Viktig er Mortensens fortegnelse over danske og enkelte norske myntauksjons-kataloger fra 1684 til 1979. Iallt 553 nummer med alfabetisk navneliste. Videre hans oversikt over kjøpere på mange tidlige auksjoner, ispedd biografier over kjøperne. De fleste av disse publikasjoner kan fortsatt kjøpes fra Grelbers Forlag, og alle som arbeider med proveniens og kjente eksemplarer av sjeldnere mynter, vet hvor uunnværlig disse arbeider er.

Emneregisteret i bibliografien gir en oversikt over biograferte personer i Mortensens arbeider, og bare denne listen er verd utgivelsen av heftet.

(NNF-Nytt nr. 1, Oslo 1985, p. 69)

Edvard Andersen 045

M. E. Mortensen er student fra Hobro og er til hverdag beskæftiget i Handelsbanken, men han er aktiv som forsker, skribent og bogudgiver. Han har udarbejdet meget nyttige auktionsoversigter, skrevet afhandlinger om pengesedler, mønter og medaljer og hjulpet et stort antal samlervenner.

Festskriftet er på 25 sider og omfatter en nøjagtig fortegnelse over M.E. Mortensens mange publikationer, boganmeldelser m.v. i danske og udenlandske fagblade. Samtidig er skriftet forsynet med et meget nyttigt emneregister, der gør det til en bevaringsværdig håndbog.

(Fyns Amts Avis, Odense torsdag 8. november 1984)

Erling Vester Jacobsen 046

Det kan forekomme lidt voldsomt at lave bibliografier for en skribents tiårs-produktion, men som Jørgen Sømod påpeger i sit forord: "hvis arbejdet, der er præsteret i denne tid, er vigtigt, er det vel betydningsfuldt at få et materiale mangfoldiggjort, som så siden om 15 år, 25 år eller 50 år delvis kan overflødiggøres".

Morten Eske Mortensen har især arbejdet med ældre danske møntauktioner og køberne på disse auktioner, hvorved han har udvidet muligheden betydeligt for at følge sjældne danske mønters proveniens, ejerforhold, langt tilbage i tiden.

Morten Mortensens arbejde er bidrag til både den numismatiske historie og til kulturhistorien, idet hans analyser af de ældre danske møntsamlinger kan give et interessant billede af en side af borgerskabets liv specielt i hovedstaden i ældre tid.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, Viby J lørdag 17. november 1984)

Jens Skovly 047

Kataloget er betegnet som et festskrift til ære for forlæggeren og bankassistenten Morten Eske Mortensen, der netop er fyldt 25 år. Han har siden 1974 bidraget med mange nyttige skrifter. Hans analyser af ældre danske samlinger (og deres "vandring") kan give os alle et meget interessant billede af møntverdenen i ældre tid.

Festskriftet, der koster kr. 25,- , er udgivet på Gribbebos Forlag (johh, De læste rigtigt), c/o Tannhäuser, Holbergsgade 17, 1057 København K. Manden bag forlaget er den kendte numismatiker Jørgen Sømod.

(Lolland-Falsters Folketidende, torsdag 13. december 1984)

Niels Ejgil Stampe 048

– Jeg har derfor anset det for nyttigt at udarbejde og publicere Morten Eske Mortensens bibliografi, hvilket så sker på hans 25 års dag. Det er jo ingen alder, men da man har set, hvorledes festskrifter bringer mange numismatisk interesserede i forøget aktivitet, må udsendelsen således anses for at være ekstra nyttig.

Ovenstående ord er Jørgen Sømods, og Morgenpostens medarbejder tilslutter sig gerne disse ord. Ved nærlæsning af bibliografien opdager man, at Morten Eske Mortensen er en skarpsindig ung numismatiker, der allerede sin unge alder til trods har leveret 56 bidrag til numismatikken.

Han debuterede som 14-årig med et indlæg i "Orientering", og siden er det gået stærkt.

Den unge numismatiker spænder over mange emner. Han virker meget seriøs men er ind imellem også kontroversiel, hvilket giver ham nogle knubs, som han dog tager i stiv arm.

Hovedvægten af Mortensens produktion ligger på købernavne ved ældre danske møntauktioner. Herved er det muligt at følge sjældne danske mønters færd fra samling til samling, og samtidig får man et indblik i datidens borgerskab.

Er man bare en lille smule interesseret i, hvad der foregår bag mønterne, så kommer man ikke uden om det lille hæfte, der ekspederes fra restauration Tannhäuser (Jørgen Sømod), Holbergsgade 17, København.

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense søndag 16. december 1984)

Reinhold Jordan 049

In Dänemark scheinen die Adressaten numismatischer Ehrungen immer jünger zu werden. Kam kürzlich eine Festschrift zum 40. Geburtstag des Münzhändlers und Publizisten Jørgen Sømod heraus (vgl. GN 103), so ehrte jetzt der Gribbebos-Verlag den Kopenhagener Numismatiker, Verleger und Sammler numismatischer Literatur Morten Eske Mortensen mit einer kleinen Broschüre zu dessen 25. (!) Geburtstag. Das Heft beinhaltet eine Bibliographie der 56 bisher erschienenen numismatischen Aufsätze des Geburtstagskinds, ist im Layout sehr sauber und relativ aufwendig gedruckt. Sogar um eine ISBN-Nummer hat man sich gekümmert.

Sicher wird das Heft weder in Dänemark noch anderswo ein Bestseller werden und es ist wohl hauptsächlich zum Verteilen an Freunde und Bekannte gedacht. Eine gewisse Originalität kann man der Idee sicher nicht absprechen – woanders wird eben zuweilen früher am "Nachruhm" gebastelt als dies in Deutschland üblich ist.

Die Bibliographie ist bei Gribbebos Forlag, Rømersgade 25, DK-1362 København K zu haben.

(Geldgeschichtliche Nachrichten nr. 106, Frankfurt am Main marts 1985, p. 99)

Erling Vester Jacobsen 050

Forlægger Morten Eske Mortensen giver et interessant kig ind i nogle københavnske borgerhjem i artiklen "Københavnske møntsamlere ved år 1821", som hovedsagelig bygger på historikeren Frederik Thaarups "Kiøbenhavns Mærkværdigheder, m.m. en Haandbog saavel for Stadens Indbyggere som især i Hensyn til Fremmede og Reisende", der med Morten Mortensens arbejde er hentet frem fra glemslen.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, Viby J lørdag 15. december 1984)

Viktor Søndergaard 051

Som man forhåbentlig har bemærket er INDEX til bind II af medlemsbladet vedlagt dette nummer. Klubben er i den forbindelse megen tak skyldig til Morten Eske Mortensen, som har lavet det på sin sædvanlige grundige og sobre måde.

(Danish Token Club Medlemsblad nr. 40, København april/maj 1986, p. 481)

Niels Ejgil Stampe 052

Numismatikeren Morten Eske Mortensen har på opfordring udarbejdet et index over indholdet i Danish Token Clubs medlemsblade 1985-1988 samt et stikordsregister for ti-årsperioden 1979-1988.

Mortensen gør opmærksom på, at mange artikler er af stor betydning, fordi de er bygget op af utilgængeligt eller svært tilgængeligt kildemateriale.

Registrene kan købes hos Viktor Søndergaard, Støden 34, 4000 Roskilde.

Det tredje register Morten Eske Mortensen har udarbejdet, er perioden 1984-1989 af bladet møntsamleren. Dette index kan fås ved indsendelse af 10 kr. i check eller frimærker til Niels Nielsen, Barløsevej 6, 2650 Hvidovre.

Selv om registre er tørt stof, så er de uundværlige for dem, som søger historie eller bestemte emner, fordi der spares masser af tid.

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense 18. november 1989)

Niels Brandrup 053

Da udbyder auktionsfirmaet Bruun Rasmussen nemlig den mest værdifulde guldsamling, der er sat under hammeren i Danmark i dette århundrede. Gennem mere end 25 år samlede direktør Olaf Seck udelukkende på guldmønter. Han viste dem sjældent til nogen, men forvarede dem sikkert i sit pengeskab i Vedbæk-villaen. Men Københavns mønthandlere kendte ham og tilbød ham jævnligt emner til at udvide samlingen med.

Ved hans død i 1989 bestod den derfor af 144 guldmønter, der af auktionsfirmaet er vurderet til i alt ca. 3,7 mio. kr. Blot en enkelt 35 gram tung guldmønt fra Cristian den Fjerdes tid er sat til 250.000 kr.

Olaf Seck stiftede selv Oluf Svendsen A/S i 1945 sammen med General Motors' vognfordeler Oluf Svendsen. Senere kom Erik Kay-Hansen – kendt som hovedmand for de danske frimurerloger – ind som medaktionær. Kay-Hansen beholdt 48 pct. af stemmerne i selskabet, da Olaf Seck i 1988 trådte tilbage og lod Dansk Kapitalanlæg og pensionskasserne for sygeplejersker skyde ny kapital ind mod at få B-aktier med en tiendedel stemmeret.

Olaf Seck var møntsamler fra han var barn, men når han de sidste 25 år af sit liv helt helligede sig guldmønter skyldtes det, forklarede han til mønthandlere, at de var så svære at opdrive.

Og det meget professionelt udarbejdede katalog fra Bruun Rasmussen viser da også, at adskillige af de bedste stykker i Seck-samlingen er unika i den forstand, at alle andre mønter af typen sidder fast i offentlige samlinger.

Kataloget, der er udarbejdet af Bruun Rasmussens møntspecialist Poul Henning Knudsen, overinspektør ved Den kgl. Mønt- og Medaillesamling Jørgen Steen Jensen og bankfunktionær Morten Eske Mortensen,

giver en usædvanlig høj grad af specifikation omkring mønternes proveniens, dog er de seneste ejeres navne tit anonymiserede. Men indholdet røber, at blandt andre familierne Glückstadt, Hede, Benzon og Ragoczy talte inkarnerede guldmønt-samlere. De er i dag bedre kendt for deres engagementer i henholdsvis Landmandsbanken, Hafnia og de medicinal- og skind- firmaer, de lagde navn til.

Auktionen, der holdes den 12. marts, vil utvivlsomt vise, at Olaf Seck havde næse for at finde frem til værdifulde mønter. Det var ikke det eneste, han havde næse for. Han solgte sine aktier i Oluf Svendsen efter mange år med solide overskud. De to år efter hans udtræden, 1988 og 1989, havde Oluf Svendsen underskud på i alt 8 mio. kr. Planer om at notere firmaets aktier på børsen er ikke blevet til noget. Nu noteres Secks guldmønter i stedet.

(Børsen, København mandag 4. marts 1991 bagsiden)

Erling Vester Jacobsen 054

Samlingen er opdelt i 139 lots, og de præsenteres i et separatkatalog, hvor adskillige af mønterne vil få en sides omtale hver. Alle mønterne afbildes i farvefotos, og flere tillige i tegninger.

Olaf Seck, der døde sidste år, var aktiv møntsamler fra begyndelsen af 1940erne, og efter at have samlet mere traditionelt, valgte han de senere år udelukkende at samle sjældne danske guldmønter.

Samlingens nr. 1 er en guldbracteat med runeindskrift, en af de guldmedailloner, der blev fremstillet i Danmark i vikingetiden med forlæg i romerske medailloner. Eksemplaret blev købt for 15.000 kr. hos mønthandler Paul Withers i Wolverhampton i 1972. Nummer to er fra kong Hans, nummer tre fra Christian III, men først når vi kommer op til Christian IV, bliver udbuddet overvældende – begyndende med en portugaløser 1591 fra Haderslev. Mønten blev købt på auktion nr. 1 over Holger Hedes mønter 24. september 1988 for hammerslagsprisen 330.000 kr., 411.750 kr. inklusiv moms og salær. Mønten er den eneste kendte i privat eje af i alt 10 bevarede 1591-portugaløsere.

Numismatikeren Morten Eske Mortensen, hvis speciale er at opspore mønters proveniens, har gennemgået ejerrækken for 45 af de sjældne mønter. Han har i øvrigt været i stand til at følge portugaløseren tilbage til en samling, hvorfra den blev solgt i 1712.

Kataloget, som ventes færdigtrykt om godt en uge, vil rumme oplysninger langt ud over, hvad man er vant til fra Bruun Rasmussens møntauktionskataloger.

Alle Secks mønter er danske – eller fra danske tropekolonier. Således er der to guldstykker fra Trankebar, en pagode og et guldafslag af en Frederik V dobbeltroyalin. Ingen af Secks mønter er udmøntet i Norge.

En nærmere omtale af auktionen, der også rummer unike mønter, følger, når kataloget er modtaget.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, Viby J lørdag 9. februar 1991)

Erling Vester Jacobsen 055

På førstedagen udbydes med særskilt katalog direktør Olaf Secks samling af 144 guldmønter, som blev kort omtalt i Jyllands-Posten 9. februar.

På andendagen er der traditionel møntauktion.

De to møntauktionskataloger er samkuverteret sendt ud til Bruun Rasmussen-kunder. Og det er tæt ved at være helligbrøde.

På den ene side er kataloget over Olaf Secks guldmøntsamling uden diskussion det fornemste møntauktionskatalog, der er fremstillet i Danmark nogen sinde !

På den anden side er kataloget over auktionen den følgende dag præget af hastværk, med iøjnespringende fejl – tilmed på mønter, hvor tilsvarende stykker kommer under hammeren dagen før.

Og præsentationen af gode mønter i de to kataloger tåler ingen sammenligning.

Olaf Secks 144 guldmønter præsenteres i et særskilt, fornemt katalog på 120 sider.

De 480 numre med mønter, medaljer og pengesedler, der sælges dagen efter, har fået knap 20 sider i et katalog, hvor der også præsenteres våben, bøger og legetøj.

I Olaf Secks samling vrimler det med pragtstykker – og blandt guldmønterne er tilmed et unikt stykke; formodentlig det eneste Den kgl. Mønt- og Medaillesamling ønsker at erhverve på auktionen.

Det drejer sig om Christian IVs ungersk gylden 1608, nærmest Hede 16, idet to felter på bagsidens våbenskjold, de tre kroner samt løven over ni hjerter, har byttet plads i forhold til Hede 16.

Mønten blev købt hos auktionsfirmaet Lanz i Graz, Østrig 15. oktober 1976 af daværende mønthandler Jørgen Sømod og samme år videresolgt til Olaf Seck for 115.000 kr. Denne unikke mønt, der bl.a. er beskrevet af museumsinspektør Kirsten Bendixen i Nordisk Numismatisk Unions Medl.blad marts 1977, udbydes nu til vurderingen 50.000 kr.

Det virker umiddelbart ude af proportioner, at dette stykke er vurderet til det halve af for eksempel Christian IVs daler 1604, Hede 12A, der kendes i 14 eksemplarer, hvoraf de fem er i privateje.

4 daleren i Secks samling blev købt hos Bruun Rasmussen i 1979, og pengestærke samlere, der søger denne mønt, behøver næppe vente ti år, før et eksemplar igen kommer frem til salg.

Topstykkerne – også vurderingsmæssigt – er auktionens tre portugaløsere. Men selv om vurderingspriserne umiddelbart kan se voldsomme ud, ligger de alle væsentligt under de priser, Olaf Seck selv har betalt for mønterne:

Christian IVs portugaløser 1591, Hede 1, det eneste i privateje, der fik hammerslag hos Bruun Rasmussen 24. september 1988 på 330.000 kr. og nu udbydes til vurderingen 250.000 kr. – 275.000 kr.

Christian IVs portugaløser uden årstal, Hede 9, også det eneste i privateje, var senest på offentlig auktion hos Gert Hornung i København 12. maj 1976, hvor hammeren faldt ved 205.000 kr. Mønten er siden handlet privat, og den udbydes nu til vurderingen 200.000 kr. – 250.000 kr.

Frederik IIIs portugaløser eller 10 dukat 1664, atter det eneste i privateje, var senest på offentlig auktion 1. juli 1982 hos Sotheby's i Zürich, hvor den fik hammerslag ved 45.000 schweizerfranc, godt 190.000. Mønthandler Tim Eriksen, nu bosat i Californien, købte mønten og videresolgte den til Olaf Seck. Hos Bruun R. er mønten vurderet til 150.000 kr.

Oven i de nævnte hammerslagspriser kommer auktionshusenes købersalær.

Hvis Bruun Rasmussens vurderingspriser afspejler de aktuelle markedspriser, er det derfor udtryk for, at sjældne danske guldmønter må rubriceres blandt de dårligste investeringsobjekter, man kan finde.

Enhver med interesse for danske guldmønter vil nyde kataloget, hvor alle mønter er afbildet i fornemme farvefotos, og flere mønter er vist i såvel naturlig størrelse som forstørrelser.

Samtidig er en betydelig del af mønterne forsynet med oplysninger om mønternes sjældenhed og redegørelse for den udbudte mønts proveniens, udarbejdet af Morten Eske Mortensen. Det gør kataloget til et værk af interesse for samlere med interesse for mønternes vandring fra den ene store samling til den anden.

Overraskende er det så at se, hvordan tilsvarende mønter behandles i Bruun Rasmussens katalog over auktionen den følgende dag.

I Secks samling er nr. 49 en kurantdukat 1716, Hede 31. Det er ikke en stor sjældenhed . I kv. 01, men med en ridse på forsiden er den vurderet til 4.500 kr.

Dagen efter er auktionens nr. 278 en kurantdukat 1715, også Hede 31. Den er kendt i omkring 10 eksemplarer og har derfor raritetsbetegnelsen R hos Hede. I kv. 1+-01 er den vurderet til 3.500 kr. I øvrigt er mønten i Bruun Rasmussen-kataloget fejlagtigt angivet med referencen Hede 33.

Auktionens nummer 287, er angivet at være den sjældne Frederik V kurantdukat, Hede 21, med våbenskjold på bagsiden.

Afbildningen viser imidlertid, at der er tale om typen Hede 22 med krone på bagsiden. Fotoet i kataloget gør det vanskeligt at bestemme, om stemplet er skåret af Arbien eller Wahl. Meget tyder imidlertid på, at der er tale om Arbiens kurantdukat Hede 22B, kendt i to stempelvarianter, hvoraf den ene er unik, den anden kendt i 4-6 eksemplarer. Og et sådant stykke fortjener en behandling, som den, man har givet mønterne i Olaf Secks samling !

(Morgenavisen Jyllands-Posten, Viby J lørdag 9. marts 1991)

Jonna Dwinger 056

I alt indbragte auktionen 5.175.000 kr. mod en vurdering på 3.450.000 kr. En dansker, der fandt det for trist at se sjældne guldmønter forlade Danmark og gå til udlandet, købte for henholdsvis 350.000 kr., 250.000 kr. og 140.000 kr. tre andre Christian IV guldmønter, der er fremstillet i Haderslev sidst i 1500 tallet. Auktionens ældste, nordiske mønt, en guldbrakteat fra det 5.-6. århundrede, gik for tre gange vurderingen, 95.000 kr. Alle guldmønterne har været i afdøde direktør Olaf Secks samling.

(Politiken, København onsdag 13. marts 1991)

Erling Vester Jacobsen 057

Ideen bag Coin-Studio Copenhagen er, at møntsamlere skal give sig selv en chance for at forstå, hvilke kunstværker mønterne er, samtidig med, at de får større glæde af mønterne, når de kender mere til deres historie.

Ideen kan få kunstinteresserede, der ikke er specielt interesseret i mønter, til at få øjnene op for, hvor fine kunstværker de bedste danske mønter fra bl.a. renæssancen og barokken er. Præsentationsmapperne vil dog næppe blive populære hos garvede samlere med større, velordnede samlinger lagt på bakker.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, Viby J lørdag 11. september 1993)

Birger Bentsen 058

Med udgangspunkt i det synspunkt at hver mønt er et miniaturekunstværk er mønten forstørret i fotografisk overstørrelse.

For at få alle detaljer med og for at kunne få fastslået stempeltypen er der endvidere udarbejdet en stempeltegning af mønten.

Endelig har man gennemgået møntens historie herunder fremstillingen af mønten og en gennemgang af hvem der tidligere har ejet mønten eller medaljen. Kataloghenvisninger er naturligvis også en del af præsentationsmappen.

På Hornungs auktion i starten af oktober (se auktionsnyt) var tre mønter i præsentationsmapper. De blev vel modtaget af publikum og solgt godt.

Udviklingsprocessen af præsentationsmapperne, arbejdet med den enkelte mønt herunder proveniensanalyse og stempeltegninger og de hertil forbundne omkostninger fordrer at mønterne har en vis værdi og en stor sjældenhedsgrad.

Disse forbehold skal dog ikke være nogen hindring for denne udmærkede nyskabelse. Vi må håbe at der bliver mulighed for at se flere præsentationsmapper ude hos samlere.

(Numismatisk Rapport nr. 38, København december 1993, p. 149)

Tre af auktionens mere sjældne stykker var sat op i en præsentationsmappe (se omtale under glimt). Den første var ½ Joachimsdaleren fra 1537 der fik hammerslag ved kr. 28.000 (20.000). Den næste var 1 skilling 1596 – hammerslag kr. 4.000 (4.500) og til sidst 1 penning 1602 – hammerslag kr. 7.500. Et godt resultat for denne udmærkede nyskabelse indenfor dansk numismatik.

 (Numismatisk Rapport nr. 38, København december 1993, p. 155)

Jakob Elkjær 059

"Det er en ny og mere showpræget måde, at markedsføre mønter på. De er jo små kunstværker, og de fortjener, at der bliver lagt et seriøst arbejde i at undersøge deres historie", siger Birthe Hornung fra Hornungs Møntauktioner.

(Berlingske Tidende, København søndag 3. oktober 1993)

Preben Nielsen 060

De juridiske aspekter kan jeg ikke vurdere. Nogle af mulighederne der nævnes i testamentet, enten at samlingen sælges på en offentlig auktion, eller at den bibeholdes tilknyttet et universitet og gøres tilgængelig for numismatiske studier, har begge positive og negative sider set fra et samlersynspunkt. Hvilken løsning, der passer den enkelte afhænger i allerhøjeste grad af interesseområde og økonomiske muligheder.

Dansk Numismatisk Forenings bestyrelse er af den opfattelse, at retningslinierne i fundatsens § 2 skal følges, og at et salg bør ske. Jeg håber, at bestyrelsen for Bruuns samling bruger tiden inden en endelig afgørelse træffes, til også at vurdere hvilken løsning, der tilgodeser møntsamlernes, herunder Dansk Numismatisk Forenings medlemmers, interesser bedst. [MEM anm.: den eneste interesse, Bestyrelsen er pålagt at tilgodese, er testamentators udtrykte interesse].

(Numismatisk Rapport nr. 38, København december 1993, p. 117)

[MEM anm.: ovenstående er uddrag fra en ledertekst, og altså ikke en anmeldelsestekst]

Niels Ejgil Stampe 061

Efter MEMs mening er der for mange fejl. Samlere risikerer at betale alt for meget for sjældne mønter, som slet ikke er så sjældne endda.

- Når samlere betaler høje priser for sådanne mønter, bør auktionsfirmaerne hellere undlade deres sjældenhedsundersøgelser end at give samlere misvisende oplysninger.

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense torsdag 29. september 1994)

Niels Ejgil Stampe 062

Et dobbeltskrift på 64 sider med hhv. '10 års skriverier fra Jørgen Sømod 1984-1994' fra Grelbers Forlag og '10 års skriverier fra Morten Eske Mortensen 1984-1994' fra Gribbebos Forlag omhandler alt, hvad de to har beskæftiget sig med på print af stort og småt gennem nævnte periode – og det er ikke småting. De uddybende resume'er til titlerne viser, at der er store faglige – og personlige – uoverensstemmelser i toppen af dansk numismatik. Heftet koster 50 kr.

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense torsdag 15. december 1994)

Advokat Axel Ernst's og frøken Alfrida Ernst's Legat til Fremme af Numismatisk Forskning i Danmark. Beretning om 25 års virke 1970-1994. Et Jubilæumsskrift (Kbh. 1995) - Demo / foto / (klager)

Niels Ejgil Stampe 063

Legatet – opkaldt efter en odenseansk storsamler og dennes søster – bestyres af formanden for Dansk Numismatisk Forening og lederen af Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.

Det er et kontroversielt jubilæumsskrift, hvor en kreds omkring Morten Eske Mortensen er meget kritiske over for legatbestyrelsens fortolkning af vedtægterne, som de mener er tolket alt for vidtfavnende og ikke i Ernst's ånd – bortset fra de senere år, hvor Morten Eske Mortensen anerkender legatets store betydning for dansk numismatik.

Mortensen argumenterer dygtigt for, at legatets skrevne formål 'At fremme den numismatiske forskning i Danmark, udført af danske eller udlændinge med emner inden for dansk numismatik' ikke er overholdt, fordi legatet bl.a. har ydet støtte til indkøb af antikke mønter og til udenlandske forskeres studier på Nationalmuseet af ikke-dansk materiale.

Beretninger er normalt tør læsning, men ikke denne. Den er velskrevet med personlige undertoner. Redaktøren er kendt som en utrolig pertentlig person med evne til at få enhver detalje med – og bore i dem.

Jubilæumsskriftet er lidt mystisk ved, at det ikke nævner, hvem der er forfatter(e). Først på fjerdesidste side præsenterer Morten Eske Mortensen sig på vegne af redaktionen.

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense torsdag 21. december 1995)

Dansk-Norsk Myntpris-Årbok 1995/96 (Oslo 1996) - citater / demo

Som møntsamler eller som det hedder i fagsproget numismatiker har mange sikkert spurgt sig selv, hvad der rent økonomisk er bedst at samle på, men dette spørgsmål lader sig ikke nemt og entydigt besvare. Tit læser man, at det er en god investering at satse på mønter fra det eller det område, kun på guldmønter, kun på gode typemønter, kun på mønter af god kvalitet fra de tidligere danske kolonier etc. Kan man altid være sikker på gode råd ? Kun til en vis grænse, man må selv følge med i priserne og se, hvilke mønter, der stiger mest. Man må være klar over, hvorfor nogle mønter / mønttyper stiger stærkere end andre.

En af de måder man kan hjælpe sig selv på, er ved at gå til Dansk-norsk myntprisårbok, som er en nyskabelse inden for dansk numismatik.

I Tyskland har samlere gennem 20 år kunnet slå markedspriserne op i Deutsches Münzpreis-Jahrbuch med ca. 30.000 hammerslagspriser i hver årbog fra tyske, østrigske, schweiziske, polske og svenske auktioner. Nu har skandinaviske samlere fået samme mulighed med den nye møntpris-årbok 1995/96. Den indeholder en fortegnelse over mønter fra Danmark 1448-1995, Norge 1483-1814, Slesvig-Holsten til 1864, Trankebar, tidligere Dansk-Vestindien, danske konger i Sverige, Wolfenbüttel, Bremen og Verden, Oldenburg og Lauenburg, dvs. i princippet alle de mønter, som er med i det store værk af Schou: Beskrivelse af danske og norske mønter 1448-1814 og danske mønter 1915-1923.

Årbogen indeholder data om 7.000 mønter, som er blevet udbudt til salg på 34 offentlige auktioner i 1994-95, og som har fået hammerslag.

Bogen giver således et godt markedsoverblik over de auktionspriser, der bl.a. er betalt ved Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Kunsthallen Kunstauktioner, Nellemann & Thomsen Kunstauktioner og møntauktioner i Norge og Sverige.

Alle mønter udbudt som enkelt-stykker er medtaget. Det samme gælder f.eks. også lots med to mønter. Ved hver udbudt mønt er der registreret følgende: Auktionshus samt dato, lot-nr., identifikation af mønten: årstal + nominal, reference for mønten: Galster / Hede / UBJ-nr., møntens konserveringsgrad, vurderingspris, hammerslagspris, og evt. kommentar fra auktionshuset.

Bogen er spækket med oplysninger, og er en guldgrube for den ivrige møntsamler, som får meget for pengene. Den har den betydning, at den kan støtte både specialsamlere og forskere som på en nem og hurtig måde kan konstatere, hvilke og hvor mange eksemplarer, der fremkommer på markedet.

Årbogen er som et supplement til Sieg's møntkataloger og anbefales til referencesamlinger og til udlån, hvor der er behov for det.

(Referencen nr 2, Glostrup 1996, p. 23)

Fordelen ved en sådan årbog er, at samlere på et sted kan se, hvilken pris en bestemt mønt er solgt for på forskellige auktioner. Og på længere sigt med flere årbøger kan forskere se, hvor lang tid der går mellem mønterne bliver udbudt til salg, og på den måde få en rettesnor for deres sjældenhed.

MEM's værk omfatter 7.000 auktionspriser på mønter fra Danmark 1448-1995, Trankebar 1620-1845, Slesvig-Holsten 1514-1864, Norge 1483-1814, Dansk Vestindien 1740-1917 og danske konger i Sverige 1449-1565.

En sammenligning mellem den dansk-norske og den tyske årbog falder klart ud til fordel for den dansk-norske årbog, for den indeholder mange flere detaljer, som kendere vil værdsætte.

På en meget enkel og overskuelig måde opstiller forfatteren i kun en linje auktionshusets navn og dato for salget, lot-nr., identifikation af mønten med årstal, nominal og om den er illustreret, reference til kataloger, møntens konserveringsgrad, vurderingspris, hammerslagspris og evt. kommentarer fra auktionshuset.

Og ikke nok med det. Alle mønter solgt i Norge og Sverige er omregnet til priser i danske kroner efter kurserne på salgsdagen.

Lad os tage et par eksempler: 1 krone/4 mark 1651 har i 1994-95 været udbudt til salg syv gange til hammerslagspriser mellem 975 og 1800 kr., og 10-øren 1959 har været udbudt 25 gange til hammerslagspriser fra 170 til 700 kr. I forskellige kvaliteter, vel at mærke, men det er ikke altid, kvaliteter og priser følges ad. Det er vilkårene ved auktioner, og det er dem, der gør det så spændende. 

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense torsdag 30. maj 1996)

John Christian Christiansen 066

Med denne boken har også Dansk-Norske mynter fått en egen myntpris-årbok med opplysning om myntenes markedsverdi.

Boken inneholder vurderings- og oppnådde priser på dansk-norske og danske mynter etter 1448 som er omsatt i løpet av 1994 og 1995 på de 10 største offentlige auksjonshusene i Damnark, Norge og Sverige. I alt er det anført 7.000 myntpriser på mynter fra følgende geografiske områder: Danmark 1448-1995 , Trankebar 1620-1845, Slesvig-Holstein 1514-1864, Dansk Vest-India 1740-1917, danske konger i Sverige 1449-1565, Norge 1483-1814.

Årboken er ordnet som en myntkatalog d.v.s etter årstall og etter stigende myntvalør. For hver mynt er alle relevante opplysninger anført: auksjon og auksjonsnummer, konserveringsgrad, andre kvalitetsanmerkninger og angivelse av sjeldenhet i tillegg til vurderings- og tilslagspriser. Alle priser er omregnet til danske kroner. Kursen som gjaldt på den aktuelle auksjonsdagen og som har vært lagt til grunn for omregningen finner man i et eget appendix.

Årboken inneholder også andre opplysninger av ikke-pecuniær interesse som: pregested, vekt (der auksjonshuset en sjelden gang angir det), forfatterens egne anmerkninger om mynten og henvisning til kjente aktuelle myntkataloger: Hede, Galster, Jensen, Schou, Ahlstrøm og Sieg.

Det er et omfattende registreringsarbeide som Morten Eske Mortensen har gjort og et arbeid som formodentlig vil være til nytte for mange - særlig mynthandlere men også enkelte samlere vil finne boken et verdifullt redskap å slå opp i foran et myntkjøp for å se hva mynten har vært omsatt til tidligere. Forfattere av vurderingsprislister vil også kunne nyttigjøre seg boken.

Årbokens fortrinn fremfor vurderingslisten er klar - den gir markedets vurdering av hva en mynt er verdt. Den er også et utmerket redskap til å finne ut hvor ofte en bestemt mynttype blir utbudt. En mynt man trodde var vanlig kan vise seg å være sjeldent framme i auksjoner og omvendt. Til gjengjeld finner man ikke alltid den mynten man vil undersøke markedsprisen for. I tillegg til prisangivelsene har forfatteren også 33 sider med reklamesider for mynthandlere og foreninger for det meste innen Norden med. Likeledes kunne for fullstendighetens skyld middelaldermynter og muligens også Dansk-Norske medaljer og medaljer med tilknytning til Norge også vært tatt med i boken.

Årboken er i hendig A5 format og er lett å finne fram i når man først finner hvilken inndeling som er brukt. Den er innbundet og har et profesjonelt og tiltalende utseende, men personlig synes jeg at boken godt kunne inneholdt en og annen avbildning - hva med et bilde på forsiden av den dyrest omsatte mynten i den aktuelle perioden ?

Boken anbefales som et nyttig arbeidsdokument for alle handlere og for den spesielt interesserte myntsamleren som vil orientere seg i markedet foran et dyrt myntkjøp eller salg eller for å finne markedsprisen for mynter i egen samling.

(forkortet udgave tidligere trykt i NNUM nr 7, København november 1996, samt NNF-Nytt nr 1, Oslo 1997, p. 60)

Boken legger vekt på første stavelse: Dansk-Norsk betyr i all hovedsak DANSK. Begrensningen er alle danske monarker fra 1448 til i dag, dvs. at norske mynter er representert i perioden 1483 til 1814. På de norske myntene bruker han i all hovedsak Hede, med suppleringer av Galster. Schou og Norges Mynter er brukt innimellom for å få en mer presis attribusjon. Det er interessant, om enn ikke overraskende, at det er Oslo Mynthandel og Riibe i Trondheim som dominerere salget av norske mynter. Styrken her ligger i at hver enkelt mynt registreres, slik at man kan se hvor ofte en mynt opptrer på auksjon. For mange garvede myntsamlere må mange av disse opplysningene være tankevekkende, det er nemlig oppsiktsvekkende hvor sjeldent enkelte mynter opptrer på auksjoner. Det er ikke mange mynter man kan regne som gjengangere på auksjonene, det er ofte bare tre, kanskje fire, omsetninger av hver tvpe. Dette kunne kanskje helle litt kaldt vann i blodet til enhver samler, men på den annen side er ikke norske mynter det billigste man kan samle. Det skal vel være litt av en utfordring å finne nettopp de myntene man ønsker seg.

Nettopp her ligger også den beste begrunnelsen for hvorfor boken er berettiget. For samlere er det alltid nyttig å vite hvor mye som faktisk gis for en og annen mynt, samtidig som prisene på auksjoner er mer levende enn vanlige katalogpriser. I tillegg vil den være nyttig for handlere og selgere av mynter fordi den kan bidra til at "riktige" markedspriser blir bruk i salg.

Videre gir en slik årbok et ekte bilde av hva som blir tilbudt og i hvilken kvalitet myntene normalt forefinnes i. Likevel, auksjon er auksjon. Priser kan variere fordi stemningen i auksjonslokalet presser prisene eller så kan godbiter få for en usedvanlig pris fordi ingen enser det gode tilbudet.

En skarp kritikk må forfatteren ta inn over seg. Tilslagene på de norske auksjonene virker noe underlige i. o. m. at de er regnet om i danske kroner, slik at f.eks. en 4 mark 1669 (NM 143B) ble solgt for 24.419 kroner etter en budgivning som startet på 18.088 kroner. Slike priser er pinlig nøyaktige, men det er pinlig for auksjonshuset å sitte med et rykte om slik budgivning. Det hadde kanskje vært like greit å la prisene stå som da de ble hamret ned av auksjonarius.

Helhetsinntrykket er likevel at det er gjort et solid stykke arbeid og at boken vil stå i mange år. Det er veldig sjeldent vi ser et så grundig forarbejde på noe numismatisk verk i Skandinavia. Systemet som forfatteren har lagt opp til er enkelt for alle å bruke og det er enkelt å fornye.

(Numisma Asloia nr. 225-226, Oslo juni 1996, pp. 51-52)

Birger Bentsen 068

En oversigt over opnåede priser fra auktioner kendes fra flere forskellige lande. I Danmark er det forsøgt gjort i starten af 1980erne, men trods sin betydning, vandt denne form for prisgrundlag aldrig indpas herhjemme, måske fordi markedsføringen dengang ikke var særlig udtalt.

Jeg synes, at sådanne bøger er et aldeles uundværdligt stykke værktøj, både for den professionelle og for samleren. Bogen skal naturligvis bruges med de forbehold, som forfatteren selv nævner.

Der hvor denne bog har sin virkelig berettigelse, er områder - her tænkes især på Unionstidens udmøntninger samt det ældre norske materiale - hvor det er flere år siden, at der er kommet priser.

En sådan udgivelse har naturligvis et stort internationalt publikum, det er derfor lidt uforståeligt, at der ikke er forsøgt lavet en tysk og engelsk oversættelse af hvad der ligger til grund for opstillingen. Det gælder især det i Skandinavien anvendte kvalitetsystem, som en udlænding ikke umiddelbart forstår.

En anden anke er, hvor auktionshuset har fejlbestemt en mønt således at den måske er blevet solgt som en almindelig type og bagefter har den heldige køber offentliggjort at det var en meget sjælden type, han købte. I disse tilfælde burde mønten udelades eller der burde i hvertfald gøres opmærksom på dette. Der tænkes her på den 1 hvid u.år Ålborg? som blev solgt på Nelleman & Thomsens auktion nr. 666, hvor det bagefter blev offentliggjort i medierne, at det var en hvid u.år fra Hans præget på Gotland - kun kendt i tre eksemplarer. Det havde nok givet en anden markedspris, hvis mønten var rigtig bestemt.

På trods af de få indvendinger, kan bogen anbefales til alle samlere og handlere.

(Numismatisk Rapport nr. 49, København september 1996, p. 153)

Prisen på den specifikt nævnte 1 hvid fra Nellemann & Thomsen er registreret præcist, som den skal registreres i årbogen, nemlig under den beskrivelse som auktionkataloget angiver – markedet bød på og prisfastsatte, hvad der var beskrevet i katalogteksten; at det efter auktionen viser sig at være en fejlbeskrevet effekt ændrer ikke ved, at markedet fastsatte en markedspris på den i kataloget beskrevne mønttype.

Bengt Hemmingsson 069

Sedan tjugo år tillbaka har tyska myntsamlare kunnat köpa en sammanfattning av föregående års auktionsresultat, Deutsches Münzpreis-Jahrbuch. Den flitige danske numismatikern Morten Eske Mortensen har nu funnit tiden mogen att etablera begreppet på den skandinaviska myntmarknaden. Tidigare i år utkom sålunda Dansk-Norsk Myntpris-Årbok 1995/96, vilken avser att följas upp med en svensk motsvarighet i höst.

Det stora värdet av dylika sammanställningar ligger givetvis i möjligheten att få en faktisk bild av vissa mynts marknadsvärden. Värderingskataloger i all ära, men de har ju den svagheten att de innehåller uppskattningar av marknadspriserna.

Tyvär är det emellertid så, att ett mynts auktionspris är beroende av ett flertal faktorer som kan vara svåra - för att inte säga omöjliga - att redovisa i ett verk som Myntpris-Årboken. Kvalitetssättningen tenderar ju att variera mellan auktionshusen, så att vissa har en mer konservativ syn än andra. God utprägling, attraktiv patina etc. kan också åstadkomma stora prisskillnader mellan slitagemässigt likvärdiga exemplar. Slutligen låter ju den allmänna auktionsstämningen sig svårligen oversättas till uppställningar i tabellform. En auktion kan ju vara 'katastrof' eller 'succé' av många olika orsaker.

Även om en kritisk läsare tar ovanstående faktorer i beaktande vid läsningen av Myntpris-Årboken, så utgör den fortfarande en rik källa till kunskap om myntmarknaden. Man slipper ju mycket letande i auktionskataloger, trots att man ofta måste gå tillbaka till dem för att t.ex. jämföra illustrationer. Myntpris-Årboken redovisar alla auktionspriser i danska kronor exklusive köparprovision och eventuell moms. Vad köparen av ett aktuellt mynt i själva verket har betalt måste man således omräkna med hänsyn till dessa faktorer. De olika auktionhusens villkor redovisas, liksom gällande valutakurser vid respektive auktionstillfälle. Tyvärr varierar ju auktionsvillkoren beroende på vem köparen är; en privatperson kan ju exempelvis inte dra av någon moms, medan en juridisk person har möjlighet till det. Vidare betalar ju handlare en lägre köparprovision hos vissa auktionsfirmor. Detta gör en redovisning av auktionspriserna av Myntpris-Årbokens slag mindre exakta än vad man i förstone skulle kunna tro.

Katalogens layout är på det hela taget lättläst och uppställningen likaledes lättgripbar. För de danska, slesvig-holstenska, gotländska, svenska och västindiska myntens vidkommande följer uppställningen principen "lägsta nominal först - högsta sist", medan de norska är ordnade tvärtom (med hänvisning till ordningsföljden i Ahlström / Brekke / Hemmingssons Norges mynter). Detta verkar kanske en smula inkonsekvent.

Som svensk vill man också gärna rikta en anmärkning mot uttrycket "danske konger i Sverige 1449-1565" på katalogens omslag och försättsblad. De svenska eller svenskrelaterade präglingar som redovisas rör sig i själva verket om de danska unionskungarnas (Kristian I och Hans) svenska mynt samt alla gotländska mynt som präglats under öns danska överhöghet. Detta borde med andra ord korrigeras/preciseras i kommande upplagor. Rec. hoppas nämligen att Morten Eske Mortensen orkar uppdatera detta nyttiga verk i framtiden, till glädje för oss kalenderbitare inom numismatikken.

(Svensk Numismatisk Tidsskrift nr. 8, Stockholm december 1996, p. 199)

Tamás Sárkány 070

Myntsamlarans största problem, förutom att bestämma sina mynt, är att få en uppfatning om myntens handelsvärde. Värdet av ett mynt bestäms av många faktorer och i likhet med andra antikviteter får man veta det först när myntet är sålt. Man har under åren utgivit ett antal mer eller mindre pålitliga värderingskataloger, där utgivaren (mynthandlaren) uppgett vad han eller hon uppskattat att ett visst mynt kunde vara värt. De nu föreliggande myntprisårsböckerna skiljer sig från värderingspriskatalogerna genom att de endast upptar uppnådda priser på offentliga auktioner. Förebilden är uppenbarligen den i Tyskland för 20 år sedan utgivna Deutsches Münzpreis-Jahrbuch. Boken omfattar mynt från Danmark 1448-1995, Norge 1483-1814, Slesvig-Holstein 1514-1864, Trankebar 1620-1845, Danska Västindien 1740-1917 samt danska kungar i Sverige, Wolfenbüttel, Bremen och Verden, Oldenburg och Lauenburg, med andra ord alla de mynt som brukar hänföras till Danmark. Den innehåller uppgifter om ca. 7.000 mynt, som sålts på 34 offentliga auktioner 1994-1995. Denna myntprisårsbok fungerar utmärkt som referensverk.

(Böcker & AV-media nr. 10, Lund maj 1997)

Preben Eriksen 071

I andre lande udgives der hvert år registreringer af opnåede auktionspriser på mønter. Der har tidligere været tilløb til noget tilsvarende herhjemme. Dansk Møntsamler Union registrerede i flere år fra de officielle danske møntauktioner, men det kom aldrig ud af kartotekskassen. Lars Brix udgav et hefte for en del år siden med danske auktionspriser, men det gik også i sig selv.

Det er et omfattende og systematisk arbejde M.E.M. har præsteret. Han medtager hammerslagspriser fra de offentlige auktioner i Skandinavien på mønter fra Danmark og danske områder samt Norge. Han stopper ikke her, for han er ved at udarbejde en tilsvarende bog med svenske mønters hammerslagspriser.

Alle der modtager auktionskataloger eller deltager i de offentlige auktioner kan have stor glæde af Myntprisårboken (den er trykt i Norge) i det man kan se og sammenligne katalogpris på en given mønt, se om prisen afviger, hvis den har været solgt i Jylland, København, Norge eller Sverige.

Foreninger kan også have glæde af bogen, når de skal fastsætte en pris på en mønt på deres anvisningssalgslister.

(Møntsamleren nr 2, Hvidovre og Herning oktober 1996, p. 38)

Bent S. B. Mikkelsen 072

Der er 7.000 auktionsobjekter i bogen fra 34 offentlige auktioner i 1994 og 1995.

Alle mønter udbudt som enkeltstykker er medtaget for hele perioden 1448-1995. Det samme gælder alle lots indeholdende to stykker. For perioden 1448-1730 er også medtaget alle lots med tre eller flere stykker.

Områder, der dækkes er foruden Danmark og Norge endvidere Slesvig-Holsten, Trankebar, Dansk Vest Indien, danske konger i Sverige, Wolfenbüttel 1627, Bremen og Verden 1641-1643, Oldenburg 1761-1765 og Lauenborg 1830.

Ved opslag i bogen fås indtrykket, at det er let at finde rundt i [bogen] og med hurtige informationer om Schou og Sieg nummer, møntsted m.v. samt vurderings- og hammerslagspris i danske kroner.

Det er en umiddelbar opfattelse, at rigtig mange samlere af ældre dansk-norske mønter m.v. kan få glæde af denne nyskabelse på det numismatiske katalogmarked.

(Mönt- & Medaillesamlerforeningen i Aarhus Stift Medlemsblad nr. 241, april 1996, p. 5)

Kurt Guldborg Larsen 073

Et opslagsværk, hvor man hurtigt og forholdsvis nemt kan finde opnåede salgspriser fra offentlige auktioner afholdt i Skandinavien fra efteråret 1994 [MEM anm.: er foråret] til efteråret 1995. Bogen er en nyskabelse indenfor dansk og norsk numismatik, men konceptet har i mange år været kendt fra andre lande. Bogen indeholder ca. 7.000 auktionspriser på mønter fra Danmark 1448-1995, Norge 1483-1814, samt de danske kolonier. Dette materiale er naturligvis som det skal være, da det er ren afskrift af auktionskatalogerne. Desværre savnes der en opgørelse over salg af danske pengesedler [MEM anm.: bogens titel er "Mønt-"] . Dette emne burde være taget med, men det kan så være et forslag til en evt. kommende udgave.

(Amagerlands Numismatiske Forening Medlemsblad nr. 212, Tårnby april 1996, p. 52)

[MEM anm.: fraset de 4 små hastværks-anm. en udmærket recension]

Vagn Lundø 074

Mens Flensborg katalogiserede danske mønter og berettede om forskellige emner inden for numismatikken, byder "Dansk-Norsk Myntpris-Årbok" på hammerslagspriser fra en række offentlige auktioner i 1994 og 1995. Priser fra auktioner afviklet af Ahlström i Stockholm, Antikören i Göteborg, Bruun Rasmussen i København, Hornung i København, I.K. i Rødding, Kunsthallen i København, Myntgalleriet i Stockholm, Nellemann & Thomsen i Viby, Oslo Mynthandel og Riibe i Trondheim.

I Tyskland har Deutsches Münzpreis-Jahrbuch længe opereret med et lignende værk – ja, helt nøjagtig i 20 år. Om det er dét, der har inspireret Morten Eske Mortensen skal være usagt, men ideen forekommer at være fortræffelig.

Selvfølgelig kan samlere og handlere altid slå op i diverse kataloger, hvis de søger en bestemt vurdering. Auktionspriser, som ofte giver et betydeligt bedre billede, er derimod vanskeligt at finde frem til – hvis man altså ikke fører én eller anden form for arkiv. Årbøger med hammerslagspriser har samtidig den fordel, at man her kan få indtryk af, hvor tit visse mønter optræder, hvordan de handles fra det ene år til det andet osv.

Flere filatelister har længe foreslået noget lignende, men kun svenske Facit byder på auktionsresultater. Og vel at mærke yderst sporadisk. Numismatikken kom altså først med denne nyskabelse.

Og der er virkelig noget at gå i gang med. Årbogen indeholder ca. 7.000 hammerslagspriser fra 34 auktioner. Det er priser på danske mønter fra 1448-1995, Trankebar 1620-1845, Slesvig-Holsten 1514-1864, Norge 1483-1814, Dansk Vestindien 1740-1917 og danske konger i Sverige 1449-1565.

Det virker umiddelbart yderst massivt, når man lige slår op i værket – ingen illustrationer, men til gengæld masser af oplysninger. Man skal dog ikke lade sig afskrække. Årbogen er såmænd ganske nem at betjene – hvis man altså har rigtig gode øjne. De mange oplysninger og resultater er nemlig årsag til, at teksten vel ikke ligefrem kan karakteriseres som overdimensioneret.

Bogen er bygget op, så man i forbindelse med hver mønt får oplysninger om bl.a. auktion, navn og dato for salg, Galster-, Hede-, Uno Barner Jensen-, Schou- og Sieg-numre, møntsted, vægt, kvalitet, auktionshusets kommentarer vedr. mønten, bl.a. med oplysninger om den er afbildet i auktionskataloget, vurdering (mindstepris) og hammerslag. Priserne er alle omregnet til danske kroner, for sammenligningens skyld. Det er sket efter registrerede valutakurser på selve auktionsdagen. Valutakurser, som i øvrigt gengives forrest i årbogen ligesom procenterne for de forskellige auktionshuses moms- og salærbetaling. Intet er overladt til tilfældighederne.

Apropos priserne, så giver Morten Eske Mortensen dem selv disse ord med på vejen:

- Man bør bemærke sig en væsentlig ting: en opnået hammerslagspris er absolut ikke nødvendigvis lig med den korrekte "markedsværdi". Utallige faktorer spiller ind på en auktionspris. Var der ingen liebhavere på auktionsdagen, var der to "fanatiske" liebhavere, som kom op at toppes, forhindrede vejrliget eller fodboldkampe, at folk mødte op, mødte hele samler- og handlermarkedet op pga. auktionens generelle vigtighed, var mønten eller kvaliteten fejlbestemt, havde liebhaverne lige betalt terminsudgifter, eller havde de lige arvet osv.

Jo, mange ting har betydning. Men det rokker ikke ved, at Morten Eske Mortensen med sin bog har fremskaffet et nyttigt værktøj for specialsamlere, handlere og numismatiske skribenter.

(Holbæk Amts Venstreblad, Holbæk lørdag 19. oktober 1996)

ks 075

Von Morten Eske Mortensen ist eine Zusammenstellung der in den Jahren 1994+95 für dänische und schwedische Münzen erzielten Auktionszuschläge veröffentlicht worden.

Im Unterschied zu den ehemaligen Klenau-Bänden für die deutschen Münzen sind hier weit mehr Angaben zu den Münzen und Auktionen zu finden, sogar die Schätzpreise der stücke werden neben den Zuschlagpreisen genannt. Der klare Aufbau ermöglicht die Benutzung des Buches auch ohne dänische Sprachkenntnisse.

Auf 212 Seiten werden über 7.000 Auktionsergebnisse aufgeführt, wobei das erfasste Münzspektrum deutlich über den dänischen Kernbereich hinausgreift. Im Buch sind folgende Gebiete und Zeiträume berücksichtigt: Dänemark 1448-1995, Trankebar 1620-1845, Schleswig-Holstein 1514-1864, Norwegen 1483-1814, Dänisch-Westindien 1740-1917, Schweden 1449-1565 (dänische Könige), Wolfenbüttel 1627, Bremen und Verden 1641-1643, Oldenburg 1761-1765, Lauenburg 1830.

(Money Trend nr. 5, Wien maj 1996, p. 110)

Arne Kirsch 076

Wie jeder weiss, leben wir im Zeitalter des Computers, der uns ungeahnte Möglichkeiten eröffnen kann, so auch in der Numismatik. Musste man früher einen Angestellten nur für das Führen einer aktuellen Kartei beschäftigen, so kann man heute schnell und problemlos Auktionsergebnisse in den Computer eingeben, dann sortieren, ausdrucken, schliesslich binden lassen und schon ist ein Münzpreisjahrbuch entstanden. Leider führt das gelegentlich dazu, dass Informationen einfach eingegeben werden, ohne vorher die Daten einer Prüfung zu unterziehen. Quantität statt Qualität ist das Ergebnis. So finden wir in dem Buch von Morten Eske Mortensen auf über 200 Seiten Tausende von durchaus übersichtlich angeordneten Auktionsergebnissen. Doch scheinen dänische und norwegische Münzen nur in Skandinavien verkauft zu werden. Auktionen aus dem Rest Europas und der Welt wurden nicht ausgewertet. Auf die Vorsicht, mit der man Auktionsergebnissen begegnen sollte, wird zwar im Vorwort verständlich und klar hingewiesen, doch was nützt das dem Leser, wenn viele wichtige Ergebnisse fehlen. Warum das Buch "Dansk-Norsk Myntpris-Årbok 1995/96" heisst, obwohl die Ergebnisse der Jahre 1994+95 aufgelistet werden, bleibt mir persönlich unerfindlich. Die gute Fadenheftung sowie ein stabiler Kartoneinband sind noch positiv anzumerken, doch ist dieses Buch wirklich nur für denjenigen eventuell interessant, der speziell Dänemark, Norwegen und Schleswig-Holstein sammelt oder aussergewöhnlich viel damit handelt. (Münzen Revue nr. 9, Basel september 1996)

Hubert Emmerig 077

Münzpreisjahrbücher, die in Deutschland mit den Bänden von Tyra Gräfin Klenau eine längere Tradition haben, kommen nun auch für andere Sammelgebiete auf den Markt. Sie ermöglichen Sammlern wie Händlern eine schnelle Orientierung über den aktuellen Wert eines Münztyps. Neben einem kürzlich erschienenen Band über polnische Münzen ist eine dänische Neuerscheinung anzuzeigen, die die Auktionsergebnisse der dänischen Münzen auf skandinavischen Auktionen der Jahre 1994 und 1995 erfasst. Ausgewertet wurden 34 Auktionen von zehn Firmen. Die Auktionsvorkommen sind in Tabellen zusammengestellt, die Zitate der jeweiligen Standardliteratur werden genannt, Erhaltungsangaben, Schätzpreise und Bemerkungen aus dem Auktionskatalog werden wiedergegeben, sogar ein Hinweis auf eine Abbildung im Auktionskatalog findet sich.

Der Band darf auch in Deutschland Interesse beanspruchen: Neben den Münzen Dänemarks und Norwegens, der dänischen Besitzungen und Schwedens unter Dänemark sind hier auch die Prägungen der dänischen Könige in Schleswig-Holstein berücksichtigt.

Freilich wäre für deutsche (u.a.) Benützer eine Übersetzung der einleitenden Erläuterungen ins Deutsche oder Englische eine grosse Hilfe gewesen. Auch die Auflösung der in Skandinavien üblichen Erhaltungsangaben (01, 1, 1 +, 1 + +, etc.) muss man sich an anderer Stelle suchen. Vielleicht kann ein zukünftiger zweiter Band um solche nützlichen Hilfen ergänzt werden ?

Die sorgfältige Wiedergabe der Daten hebt dieses Buch von den Bänden über deutsche Münzen ab. Es ist deshalb durchaus zu empfehlen, auch wenn jemand, der des Dänischen nicht mächtig ist, sich erst etwas einarbeiten muss.

(Geldgeschichtliche Nachrichten nr. 180, Frankfurt am Main juli 1997, p. 225)

usigneret 078

The recently released book includes the hammer prices for more than 7.000 coins between 1994 and 1995 in Danish language and currency.

The text lists all coins in an organized logical order in graph form, making it easy to follow for those not familiar with Danish.

(Coin World nr. 1910, Sidney, Ohio, 18. november 1996)

Svenska Myntpris-Årsboken 1995/96 (Oslo 1996) - citater / demo

Per-Göran Carlsson 079

Äntligen ! Kalenderbitarna, mynthandlarna och samlarna av mynt från Sverige med besittningar under perioden 1521-1995 har fått en extra "bibel" att använda i sitt nyttobibliotek. Den under hösten 1996 utgivna Svenska Myntpris-Årsboken 1995/96 (A5, klotbunden) är en mycket systematisk och överskådlig sammanställning av en mängd uppgifter om samt över 7.000 uppnådda priser på mynt, försålda på noga räknat 38 offentliga myntauktioner mellan 1994 och början av 1996. Bakom denna redaktionellt berömliga gärning står den litteratur-samlande energiske dansken Morten Eske Mortensen, erfaren bl.a. från en lika storartad insats beträffande danska och norska mynt. Vår tids intensiva debatt om kvalitetssättning, prissättning och marknadskrafter tillförs här en aldrig tidigare framställd, bekväm källa jämförande information, som i ett prisvärt (ca 350 Skr) "handgrepp" speglar de senaste årens viktigaste auktionshändelser och samlartrender. Svenska Myntpris-Årsboken 1995/96 är ett "måste" som komplement till befintlig "värderingslitteratur" och särskilt med tanke på de i detta hänseende åldersstigna referensböckerna "Sveriges mynt" (1976) och "Sveriges besittningsmynt" (1980).

Årsboken redovisar auktionsmaterial från de stora nordiska myntauktionsföretagen samt en schweizisk, Münzen und Medaillen "svenskauktion" nr 80, 1994. Det är en bra början. Finska auktioner ska dock inte glömmas bort. Å andra sidan kommer man då in på begreppet "fri marknad", där Finland trots EU-medlemskap är synnerligen restriktivt vad beträffar laglig export av äldre myntmaterial. Kanske kommer en anpassning till det "bättre", men sedan länge och tillsvidare får man i tanken särbehandla våra numismatiska bröder i öster.

I kommande upplagor vore det eftersträvansvärt att inkludera granskning av tyska auktionskataloger, allra helst som de brukar innehålla svenska besittningsmynt. I Schweiz, England och USA auktioneras svenska mynt sporadiskt. Om även dessa ska inkluderas beror säkert på frivilliga rapportörer. Naturligtvis säljs många "enklare" mynt på stads- och föreningsauktioner, men det är förståeligt att ambitionen knappast kan omfatta dessa också. Eftersom boken är en uttalad prismässig vägvisare att "konsultera" inför större förvärv är avsaknaden av uppgifter från dessa "sekundära" auktioner rörande lägre kvaliteter och priser erfarenhetsmässigt inte så avgörande. Sådana listor är dessutom ofta av undermåligt informationsvärde, förutsätter personlig granskning av objekten och skulle i sin helhet inte tillföra boken något väsentligt.

Nu för tiden utges bara sporadiskt lagerlistor från mynthandeln, men ibland är de minst lika betydande och välbearbetade som de större auktionskatalogerna. Inför kommande utgåvor av Myntpris-Årsboken kanske också dessa informationskällor skulle tillvaratas. Kontrasten till auktionsförsäljningar är dock att mynten från en lagerlista kanske inte säljs eller i varje fall inte till åsatt pris medan auktionsresultaten speglar "dagsläget" (just då). För läsaren är det viktigt att ha klart för sig detta urval och själv vid behov söka kompletterande information. Det är en av flera trivsamma "bieffekter" av denna bok.

Registreringen av auktionsförsäljningarna är systematiskt uppbyggd och användarvänlig. Trycket är distinkt vilket ur läsbarhetssynpunkt i viss mån kompenserar den lilla stilen. På de komprimerade sidorna förtecknas regentvis sålda mynt enligt huvud regeln; kategorierna guld, silver, koppar och andra förekommande metaller. Inom respektive sådan kategori förtecknas mynten från den högsta till den lägsta valören och därinom per år och variant enligt referensverken "Sveriges mynt" respektive "Sveriges besittningsmynt". Därefter identifieras auktionshus och -datum, ordningsnummer i auktionskatalogen, den av auktionsföretaget angivna kvaliteten med ev. kommentarer, angivet minimi- och/eller värderingspris samt klubbat pris (samtliga redovisade i svenska kronor, vid behov omräknade från andra valutor). Den intresserade får gå tillbaka till originalkatalogerna för att studera avbildade exemplar. Mycket klargörande är den tabell som exakt visar vilka procentuella påslag för köpare, momssatser, valutakurser etc. man tagit hänsyn till vid omräkningar till svenska kronor.

Med denna struktur nås avsett syfte vad gäller möjliga jämförelser av årtals- och variantlika försålda objekt. Ytterligare läsvärt vore en översikt av året som gått, med exempel på "high-lights" i form av rariteter, extrema kvaliteter och priser. Ett sådant årligt kapitel skulle kunna gå till "historien" och för framtida läsare vara inkörsporten till "våra dagar". För framtida utgåvor av Årsboken skulle också vara intressant komplettera med grafiska beskrivningar och kommentarer till trender, som insamlade uppgifter över ett större antal år kan utgöra källa till. Kanske skulle dessa idéer kunna förverkligas i ett separat kapitel eller samlas i en särskild volym, täckande ett antal länder.

Mortensen ska ha en extra eloge för den rediga uppställning till källkritik som finns. Han redovisar också en tankeväckande sammanställning över de 16 (!) olika ordningssätt som tidigare "katalogförfattare" förtecknat den svenska myntserien. Det är alltså inte bara inom kvalitetssättningen man prövat olika "logiska" ansatser. Vid "stickprov" är det intressant studera den ibland slående kontrasten mellan lika kvalitetssatta mynt och de avsevärt varierande klubbade priserna. Man kan debattera länge om kvalitetssystemens uppbyggnad, men i grunden är det den subjektiva tillämpningen av definitionerna och bristen på "referensexemplar" i olika kvalitetsgrader som konserverar såväl debatten som de ofta kunskapsmässiga "missförhållandena".

Årsboken är till sitt yttre en fröjd för ögat med sitt styva omslag i klarblått mot vilken titeln och undertexter i gult kontrasterar vackert. Till sitt inre är boken också "svensk", trots sitt danska "ursprung", genom en säker översättning av Gunnar Holst. Nödvändiga vägledningar har också fackmannamässigt översatts till engelska och tyska. Korrekturläsningen lämnar mycket litet övrigt att önska. Kvalitativt tål alltså detta förstlingsverk all jåmförelse med sin sedan 20 år befintliga tyska motsvarighet och liknande från bl.a. Polen och USA. Härnäst har Mortensen planer på att realisera en Årsbok för romerska mynt. Kommersiellt respekterar jag ansatsen, men skulle hellre först emotse tillkomsten av ett motsvarande verk för nordiska medaljer eller varför inte numismatisk litteratur - när kommer det ?

(Mynttidningen nr 5/6, Göteborg december 1996, p. 8)

Bengt Hemmingsson 080

Morten Eske Mortensen har redan tidigare försett myntsamlarna med en Dansk-norsk Myntpris-Årbog, det vill säga en sammanställning av föregående års auktionsresultat, vilken undertecknad anmälde i SNT 1996/8. De generella synpunkter på denna typ av auktionssammanställningar som där framförs galler självfallet även för den svenska versionen. Skilda uppfattningar om hur ett mynt kvalitetssätts, myntets utprägling och patina samt auktionsdeltagande och stämningen i auktionssalen är ju faktorer som svårligen kan redovisas i en katalog av Myntpris-Årsbokens slag.

Författaren har dock återigen lyckats åstadkomma en överskådlig och lättläst framställning. Samtliga auktionspriser redovisas i svenska kronor exklusive köparprovision. Utländska auktionsresultat har omräknats till vid auktionstillfället gällande dagskurs. I tabeller i bokens inledning redovisas vilka auktioner som ingår i katalogen, provisionssatser samt valutakurser.

Uppställningen följer Ahlström/Almer/Hemmingssons Sveriges mynt 1521-1977 samt Ahlström/Almer/Jonssons Sveriges besittningsmynt. När det gäller besittningsmynten begränsar sig redovisningen av auktionsresultaten till de skandinaviska auktionshusen samt Münzen und Medaillen AG:s auktion 80 (Nordins samling). Här är med andra ord framställningen långt ifrån fullständig, då exempelvis de tyska auktionerna inte ingår, där ju egentligen större delen av de svenska besittningsmynten omsätts.

Slutomdömet om Svenska Myntpris-Årsboken är detsamma som för dess dansk-norska motsvarighet. Den är en rik källa till kunskap om myntmarknaden och tack vare den slipper man mycket slående i olika auktionskataloger för att finna försäljningar av specifika mynt. Vi får hoppas att det ekonomiska utfallet av författarens satsning blir sådant, att det motiverar honom att följa upp den med framtida utgåvor.

(Svensk Numismatisk Tidsskrift nr. 4, Stockholm maj 1997, p. 100)

Ian Wiséhn 081

Till fromma för alla katalogbitare och värdeintresserade myntsamlare har nu utgivits en bok som noterar ca. 7.000 klubbade myntpriser från offentliga auktioner åren 1994 och 1995. Priserna gäller mynt från Sverige 1521-1995 och de svenska besittningarna.

Den som har Mortensens bok behöver inte nödvändigtvis ha alla de senaste auktionskatalogerna (inte heller slå i dem) för att få reda på ett visst mynts värde. Problem uppstår emellertid snabbt när läsaren skall värdera uppgifterna eftersom kvalitetsangivelserna endast gäller ett mynt som inte är avbildat. Bilder är viktiga ! Men det hade troligen varit en ogörlig uppgift att även ha med dessa. Författaren har annars lyckats med att få med alla auktionshus där merparten av de svenska mynten förekommer.

Uppställningen är lätt att följa och den som läser noga kan säkert finna hur pristrenderna går.

Mortensen har under senaste tiden utgivit en rad olika priskataloger. Ambitionsnivån är med andra ord hög, men man undrar naturligtvis om det är möjligt att fortsätta med den täta utgivningen.

(Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr 1, København februar 1998, p. 13)

Niels Ejgil Stampe 082

I sidstnævnte bog registreres 7.000 opnåede priser på svenske mønter, som er solgt på 37 offentlige auktioner i 1994 og 1995. Bortset fra en specialauktion i Schweiz er de øvrige auktioner alle foregået i Danmark, Norge og Sverige. De svenske mønter omfatter Sverige 1521-1995, Reval, Riga, Livland, Elbing, Thorn, Pommern, Stralsund, Wismar, Bremen & Verden, Mainz, Nürnberg og flere andre besiddelser fra tiden mellem 1561 og 1903.

Der findes tilsvarende kataloger over tyske og amerikanske mønter. Fordelen ved den slags kataloger er, at man hurtigt og nemt kan se, hvor og hvor ofte en given mønt har været handlet, i hvilken kvalitet og til hvilken pris.

På den måde kan samleren vurdere, hvor meget han har lyst til at give for en mønt, mens forskerne kan drage nytte af årbøgerne, når de skal prøve at klarlægge antallet af sjældne mønter. Derfor vil sådanne årbøger være nyttige også om 10 og 20 år. Jo flere der bliver udgivet, jo bedre sammenligningsgrundlag får man.

Det er imponerende, så mange kolde fakta Morten Eske Mortensen får medtaget på en enkelt eller to linier: Møntnominal, årstal, referencenummer, prægested, auktionshus med dato og lot-nr., kommentarer til mønten, om mønten er illustreret i auktionskataloget, kvalitet, vurdering og sluttelig hammerslag. Andetsteds i bogen er der en tabel, hvor der ud for hvert auktionshus er gengivet syv landes valutakurser nøjagtig som de var på dagen, da den pågældende auktion fandt sted.

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense torsdag 31. oktober 1996)

Preben Eriksen 083

Der er blevet plads til meget på siderne idet det er skrevet meget småt, men trods det er det en meget overskuelig bog og nem at anvende. Der er registreret 7.000 auktionspriser på svenske mønter inklusive de tidligere besiddelser i Østersøområdet og i Tyskland.

Med udsendelsen af bogen har vi nu et godt overblik over prisniveauet på de skandinaviske mønter, og det anbefales foreningerne at anskaffe bogen til deres biblioteker – der er god hjælp at finde her til hjælp ved udarbejdelsen af anvisningslisten.

(Møntsamleren nr 1, Hvidovre og Herning marts 1997, p. 45)

Bent S. B. Mikkelsen 084

Nu er udsendt en Myntpris-Årsbok over Sverige 1521-1995, Reval, Riga, Livland, Elbing, Thorn, Pommern, Stralsund, Wismar, Bremen & Verden, Mainz, Nürnberg og mønt fra andre besiddelser 1561-1721-1815-1903.

Prisangivelserne bygger på indsamlede oplysninger fra offentlige auktioner 94 og 95 på ialt 7.000 auktionspriser.

En gennembladring af møntårbogen giver en række informationer af væsentlig interesse for samlere af ovennævnte områder. Det må derfor antages, at også denne bog bliver af stor informationsværdi for numismatikere med samlerområderne, nævnt ovenfor.

(Mönt- & Medaillesamlerforeningen i Aarhus Stift Medlemsblad nr. 245, oktober 1996, p. 5)

Birger Bentsen 085

Årbogen, hvor den dansk-norske udgave kom i foråret, er nu udkommet i en svensk udgave. Det vil sige omhandlende svenske mønter solgt på nordiske auktioner i perioden 1994 og 1995. Under svenske mønter er også henregnet mønter fra tidligere svenske besiddelser i Østersø-området og i Tyskland.

Forfatteren har lyttet til de forslag der kom i forbindelse med den dansk-norske udgave og har bl.a. lavet et forord på tysk, engelsk og naturligvis svensk. Hvilket må være en stor hjælp for personer udenfor Skandinavien, idet både vores kvalitets angivelser og vore raritetsangivelser er helt anderledes end i resten af verdenen.

Et godt værktøj til den der søger information om prisniveauet på svenske mønter.

(Numismatisk Rapport nr. 50, København december 1996, p. 205)

Ole Bendik Heggtveit 086

Vi myntsamlere vet hvor vanskelig det er å danne seg et korrekt bilde av hva myntene våre er verdt. Like vanskelig er det å få rede på hvor meget de myntene vi planlegger å kjøpe bør koste. Ved hjelp av ulike lister over vurderings-priser, samt tråling av auksjonskataloger, erhverver vi oss som regel et visst bilde av prisnivået. En slik gjennomgang av auksjonsresultater tar imidlertid lang tid, og bare de færreste har tilgang til alle relevante auksjonskataloger med oppnådde priser. I den hensikt å spare samlere av svenske mynter for dette arbeidet, ble Svenska Myntpris-årboken skrevet. Her har forfatteren Morten Eske Mortensen samlet 7.000 auksjonspriser på svenske mynter preget i perioden 1521-1995 samt mynter fra svenske besetninger. Priser fra alle viktige auksjonshus i perioden 1994+95. Myntene er i alle ulike prisklasser og kvaliteter. Det er et ganske imponerende stykke arbeid og slik sett kan den noe høye utsalgsprisen på 350 kroner kanskje forsvares. Boken inneholder et vell av informasjon, presentert på en relativt oversiktlig måte. Alle prisene i boken er omregnet til svenske kroner, men valutakurser for de aktuelle auksjonsdatoer er tatt med. Morten Eske Mortensen har med dette levert en solid makker til "Dansk-Norsk Myntpris-Årbok" som utkom tidligere i år. Jeg antar at dette er en bok som er høyst nødvendig for samlere av svensk mynt.

(Numisma Asloia nr. 229-230, Oslo april 1997, p. 40)

K. Lulei 087

Münzpreis-jahrbücher sind seit den Klenau-jahrbüchern der jahre 1976 bis 1984 in Deutschland gut bekannt. Die aktuellste Ausgabe, von K. Wonsik verfasst, ist für die deutschen Auktionsergebnisse der jüngsten Vergangenheit seit etwa einem jahr auf dem Markt. Für Händler aber auch Sammler sind diese kompilierten und nach Münzständen sortierten Ergebnislisten eine sehr brauchbare Hilfe bei der Preisorientierung.

M. E. Mortensen hat diese Praxis jetzt auch für die skandinavischen Länder aufgegriffen und mit dem Schwedischen Münzpreis-jahrbuch und dem Dänisch-Norwegischen Münzpreis-jahrbuch sehr umfangreiche Listen mit Auktionsergebnissen von Münzen der genannten Länder zusammengestellt. Ausgewertet wurden die Kataloge der renommierten Auktionshäuser in Dänemark, Norwegen und Schweden.

Man kann dem Verfasser mit gutem Gewissen bescheinigen, dass er den bekannten Aufbau der deutschen Jahrbücher positiv weiterentwickelt hat. Bei jedem Münztyp steht die betreffende Auktion mit Datum, eventuelt ein Kommentar, die Münzstätte, der Erhaltungsgrad sowie Schätz- und Zuschlagpreis. Typografie und damit Übersichtlichkeit der skandinavischen Münzpreis-jahrbücher sind vorbildlich, so dass man nur hoffen kann, dass sie auch für zukünftige deutsche Jahrbücher übernommen werden.

Doch das hier anzuzeigende Schwedische Münzpreis-jahrbuch (immerhin mit rund 7.000 Zuschlägen aus den Jahren 1994 und 1995) ist auch für deutsche Sammler und Händler von Interesse, weil in ihm die Zuschläge der schwedischen Besitzungsmünzen im Baltikum und in Deutschland verzeichnet sind. Konkret handelt es sich dabei um Prägungen von Reval, Riga, Livland, Elbing, Thorn, Pommern (mit Stralsund), Wismar, Bremen und Verden (Münzstätte Stade), Mainz, Nürnberg, Erfurt, Augsburg, Osnabrück und Würzburg. Hilfreich für deutsche Benutzer sind die deutschen Erklärungen und die ebenfalls in deutscher Sprache erläuterten speziellen Erhaltungsangaben der nordischen Länder.

Der Empfehlung im Vorwort (Bewahren Sie deshalb dieses Münzpreis-jahrbuch auf Es wird auch in zehn Jahren noch seinen Wert haben) kann eigentlich nur zugestimmt werden und da das Aufbewahren den Besitz voraussetzt, folgt hier die Bezugsadresse des Jahrbuchs: Grelbers Forlagsekspedition, Drejøgade 26 F 501, DK-2100 Kopenhagen, Dänemark.

(Münzen und Papiergeld nr. 1, Regenstauf januar 1997, pp. 136-137)

Arne Kirsch 088

Einige Monate nach dem Erscheinen des "Dänisch-Norwegischen Münzpreisjahrbuches" (siehe MR 9/96) hat der Münzsammler, Autor und Verleger Morten Eske Mortensen nun auch die Auktionsergebnisse des skandinavischen Königreiches Schweden in den Computer eingegeben, gedruckt und gebunden. Auf fast 250 Seiten findet man wieder Tausende von Ergebnissen schwedischer Münzen von Gustav I. Vasa bis heute sowie von Prägungen der schwedischen Besitzungen.

Der trotz der grossen Datenmenge übersichtliche Aufbau, der stabile Kartoneinband, die Fadenheftung, das mahnende Vorwort und das Abkürzungsverzeichniss, welche in diesem Buch nun in Deutsch und Englisch übersetzt wurden, haben sich gegenüber der dänisch-norwegischen Ausgabe nicht verändert. Leider auch nicht verändert hat sich das Auswahlverfahren der ausgewerteten Auktionen: Wieder wurden fast ausschliesslich die Ergebnisse aus skandinavischen Auktionen eingegeben. Lediglich die kleine, aber bedeutende Sammlung schwedischer Münzen, welche die Münzen & Medaillen AG in Basel versteigerte, war wohl nicht zu ignorieren, im Gegenteil dazu jedoch die Tatsache, dass Nürnberger, Mainzer, Stralsunder und pommersche Münzen auch zum Beispiel in Deutschland durchaus erwähnenswerte Preise erzielen.

So ist das Fazit das gleiche wie vor drei Monaten: Die bei der Benutzung von Jahrpreisbüchern angebrachte Vorsicht ist aufgrund des Auswahlverfahrens bei diesem Buch erst recht zu beachten. Dem engagierten Schwedensammler und dem Händler ist das Buch aber dennoch zu empfehlen, vorausgesetzt er kennt sich im Auktionsgeschehen aus.

(Münzen Revue nr. 1, Basel januar 1997, p. 121)

Hubert Emmerig 089

Im Jahr 1996 legte M. E. Mortensen erstmals ein dänisches Münzpreis-jahrbuch vor (vgl. GN 31, 1996, Heft 174, S. 206). Noch im gleichen Jahr folgte nun ein ähnlicher Band, der die Auktionsvorkommen schwedischer Münzen in den Jahren 1994 und 1995 erfasst. In ebenso sorgfältiger Erfassung und Aufmachung wie bereits beim dänischen Band sind hier die schwedischen Münzen ab 1521 (Gustav I. Vasa) bis 1995 enthalten. Für den deutschen Sammler besonders interessant sind aber die Prägungen der schwedischen Besitzungen, die sich auf den letzten 22 Seiten finden. Hier sind die zahlreichen Prägungen in Münzstätten des baltischen Raumes, dann aber auch die Münzen Gustavs II. Adolf in mittel- und süddeutschen Münzstätten zu finden.

Da Mortensen bis auf eine Ausnahme (Münzen und Medaillen AG, Basel) nur (insgesamt 37) Auktionen skandinavischer Firmen ausgewertet hat, wird hier nur das Preisniveau des skandinavischen Marktes wiedergegeben. Trotzdem wird dem Sammler hier wohl eine zuverlässige Orientierung über die Häufigkeit und die Preise der Münzen der schwedischen Besitzungen (und natürlich Schwedens selbst) ermöglicht. Erfreulich ist auch, dass Mortensen nun Vorwort und Erläuterungen auch in Deutsch und in Englisch bringt; auch die Erhaltungsangaben sind nun aufgelöst. So stellt diese zweite Veröffentlichung des Autors ein nützliches Nachschlagewerk dar, das auch deutsche Sammler mit Gewinn verwenden werden. Für Händler zählen die Bücher von Mortensen sowieso zum täglichen Handwerkszeug.

Als nächste Projekte plant Mortensen Preisjahrbücher für skandinavische Banknoten und römische Münzen.

(Geldgeschichtliche Nachrichten nr. 180, Frankfurt am Main juli 1997, p. 225)

eet beskjedent bieDrag tiL ærliege ærling Wester iacobsöns mInde med samt eet forskræCkeliegt instrUCtions-stuudiUM I anVendt U-ærlieg blad-reporter methodIIC. endVIdere eet anhang til tryCksagen sViinske hIstorier. (Kbh. 1996) - citater / demo / foto / (klager)

Hjalmar Haaskjold 090

Det kan synes ude af takt med verdens store begivenheder, at skrive en hel bog om én lille mønt. Det er alligevel dette, den altid korrekte, velfunderede, vederhæftige Morten Eske Mortensen har gjort med "1701-Mönten paa nye Æventyr", Grelbers Forlag. Arbejdet er en gedigen opfølgning af "Svinske historier" [J. Sømod, Kbh. 1989], der for nogle år siden morede og irriterede den numismatiske verden - i Danmark.

Derfor er denne numismatiske perles princip, at skabe klarhed og ret omkring møntens historie. Dermed er Morten Eske Mortensen inde på det område, som et godt samfund ikke kan være foruden: retfærdighedens.

Disse knapt tre gram sølv har i flere år - fra Gedser til Skagen - været numismatikernes samtale-emne. Kendte navne i branchen har været involveret i sagen, indtil dette skrift sætter både dumhed og løgne på plads, men også grundigt redegør for en journalists usædvanlige kluntede træden i spinaten.

Legenderne og myten om 1701-møntens historie er her blevet afløst af realiteter og målt med virkelighedens målestok, hvilket på ingen måde, gør mønten mindre interessant. Læs selv !

Morten Eske Mortensen fremlægger en imponerende dokumentation, som viser at sandheden har lige så stor slagkraft som fantasien.

Møntens kringlede vandring er underordnet. Det handler nu her om mennesker, som ikke kender deres ansvar, og som derfor både lyver og kaster snavs på andre, for at skjule deres egen uvidenhed.

En person, som har opnået det privilegium at få en højere uddannelse, forventer vi andre noget særligt af, først og fremmest hæderlighed. Vi lader den slags kvinder og mænd blive anerkendt, fordi vi mener, at de kan se forskel på, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. I denne sag optræder både en ulden sagfører og en spøjs journalist på slap line. Den bemeldte journalist bringes af Morten Eske Mortensen ret bums ned på jorden.

Som i ethvert betydningsfuldt drama er rollelisten lang:

Ville ikke både en Shakespeare og en Ibsen fare vild i dette persongalleri ?

Hvem har sagt, at det skal være enkelt? Spændende og underholdende er det at følge slagets gang, ikke mindst dér hvor Morten Eske Mortensen giver ovennævnte journalist ulivssår.

Selv om man arbejder på Jyllands-Posten, er man ikke fejlfri. Det jyske praleri fornægter sig ikke i forbindelse med reklamerne for denne "internationale" papirslask. Avisen stinker af provinsialisme i ordets mest ubehagelige forstand. I dette dagblad har man sat sig til dommer over "en kamp, man ikke har overværet".

Modsat Morten Eske Mortensen har bladsmøreren for mønter i JP glemt det vigtigste bud, at indhente sine oplysninger fra m i n d s t to kilder, før de præsenteres som "sandhed". Mens journalisten derfor dynger påstand efter påstand ovenpå hinanden, skærer Morten Eske Mortensen igennem og ind til benet og holder fast i sagens realiteter.

Konklusion: Jyllands-Posten er skyldig i absolutte usandheder og blank løgn.

Andet var ikke at vente, når bladet sætter en klamphugger af en ordekvilibrist til at skrive sin sludder for en sladder. Hvilket han i flere år har plaget numismatikken med.

Journalisten, en mand som er kendt for ét indenfor faget, at købe billigt, gøre kup og aldrig betale en fair pris for det stykke historie, som en mønt kan være, har altfor længe leveret for meget af sin værdiløse vare. I hans forsøg på at jorde Morten Eske Mortensen har han fået ris til sin egen bag, så det batter !

Der bliver altså heller ingen Cavling-pris dennegang, Jacobsen !

Rettens vej er den rigtige for at mane usandfærdig journalistik i jorden.

Behageligst af alt ved Morten Eske Mortensens arbejde er den objektivitet, han som brilliant numismatisk forfatter lægger for dagen. Det har han gjort før. Men en god ting kan ikke gentages for ofte.

Igen vil jeg slå fast, at den efterforskning og forskning, som står bag denne bog, er et skole-eksempel på, hvorledes den sag skal skæres. Jeg anbefaler den på det varmeste, også til det sted, hvor journalisten Erling Vester Jacobsen eventuelt har fået sin uddannelse.

(Danish Token Club Medlemsblad nr. 92, København april/maj 1998, p. 1335)

Viktor Søndergaard 091

Skriftet bærer betegnelsen dokumentation, og det må siges, at der er ingen mangel på gengivelse af korrespondance, uddrag af avisartikler og meget andet af forskellig art. Kedelig er den bestemt ikke, selvom man i den tidligere udgivne "Svinske historier" [J.Sømod, Kbh. 1989] har fået et oplæg til det hundeslagsmål, der tilsyneladende kan fortsætte i det uendelige. Uvilkårligt kan man ikke undgå at tænke på, at det er mærkeligt, at ingen reagerer i skrift og tale, for der må da, set med en udenforståendes øjne, være grundlag for et antal sagsanlæg for injurier, måske fra begge sider, men åbenbart er der nogle, der måske håber på, at det hele kan ties ihjel, - eller også vil der blive pillet ved nogle glorier, som såkaldte 'pæne mennesker' fra 'bedre kredse'  bærer på ?

Et gammelt ord siger, at definitionen på en rigtig samler er, at en sådan er en mellemting mellem en tigger og en tyv , - men at en ganske uskyldig hobby i den grad kan udvikle sig til fanatisme, grådighed og misundelse, som det her er beskrevet, - det kan trods alt chokere en ganske almindelig samler, som altid har været af den opfattelse, at samleriet skal være både sjovt og interessant samtidig med, at man får nye bekendtskaber og gode oplevelser; men det er åbenbart en naiv indstilling !

Skriftet er tilgået klubbens bibliotek.

(Danish Token Club Medlemsblad nr. 88, København april/maj 1997, p. 1259)

Bent S. B. Mikkelsen 092

For omkring et års tid siden var der i dagspressen og især i Morgenavisen Jyllands-Posten en række artikler om en sjælden dansk mønt fra 1701.

Det drejer sig om det eneste kendte eksemplar af en Frederik IV otte skilling eller afslag af en tronskiftedukat fra 1701, med forbindelse tilbage til L.E. Bruuns samling. Iflg. oplysningerne forsvinder mønten fra samlingen i 1928.

Den dukker senest op på I.K.s mønt- og frimærkeauktion d. 21. oktober 1995, hvor den dog trækkes tilbage fra auktionen.

Årsagen hertil skyldes en række forviklinger omkring ejerskabet til mønten, hvilket forfatteren behandler i sin bog og bringer samt kommenterer artiklerne fra Morgenavisen Jyllands-Postens journalist Erling Vester Jacobsen og andre med tilknytning til sagen, herunder omtale m.v. vedrørende møntens vandring siden 1928.

Læseren får et indtryk af sagens meget indviklede aspekter og de interesser, der hæfter sig til netop denne sjældne 1701-mønt.

At der er stor uenighed om, hvad der er sandheden omkring mønten ses derhen, at sagen ender for retten som en sag mellem bogens forfatter, redaktør Morten Eske Mortensen og journalist Erling Vester Jacobsen iflg. de seneste aktuelle oplysninger, der er tilflydt medlemsbladets redaktion.

Der er iflg. medlemsbladets redaktion ikke så mange retsafgørelser i Danmark i nyere tid med udspring i dansk numismatik. Der må derfor hos mange samlere af ældre danske mønter være stor interesse om netop denne sag om den sjældne 1701-mønt og dens kreds af interessenter i sagsforløbet.

Det bliver derfor spændende at se, om der bringes klarhed over møntens [vandringshistories] forløb, og hvordan sagen juridisk slutter.

Bogen er tidligere omtalt her i medlemsbladet i form af annoncer, ligesom et eksemplar er skænket foreningen af Morten Eske Mortensen og auktionssolgt på et af vore seneste medlemsmøder.

Foreningens bibliotek indeholder et eksemplar af bogen, og kan beses eller lånes ved henvendelse til foreningens bibliotek eller kasserer bl.a. på medlemsmøderne.

Medlemmer, der ønsker at købe bogen, og som kommer på vort maj-møde har her mulighed for at erhverve det ekstra eksemplar, vi er i besiddelse af, for en pris af 100 kr.

Den der kommer først til mølle . . . Yderligere interesserede må selv foretage indkøb af denne bog med omtalen af en særegen numismatisk sag.

(Mönt- & Medaillesamlerforeningen i Aarhus Stift Medlemsblad nr. 251, april 1997, p. 3)

Niels Ejgil Stampe 093

Det nyeste skænderi drejer sig om Morten Eske Mortensen og en kendt møntskribent ved en af landsaviserne, som har forskellige synspunkter om en mønt fra 1701.

Morten Eske Mortensen føler sig anklaget af avisen, og da denne ikke synes at ville rense ham eller give ham ordet til genmæle, og der ejheller har været hjælp at hente i Pressenævnet, så har det fået Morten Eske Mortensens temperament til at slå gnister.

Så meget, at han har skrevet en 100 sider dokumentation over 1701-møntens brogede historie og om den uret, han mener, der er overgået ham.

Møntens historie begynder allerede i 20'erne, og især i 70'erne og 80'erne var der voldsomme diskussioner om mønten fra 1701. Der blev brugt ord som tyvegods, hittegods, værdiløs og nationalt eje.

Hvis ikke det var fordi sagen kunne være alvorlig nok i sig selv, og fordi parterne i den grad er røget i totterne på hinanden, så er her i hvert fald god underholdning for dem, som står på sidelinjen og undrende ser til.

P.S. Hvis nogen nu skulle få indtryk af, hvor anmelderens sympati ligger, så er dertil bare at sige, at så har vi alle misforstået hinanden!

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense torsdag 28. november 1996)

Niels Ejgil Stampe 094

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense torsdag 16. oktober 1997)

Niels Ejgil Stampe 095

Byretssagen mellem Morten Eske Mortensen og Jyllands-Postens skribent Erling Vester Jacobsen angående den efterhånden berømte 1701-mønt, som i 1995 efter omtale i Jyllands-Posten blev trukket tilbage på I.K.'s auktion, skal genbehandles ved Østre Landsret. I sidste måned blev 1701-mønten i øvrigt igen udbudt til salg på I.K.'s auktion, og mønten indbragte den nette sum af 30.750 inkl. salær ! Ved byrettens afgørelse anfægtede ingen, at indlevereren (sælgeren) af 1701-mønten havde erhvervet den på lovlig vis.

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense torsdag 20. november 1997)

[MEM anm.: i overensstemmelse med NES er her i optrykket korrigeret en enkelt trykfejl]

Kjetil Kvist 096

På I.K. Mønters auksjon 21. oktober 1995 ble denne mynten, beskrevet som unik, lagt fram for salg. Utropet var 24.000 danske kroner.

Så enkelt skulle det ikke være. Den 7. oktober 1995 trykker Morgenavisen Jyllands-Posten, en av Danmarks største aviser, en artikkel i sin myntspalte. Her påstår avisens skribent, Erling Vester Jacobsen, at mynten er "et stykke hittegods" som "besidderen [. . .] har pligt til at aflevere til L.E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling [. . .]". Etter dette trekker myntens eiere og auksjonshuset mynten ut av auksjonen.

Med dette som utgangspunkt starter en lang og nitidig prosess for å renvaske auksjonshuset, eierne og mellommannen. Heftet til Morten Eske Mortensen er en samling av en mengde dokumenter som belyser denne mynten fra alle tenkelige sider. I dag vet vi at Morten Eske Mortensen fikk rett og at alle påstander i Morgenavisen Jyllands-Posten er tilbakevist og journalist Erling Vester Jacobsen ble avslørt som løgner, dikter og bakvasker. Mynten ble i sin tur lagt ut for salg hos I.K. Møntauksjoner høsten 1997 til et utrop på 1.701 danske kroner. Tilslaget ble ny rekordspris DKK 25.000, plus DKK 5.750 i salær, tilsammen altså DKK 30.750.

Heftet er absolutt verdt å lese. Delvis er det viktig fordi heftet gir en god oppfatning om metodisk arbeide for å avdekke den egentlige sannheten bak en enkelt mynt – og dermed er verdifull i seg selv som metodeskrift. Men det er også et hefte som er verdt å lese for alle som vil sette seg inn i historien omkring en av de mest omtalte mynter i nyere dansk numismatikk.

Underholdningsverdien i boken er meget høy – god lesning!

(Numisma Asloia nr. 232, Oslo april 1998, pp. 21-22)

Per-Göran Carlsson 097

Om mynt kan man forska och debattera, studera, samla, beundra och förundras över. Varje land har väl sina egna favoriter och från tid till annan hamnar de av olika anledningar i fokus för media. I Danmark har under senare år ett silvermynt från 1701 valsat runt i pressen. Om orsakerna kring detta och hur "historien" utvecklar sig ska inte här relateras men det är ett intressant media-fenomen som nu sammanställts till rubricerade minnesbok (A-4 format) av Morten Eske Mortensen. Myntet i fokus – som skulle sålts på auktion hösten 1995 – utbjöds på auktion två år senare för "symboliska" utropspriset 1.701 danska kronor och klubbades för nya rekordpriset 30.750 danska kronor inklusive auktionspåslag. Underhållningsvärdet i denna bok är stort och man kan lätt föreställa sig Mortensen med förflutet som amatörboxare njuta av att vid "ringside" följa kombatanternas "numismatiska" slagserier, upper-cuts etc. samt bidra till att ställa en fantasifull journalist i skamvrån – en numismatisk "knock-out" i genuin dansk anda. Slutet gott, allting gott.

Minnesboken kan förvärvas efter förfrågan ställd till Grelbers Förlagsexpedition.

(Numismatiskt Forum nr 4, Åtvidaberg september 1998, p. 9)

Nordisk Seddelpris-Årbok 1997 (Oslo 1997) - citater / Demo

Hjejl Resen Steenstrup 098

Den samtidigt udgivne Nordisk Seddelpris-Årbok kan supplere og væsentligt udbygge Sieg’s Seddelkatalog Danmark. Årbogen omfatter hammerslagspriser på nordiske pengesedler udbudt til salg på 178 nordiske offentlige auktioner i de seneste 7 år. Den omfatter mange forskellige sedler, lige fra militære sedler over nødpenge til private billetter. For første gang i et priskatalog får man prisangivelser på de danske og norske Private Billetter fra 1800-tallet samt de norske Kommune Nødsedler og Kreditmærker fra krigens tid. Selv om Årbogen i første række kun synes at have pecuniær interesse for samlere, handlende og andre interesserede, har den også den værdi, at man får et markedsoverblik. Den seddel, som man troede var almindelig, bliver måske i virkeligheden meget sjældent udbudt til salg, eller omvendt, den seddel, man troede var sjælden, er slet ikke så sjælden endda. En anden og i virkeligheden væsentlig betydning af en sådan Årbogs registreringer, er den forskningsmæssige støtte som specialsamlere og skribenter kan hente ved på en yderst hurtig måde at konstatere, hvilke og hvor mange ex., der fremkommer på markedet – Årbogen medtager nemlig også den enkelte seddels individuelle serie-nummer, når auktionshuset har oplyst dette ! Årbogen – som er langt mere omfattende end Sieg’s Seddelkatalog - er basisk et Index til, hvad der er skrevet i et meget stort antal af auktionskataloger. Der er henvisninger til rækkefølgen i Sieg, og som ekstra gevinst giver Årbogen ydermere reference-numre til ikke mindre end 11 andre nordiske standard-referenceværker. Med sine mere end 7.400 hammerslagspriser giver Årbogen mange gange flere prisansættelser end man får i f.eks. Sieg’s Seddelkatalog. Årbogen dækker også alle de øvrige nordiske landes sedler, hvor Sieg kun dækker det danske område. Årbogen oplyser de "rigtige markedspriser", som samler- & handler- markedet betaler på auktioner, hvor Sieg oplyser mere fiktive, såkaldte "vurderingspriser".

(Referencen nr. 6, december 1997, p. 21)

(Fællesmønt nr. 39, Skelhøje januar 1998, p. 20)

Niels Ejgil Stampe 099

I 1-2 linjer katalogiserer MEM en seddel med årstal, pålydende, evt. oplag, auktionshus, dato, nr. i auktionskatalog, referencer til 11 standardværker, bemærkninger, evt. sedlernes serienummer, kvalitet, vurdering og hammerslagspris. Danske sedler solgt på andre nordiske auktioner er omregnet til dkr. efter Nationalbankens kurs.

Efterhånden som der fremkommer flere årbøger vil deres betydning stå klarere, for så kan man virkelig se, hvilke sedler, som er almindelige, sjældne eller unikke.

MEM har tidligere lavet årbøger over dansk-norske og svenske mønter samt en over romerske mønter. Den sidste bog er allerede et hit - uden for Danmark!

(Morgenposten Fyens Stiftstidende, Odense torsdag 4. december 1997)

Vagn Lundø 100

Ligesom sidst er der tale om ca. 7.000 auktionspriser – denne gang fra perioden 1990-96. Og emnerne er Danmark, Militære sedler, Jutlandia, Kreditbanksedler, S.O.S. Kasse, J.A.K., Kommune nødsedler, Private billetter, Dansk Vestindien, Slesvig-Holsten, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Nødpenge, Kreditmærker, Private billetter, Svalbard, Bjørnøen, Sverige, Enskilda Banker samt Finland fra 1657 til vore dage.

Det er en årbog, der rummer et hav af oplysninger. I forbindelse med hver seddel er der bl.a. facts om auktionen, tidspunktet, katalogreferencer samt bemærkninger om udstedelsessted, oplag, kvalitet, vurdering og hammerslag.

Priserne foreligger i danske kroner, n.kr., sv.kr. og finske mark Og forrest i årbogen findes ligesom sidste år en tabel med valutakurser, der stammer fra de forskellige auktionsdage. Derved er det nemt at sammenligne de forskellige priser. Samtidig bringer årbogen oplysninger om de forskellige auktionshuses moms- og salærbetaling. Jo, der er tænkt på det hele.

Årbogen er et fremragende opslagsværk både for samlere og mønthandlere. Et opslagsværk, som dels fortæller, hvor tit forskellige sedler handles på auktioner, dels giver et billede af deres pris. I den forbindelse fastslår Morten Eske Mortensen dog, at en hammerslagspris ikke er lig den korrekte markedsværdi. Utallige faktorer spiller ind: var der ingen liebhavere på auktionsdagen, var der to fanatikere, der kom op og toppes, forhindrede vejrliget folk i at møde op, var sedlen eller kvaliteten fejlbestemt ? Og sådan kan man blive ved …

- "Markedsværdi" er i virkeligheden et fuldstændigt arbitrært tal, som kun gælder på et givent sted i et givent sekund, derefter er tallet for "markedsværdien" forældet. Emnet er ligesom fastsættelsen af den "rigtige konserveringsgrad" helt subjektivt inden for visse rammer, fastslår Morten Eske Mortensen.

(Holbæk Amts Venstreblad, Holbæk lørdag 20. december 1997)

Johan Sættem 101

Morten Eske Mortensen kom med sin "Dansk-Norsk Myntpris-Årbok 1995/96" i fjor, og jeg var ganske spent hvordan den ville ta seg ut. Boken omfattet objekter fra 10 forskjellige auksjonshus i perioden 1994/95. I utgangspunktet en glimrende idé men med et for lite sammenlikningsgrunnlag for mitt behov.

Stor er derfor begeistringen nå, når jeg leser denne nye boken "Nordisk Seddelpris-Årbok 1997" og jeg oppdager at sammenlikningen er foretatt med utgangspunkt fra hele 178 auksjoner fra 19 forskjellige auksjonshus i perioden 1990-96.

Nå begynner det virkelig å bli en viss sammenlikning og samlere kan få en komplett oversikt over priser, sjeldenhet, kvalitet osv. for de forskjellige sedler omsatt på auksjon i 1990-96 !

Mitt sterke ønske til Morten Eske Mortensen må derfor bli at han fortsetter med dette sitt verk, og utvider det bakover i tid til å omfatte alle auksjoner fra Ahlström nr. 1.

Personlig vil jeg spare meg mye oppslag og egen statistikkføring ved denne bok, men og det er et men, den inneholder kun en løpende oversikt over alle solgte sedler med og uten nummer. Det er derfor vanskelig å vite, når en seddel er oppført i auksjonskatalogen uten nummer, om den har vært omsatt på en tidligere auksjon eller om det er en ny omsetning for denne seddel. Det samme problemet melder seg ennå sterkere for myntenes sin del, det er kun bilder i auksjonskatalogene som kan avgjøre om det er en ny eller tidligere omsatt mynt.

Jeg takker Morten Eske Mortensen for dette hans bidra og ønsker ham lykke til ved å videreføre sine årbøker.

(Numisma Asloia nr. 232, Oslo april 1998, pp. 25-26)

Mogens Christensen 102

Mortensen har tidligere utgitt den hendige Dansk-Norsk Myntpris-årboken 1995/96 og nå foreligger: Nordisk Seddelpris-Årbok med hammerslagpriser fra mer enn 150 auksjoner i årene 1990-96. Dette må være en uunnværlig bok for seddelsamlere. Den gir ca. 7.000 auksjonspriser over en periode på 7 år. Alle prisene er omregnet til landets valuta slik at de bliver sammenlignbare. Dette er en vigtig detalj som gjør boken meget anvendbar.

For mange av de mer sjeldne sedlene bliver også seddelnumrene opgitt når disse er notert av auksjonsfirmaet. Vi har i mange år arbeidet for å få flere av handlerne til å oppgi litra og nummer på eldre og mer sjeldne sedler. Dette er vigtig for å fastsette den virkelige sjeldenhetsgraden, og flere og flere handlere følger nå etter. Det må være en oppgave for seddelsamlerne å si fra til dem som fremdeles ikke vil oppgi seddelnummere.

Ved siden av seddelnummeret oppgis kvalitet, vurderingspris og hammerslagspris. Auksjonsfirmaets kvalitetsvurdering kan være en tvilsom affære. Med litt erfaring kjenner man etter hvert de forskjelliges vurderingsevne, og vet f.eks. at en seddel oppgitt til kvalitet 1 sannsynligvis er en 1- osv. og kan gi sine bud deretter. Den erfaring jeg etter hvert har fått, vises jo relativt klart i denne boken. Den samme seddelen kommer opp til auksjon med noen års mellomrom ofte med en hel grads forskjell i kvalitetsvurdering.

Min eneste innvending mot denne boken er at materialet for de mest interessante seddelgruppene ofte blir i tynneste laget. Når det for 1 rigsdaler kurant for svært mange år bare er oppgitt et salg, sier det lite om både pris og sjeldenhet. Men her er det nettopp åpent for litt forskerarbeid fra den enkelte samler med å fylle ut med nye salgspriser en kommer over selv. Jeg ser allerede frem til en ny helst utvidet utgave med priser over enda flere år samlet for hver enkelt seddel.

Auksjonspriser er og blir svært variable avhengig av så mange faktorer, men samlet som her gir prisene et godt bilde av hva samlerne til en hver tid har vært villige til å gi for de enkelte sedlene. Meget interessant kan leses ut av boken når man sammenligner prisene på samme seddel i ulike kvaliteter, og også i forhold til prisene i de forskjellige katalogene. Med private tilføyelser og notater er dette en meget nyttig bok å ha for hånden for alle seddelsamlere.

(NNF-Nytt Norsk Numismatisk Tidsskrift nr. 2, Oslo juni 1998, pp. 34-35)

Per-Göran Carlsson 103

Intresserade och samlare av nordiska sedlar har genom utgivningen av den första upplagan av Nordisk Sedelpris-Årbok 1997 fått ett oumbärligt översiktsverk av utbudet under hela 1990-talet bland nordiska auktioner. Hela 178 offentliga auktioner under sju år ligger till grund för denna sammanställning av över 7.400 klubbade priser och mängder av ytterligare information. I likhet med den ökande floran av motsvarande myntpris-årsböcker är mannen bakom verket dansken Morten Eske Mortensen.

Det svenska avsnittet börjar som sig bör med de sk Palmstruchska sedlarna och deras föregångare, assignationerna och kassasedlarna under 1660-talet (Sverige var som bekant det första landet i världen med egentliga banksedlar) och sträcker sig över banco- och riksgäldsperioderna till moderna riksbankssedlarna. Uppställningen inkluderar även privatbanks och pollettsedlar. Utbudet från de renodlade numismatiska auktionerna är täckt, företrädesvis Ahlströms och Stockholms Auktionsverk, medan utbudet från de filatelistiskt inriktade auktionsföretagen (med smärre numismatiska auktionsobjekt, däribland sedlar), exempelvis Frimärkshuset och Frimärkskompaniet 1997 ännu inte uppmärksammats (lämpligt komplettera i nästa volym).

Sedelpris-Årsbokens översiktsbild av utbudet speglar på ett intressant sätt hur tillgängliga en del objekt är och kan väl också vara en indikation lika god som någon över svårighetsgrader, kvaliteter etc., åtminstone i det "korta" perspektivet, dvs. sju år. Utbudet över mynthandelsdisken och privata transaktioner samt de exempelvis föreningsauktioner som kan innehålla sedelobjekt men alltså inte är representerade här utgör "mörkertalet". Sannolikheten är dock ganska stor att betydande och dyrbara sedlar samt de sedlar som ingår i en numismatisk samling och som förbehållslöst ska auktioneras ingår i här presenterad översikt. Tvärsnittsutbudet torde därför vara väl representerat. Avsikten är ju också att en motsvarande volym ska komma ut med 2-4 års intervall, varför varje upplaga blir ett värdefullt komplement och en förlängning av den tidsperiod som man därmed överblickar.

Bland värdefulla informationer i denna statistiska "bibel" återfinns angivet sedelnummer (där auktionsföretaget angivit detta i katalogen) varför man kan följa individuella exemplars öden och därmed upptäcka om återkommande försäljningar av identiska exemplar "stör" den statistiska bilden av förkomst. I detta sammanhang kan lämnas en kompletterande upplysning angående den noterade "osålda" Palmstruch-sedeln 10 daler SM 1666 med nr 397 från Ahlströms auktionskatalog 51. Med största sannolikhet förkom den av misstag inför visningen av auktionsobjekten och torde ha skattats åt förgängelsen. Statistiskt sett torde alltså detta exemplar kunna avskrivas och ytterligare ett exemplar mindre vara tillgängligt på den privata marknaden. Kvalitetsangivelserna (auktionsföretagens egna uppgifter) lär oss förstå hur sällsynta de flesta sedlar är i hög kvalitet. Boken redogör också detaljerat för klubbade priser, omräkningsfaktorer för olika valutor och tillkommande avgifter. Det är alltså för varje enskilt tillfälle de faktiska marknadspriserna som här framträder – en kontrast till de fiktiva, uppskattade och ibland antagna "värderingspriser" som de illustrerade prisguiderna uppger.

För samlare av svenska men också övriga nordiska länders sedelmynt är denna volym en lika hanteringsvänlig grundbult med hög informativ densitet. Med den spridning som också denna katalog kan förväntas få över hela världen måste man nästan fråga sig hur sedelutbudet kan tillgodose efterfrågan. Materialbristen verkar överhängande och lär bli en hämsko för de aktiva samlarna. Detta brukar leda till antingen en hausse med stigande priser eller en kollaps på grund av för få tillgängliga objekt och därmed otillräcklig stimulans (ett aktuellt eksempel på sistnämnda fenomen är de svenska provmynten som i förhållande till sin stora sällsynthet torde vara världens just nu billigaste rariteter). Sedlar är ett dekorativt och "vackert" samlarområde men var observant på spekulationstendenserna som kanske kan avläsas i kommande volym – som vi redan väntar på

(Numismatiskt Forum nr. 2, Åtvidaberg april 1998, pp. 20-21)

Jimmy Häggqvist 104

För några år sedan kom den första "Årsboken" fylld av auktionsnoteringar från de senare åren. Serien har sedan dess fyllts på och täcker allt fler områden. Snart finns också Svensk-Finska och Dansk-Norska Myntpris-Årsboken 1997/98 (se annons sid 35).

Under hösten-97 kom "Nordisk Seddelpris-Årbok". Boken är på 239 sidor + annonser. Den omfattar 178 auktioner under perioden 1990-1996.

För den som inte har tillgång till eller vill snabbt få fram ett auktionsresultat eller veta om och isåfall var ett sällsynt objekt har sålts offentligt. Då kommer dessa böcker till sin fulla rätt och utgör då ett utmärkt komplement till det numismatiska biblioteket.

(Numismatiskt Forum nr. 1, Åtvidaberg januar 1998, pp. 25)

Anders Frösell 105

Morten Eske Mortensen har gett ut ännu en bok med auktionspriser. De tidigare, vilka alla upptar mynt, kompletteras nu med sedlar på i huvudsak skandinaviska auktioner mellan åren 1990-96. Vilka områden som ingår framgår av bokens titel.

Efter inledningen på danska, engelska och tyska förtecknar författaren alla genomgångna auktioner där, utöver datum och firma, även köpar- och säljarprovision samt eventuell tillkommande moms upptecknas.

[MEM anm.: I overensstemmelse med recensenten udelades her i dette optryk et uklart afsnit ang. auktionshusenes provisionssatser]

När jag för många år sedan fick tag i auktionskatalogen över L. E. Bruuns samling av svenska mynt (1914) letade jag länge efter valutakursen på tyska marken vid den tiden (cirka 70 öre per mark). Författaren har löst det problemet åt läsaren och har i följande avsnitt ställt upp valutakurserna i DKR, $, NOK, SEK, FIM, DEM samt CHF vid varje auktionsdatum. Bra.

I kapitlet därefter är respektive lands sedlar uppställda med sortering efter kronologi och valör samt med upplysning om auktionsfirma, datum, auktionsnummer, konserveringsgrad, värderingspris, klubbat pris, markering om sedeln är avbildad, eventuellt sedelnummer och i auktionskatalogen noterade anmärkningar samt i vissa fall även upplaga på sedelutgåvan.

När man jämför de olika ländernas auktioner, så ser man att finska sedlar nästan enbart säljs på finska auktioner, norska sedlar på norska auktioner, medan danska och svenska sedlar har en mera spridd försäljning.

Det är positivt att även privata valutor och pollettsedlar upptas. Men jag saknar bland annat de fyra spinnhuspolletter som jag själv köpte på Antikören auktion 15, trots att katalogen ska vara genomgången enligt författaren. "Sedlarna" är där dock upptagna under rubriken polletter.

En viktig komplettering är även Myntkompaniets auktioner i augusti och november 1996 där 113 svenska privatbankssedlar såldes. Den Enskilda Banken i Härnösand var representerad med 60, Kalmar 15, Gefle 14, Westerbotten 11 samt Christianstad med 8.

Till nästa utgåva får inte auktionerna i april och juni 1997 glömmas, där ytterligare 122 privatbankssedlar såldes (varav 86 från Härnösand).

För en nybörjare gäller det att vara uppmärksam på att det finns två anledningar till att en sedel inte finns med, dels om den är så sällsynt att den inte sålts under perioden, dels om den är så billig att den av den anledningen inte förekommer på större auktioner.

Boken avslutas med en litteraturförteckning, telefonlista till ett stort antal handlare samt 48 sidor annonser, nog så viktigt för att skapa bra kontakter. I "litteraturliste", som givetvis är en förteckning på i boken använda referensverk, skulle jag uppskatta om den var mer omfattande. Till exempel, utöver Platbãrzdis 1-3 och Wallén, skulle även Brisman (1918) och Torgny Lindgrens (1968) böcker om Sveriges Riksbank och dess sedlar samt några till, vara värdefulla tillskott när det gäller Sverige.

Författaren har lagt ner ett enormt arbete på att göra dessa föredömliga sammanställningar som är "guld värda" för samlare av nordiska sedlar, men även värdefulla för andra kalenderbitare och samlare av numismatisk litteratur. Själv ser jag fram emot en upplaga som innehåller de svenska (nordiska) vikinga- och medeltidsmynten, men det är ännu ej planerat, såvitt jag förstår. Vad gäller Sverige hade Mortensen en föregångare i T.G. Appelgren, som gjorde en lappkatalog över svenska mynt sålda på auktion. Appelgrens katalog finns på Kungl. Myntkabinettet.

(Svensk Numismatisk Tidsskrift nr 2, Stockholm marts 1999, p. 43)

Mogens Hammargren Christensen 106

Nordisk Seddelpris-Årbok er et virkelig flot og gennemarbejdet stykke håndværk, hvor der ikke er mange fejl at finde – ikke fordi det absolut er nødvendigt at finde fejl, men de er der som regel.

Ved gennemlæsning af "Forordet" og "Generel Guide til hvad en Seddelpris-Årbok er, og hvad en Seddelpris-Årbok er ikke" er der ikke levnet meget til en anmelder – der er faktisk taget forbehold overfor enhver tænkelig situation ang. bogens benyttelse, status og auktioner i øvrigt.

Nu foregår alle handler med pengesedler jo ikke kun gennem auktioner, men det må siges, at priserne på auktionerne generelt er betydeligt lavere end i fri handel – det skulle få enhver sælger til at overveje, om det ikke er bedre at sælge almindeligt end at gå ind i en tvivlsom handelssituation, hvor man kan risikere, at lottene går urimeligt lavt på grund af de i forordet skitserede tilfældige omstændigheder.

Det havde været rart, om der i afsnittet "Auktioner medtaget i årbogen" havde stået, hvilken procent sælger skal aflevere til auktionshuset, det er ikke helt uvæsentligt.

Forkortelserne BRUUN for Bruun Rasmussen og NEL for Nellemann & Thomsen virker forkerte – B.R. og N&T ville have været bedre – men det er til at leve med og i øvrigt en smagssag.

[MEM anm.: i dette optryk udelades her et uklart afsnit ang. auktionshusenes provisionssatser]

Hornungs 42. auktion den 3. maj 1997 er medtaget selv om der på titelbladet kun nævnes årstallene 1990+1991+ 1992+1993+1994+1995+1996, men så er Hornung-perioden også afsluttet med denne auktion.

Nu kommer det primære – hammerslagspriserne: Uden at have dissekeret samtlige sedler vil jeg påstå, at det i mange tilfælde er et meget lille materiale, der ligger til grund for bogen – i nogle tilfælde kun en enkelt seddel i en tilfældig kvalitet. Hvis man var startet i 1980 i stedet for 1990, havde grundlaget været fyldigere og mere nuanceret.

Det er vigtigere end sedlens sjældenhed, hvem der er tilstede ved en auktion – hvis kun én eller ingen potentiel køber er der, går sedlen for minimum eller forbliver usolgt – så kan den være nok så sjælden og omvendt kan en ret almindelig seddel opnå skyhøj pris, hvis alle vil have den. Nævnte forhold kan man iagttage på side 54 – Tønder Bys Kasse 4 og 12 Schillinge.

På trods af min udtalte forhånds-skepsis overfor redaktørens projekt, må jeg indrømme, at jeg er positivt overrasket over resultatet, blot man, som omtalt i bogen, ikke tager auktionspriser for alvorligt eller forventer en facitliste for, hvad man må betale for en seddel.

Det er en bog man ikke bliver færdig med, den kan tages frem igen og igen.

(Numismatisk Rapport nr 55, København marts 1998, pp. 33-34)

Preben Nielsen 107

Bogen indeholder hammerslagspriserne på Nordiske sedler i perioden fra 1990 til 1997, og den er som nævnt i indledningen et index til udbuddet af nordiske pengesedler primært på de Skandinaviske auktioner. Derfor har den stor værdi for de, der har brug for at vide om en given pengeseddel har været udbudt til salg i Norden. Endvidere har årbogen den fordel, at det er angivet, om pengesedlen i forbindelse med salget er illustreret i auktionskataloget. Priserne er, som bogen også påpeger, et øjebliksbillede af hvad man er villig til at betale for den pågældende seddel. Det skal derfor om priserne blot nævnes, at de tilhørende kuponer øjensynlig har væsentlig betydning for Thor Møhlen sedlernes værdi.

(Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr. 1, København februar 1998, p. 13)

Tuukka Talvio 108

Huutokauppoihin osallistuminen ja niiden tuloksien seuraaminen on osa kaikkien asialleen omistautuneiden keräilijöiden elämää. Luetteloita saavutetuista hinnoista hinnoista julkaistaa useissa alan lehdissä, ja viime vuosina hintatietoja on alettu koota myös kirjoiksi. Pohjoismaissa tämän alan tunnetuin kirjoittaja on tanskalainen M o r t e n E s k e M o rt e n s e n, jonka uusimpiin julkaisuihin kuuluu Nordisk Seddelpris-Årbok (Nordic Banknote Price Yearbook) 1997 (Oslo 1997, 239 s.). Siinä on esitelty yli 150 pohjoismaisen julkisen huutokaupan tulokset noin 7.000 Tanskan, Grönlannin, Islannin, Norjan, Ruotsin ja Suomen setelistä, vanhimmat niistä 1600-luvulta. Koska kyseessä ovat julkiset huutokaupat, numismaattisten yhdistysten myyntejä ei ole huomioitu (niiden osanottohan edellyttää jäsenyyttä).

Suomen osuus teoksessa kattaa sivut 195-237 - yhteensä noin 1.400 myyntiä vuosilta 1990-96 sekä lisäksi tiedot lukuisista myymättä jääneistä kohteista. Kuten näin suuresta lukumäärästä voi päätellä, mukana on varsin suuri osa maamme setelityypeistä aina vuodesta 1812 alkaen. Lähes kaikki Suomesta noteeratut myynnit ovat Holmaston huutokauppoja, mutta mukana on myös ulkomaisia huutokauppoja.

Kaikista seteleistä on annettu kirjallisuusviitteet ja kuntoluokka; kuntoa koskevat erilliset huomautukset on yleensä siteerattu alkukielellä, tässä tapauksessa siis etupäässä suomeksi. Setelien allekirjoittajia ei yleensä ole huomioitu, vaikka ne monessa tapauksessa ovat vaikuttaneet hintaan.

On varsin ilmeistä, että teos on hyödyksi kaikille, jotka ovat tekemisissä setelien ostamisen, myymisen ja arvioimisen kanssa.

(Numismaattinen Aikakauslehti / Finsk Numismatisk Tidsskrift nr. 3, Helsingfors september 1998, p. 86)

Alexander Persijn 109

In diesem "Nordischen Papiergeldpreis-Jahrbuch" sind die Zuschlagpreise erfasst, die auf mehr als 150 nordischen Auktionen in den Jahren 1990 bis 1996 erzielt worden sind. Es werden die Ergebnisse für 7.000 Geldscheine von Dänemark, (ehemals:) Dänisch Westindien, den Färöer Inseln, Grönland, Island, Norwegen, Schweden und Finnland jeweils von den ältesten Tagen bis 1996 vorgelegt. Dabei geht es nicht nur um die regulären Ausgaben, es werden vielmehr auch die Zuschlagpreise für Militärausgaben, Kreditbankenscheine, dänische und norwegische Notgeldscheine beider Weltkriege, die Geldscheine des Rotkreuzschiffes Jutlandia aus dem Korea-Krieg und vieles mehr erfasst, also Dinge, die man hierzulande nur selten oder nie bewertet findet. Dabei ist das Jahrbuch – wir zitieren aus dem deutschsprachigen Vorwort, das wie auch ein englischsprachiges dem Buche vorangestellt ist – "ein Register dessen, was in einer grossen Anzahl von Auktionskatalogen erschienen ist".

Die hier tabellenmässig vorgelegten Auktionsergebnisse sind in eine einzige Währung umgerechnet, damit man sie vergleichen kann, im vorliegenden Falle in Dänische Kronen, Norwegische Kronen und schwedische, sowie in Finn-Mark. Eine Tabelle zu verschiedenen Zeiten gültig gewesener Wechselkurse ist beigegeben. Es gibt – in aller Kürze gesagt – unendlich viel Informationen auf engem Raum. Es ist alles platzsparend sehr klein gedruckt, so dass zuweilen die Benutzung einer Lupe angezeigt erscheint.

Man muss sich erst einlesen, findet sich aber dann mit Hilfe der bereits erwähnten englischen und deutschen Vorwort-Erklärungen relativ rasch zurecht und kriegt dann "ein Gefühl" für die relative Seltenheit der Scheine und eine Handreichnung für deren Bewertung. So sollte dieses Buch vor allem von Händlern erworben werden, kann aber engagierten Skandinavien-Sammlern ebenfalls gewaltig nützen. "Wissen ist Macht" haben wir einmal gelernt. Es ist zuwielen aber auch sozusagen bares Geld. So ist das vorliegende Buch sicherlich seinen Preis wert und erspart viel eigene Arbeit und zeitraubendes Suchen.

(Der Geldscheinsammler nr 4, Regenstauf maj 1998, p. 49)

R. Hebig 110

Der Autor hat sich bereits als Herausgeber des 'Svenska Myntpris-Årsboken' und des 'Dansk-Norsk Myntpris-Årbok' einen Namen gemacht [und parallel zu dem Banknoten-Jahrbuch auch das 'Roman Coin Price Yearbook 1996/97' herausgegeben, Red.].

Das 'Nordisk Seddelpris-Årbok' ist in der inzwischen als bewährt zu bezeichnenden Art der nordischen Auktionspreis-Jahrbücher aufgebaut. Zu jeder Banknote werden das Vorkommen in den jeweiligen Auktionen, deren Daten, die Erhaltung der Geldscheine sowie der Schätz- und Zuschlagpreis aufgeführt. Ausserdem werden noch die Auflagenzahlen der einzelnen Scheine und die Zitate nach verschiedenen Katalogen (z. B. Pick, Sieg) genannt. Zusammengestellt sind die Auktionspreise der Jahre 1990 bis 1996 (insgesamt über 7.000 Preisangaben), die bei Versteigerungen in den skandinavischen Staaten (es gibt auch darüber hinausgehende Ausnahmen, wenn z. B. in Grossbritannien eine bedeutende Serie nordischer Banknoten unter den Hammer kam). Die zeitliche Begrenzung ist bei den Staaten unterschiedlich gezogen: - Dänemark 1713-1996 - Dänisch-Westindien 1775-1935 (sic!) – Schleswig-Holstein 1787-1864 - Færøer 1809-1996 - Grönland 1803-1967 - Island 1778-1996 - Norwegen 1695-1996 - Schweden 1657-1996 – Finnland 1809-1996.

Die von Mortensen entworfene Grundstruktur der Auktionspreis-Jahrbücher lässt nur wenige Wünsche offen und ist den bekannten deutschen Münzpreisjahrbüchern überlegen (selbst wenn man das indiskutable Erzeugnis von K. Wonsik ausser acht lässt). Dem Händler und dem fortgeschrittenen Spezialsammler ist mit diesem Jahrbuch ein sehr nützliches Hilfsmittel in die Hand gegeben worden.

(Münzen & Papiergeld nr 3, Regenstauf april 1998, p 130)

Michael Lang 111

Zu Beginn sei gleich bemerkt, dass es bewundernswert mutig erscheint, ein Auktionspreisverzeichnis über Banknoten, gleich welchen Landes auch immer, zu erstellen. Der Autor, bekannt bereits durch seine gleichartigen Werke über skandinavische und römische Münzen, hat in einem klar strukturierten Schema rund 7.000 Auktionsergebnisse der Banknoten Dänemarks (und seiner Kolonien), Schwedens, Norwegens, Grönlands, Finnlands und Islands zusammengestellt und dazu Auktionskataloge skandinavischer Firmen sowie von Sotheby's und der Swiss Bank Corp. herangezogen.

Sehr schwer nachvollziehbar und meiner Meinung nach ein Fehler ist hier allerdings die Tatsache, dass der Autor die Auktionen solch bedeutender (und mit skandinavischen Banknoten gut bestückter) Firmen wie Holger Rosenberg, Spink's oder Phillipps ignoriert. Dies führt letztendlich zu einer Verzerrung des Preisgefüges; dabei soll das Werk (und den Anspruch erhebt es ja mit der Vermarktung ausserhalb Skandinaviens) internationale Gültigkeit haben. Zwar macht der Autor in seinem Vorwort auf diesen Umstand aufmerksam, jedoch bleibt dies für mich trotzdem ein Makel.

Abgesehen davon ist das Buch hervorragend ausgestattet: Die Auktionsergebnisse werden genau notiert (jeweils umgerechnet in die jeweilige Landeswährung des betreffenden Landes; warum bei Island allerdings anstatt isländischer dänische Kronen verwendet wurden, bleibt rätselhaft), vorne befindet sich ein sehr genaues Valutaverzeichnis (basierend auf dänischen Kronen) für jede einzelne Auktion, so dass der Benutzer auf den Pfennig genau das Ergebnis in jeder gewünschten Währung auszurechnen vermag. Weiter wird das teils etwas komplizierte Mehrwertsteuersystem der einzelnen Staaten erläutert (was in Anbetracht der höhe der Steuern eine nicht unbedeutende Rolle für den Endverbraucherpreis der jeweiligen Note spielt), und ein Abkürzungsverzeichnis, Vorwort und Erläuterungen werden auf dänisch, englisch und deutsch beigegeben.

Im Hauptteil lässt die Fülle der auf engstem Raum gegebenen Informationen keine Wünsche offen: Katalogzitate, genaue Beschreibung mit Datum der Note, wenn möglich Auflagenzahl und Seriennummer, Erhaltung, Ausruf- und Zuschlagpreis sowie nötigenfalls Anmerkungen.

Es ist somit klar, das kein ernsthafter Sammler und erst recht kein Händler skandinavischer Banknoten an Mortensens Werk vorbeigehen kann. Der Erwerb kann dem interessierten Personenkreis nur wärmstens empfohlen werden, und das Werk ist trotz des eingangs beschriebenen Mangels jeden Pfennig des Kaufpreises wert.

(Geldgeschichtliche Nachrichten nr 185, Frankfurt am Main maj 1998, p. 177)

usigneret 112

Magnífica guia de precios obtenidos en subastas de moneda nórdica, con detalle de todas las monedas y variedades de Suecia, Noruega, Finlandia, Dinamarca, Groenlandia, Feroe, Svalbard, lslandia, Slevig-Holstein y otros territorios desde 1657 hasta la actualidad. El listado de las monedas, que aparecen sin reproducción, ha tomado como punto de partida orientativo las subastas de diferentes partes del mundo, pero fundamentalmente nórdicas, con más de 7.000 referencias que aportan información de primera mano sobre las valoraciones respectivas.

Es curioso hacer resaltar que las valoraciones ofrecen precios de partida y remates finales de martillo obtenidas en algunas subastas, lo que ofrece una indicación realmente objetiva del valor de mercado de cada moneda. También hay que referirse al orden dado a las tablas, que siguen clasificación por valor y, dentro de este, por fechas de acuñación.

(Crónica Numismatica nr 93, Madrid maj 1998, p. 30)

Walt Jellum 113

Nordic Banknote Price Yearbook by Morten E. Mortensen, Oslo 1997 contains prices realized for 7.000 Scandinavian bank notes sold through 178 Nordic auctions from 1990 through 1996. The text is in Danish with foreword in both English and German. However, the information is presented in a manner that should be clearly understood by most. The 239 pages are packed with tables of information about every conceivable paper money item of interest to Nordic collectors.

It is remarkable that the author includes all paper money from 1657 to the present day hammered from the following: Denmark: military notes, Jutlandia, creditbanks, S.O.S. kasse, J.A.K., municipal emergency notes, private notes; Danish West Indies; Schleswig-Holstein; Faeroes; Greenland, Iceland; Norway: emergency notes, creditmarks, private notes; Svalbard (Spitsbergen & Bear Island); Sweden: private banks and Finland.

I was delighted to receive this book to review and have in only a short time benefited from the wealth of information it contains. One example is by coincidence. I was contacted by a philatelist who had run into some early paper he was unable to identify that was determined to be early Swedish Transportsedler from the 1700's. He was, of course, curious to know their approximate value that the information in this book helped to estimate.

I am most interested in the first notes of Norway/Denmark, the Jørgen thor Møhlen notes of 1695. It has been very helpful with my research into all these notes that are outside the Danish archives and have appeared on recent auctions.

The information is organized by note denomination, date, auction house with date, lot number, major catalog number, note serial number, note condition, minimum auction bid and hammer price. It even denotes if the auction catalog includes a photo of the note, number of notes printed, and auction catalog comments. It lists all auction houses, their location, monetary units, percent of hammer price for purchaser and extensive exchange rate tables for each auction date for all Nordic countries plus England, Germany and U.S.

My only minor criticism is there were no places where I found definitions for all the abbreviations used to represent the specialized reference catalogs that are used, even though there is a fine bibliography on page 238.

If you have any interest in the paper money from Scandinavia, this book with its wealth of information will be of considerable help to you. No matter if you are a casual collector, a serious student with an interest in only one of the areas covered or have an interest in all Nordic countries, this book provides a great amount of useful data.

I do hope there will be updated editions in the future. A similar book providing the same information for auctions prior to 1990 would be on my wish list to better document rare and seldom offered notes.

(IBNS International Bank Note Society Journal nr. 1, 1999, p. 47)

Imperial Vol. I (London 1997) - citater / demo

Peter A. Clayton 114

This book is an invaluable compendium of prices realized at public auctions for Roman coins from 31 BC (Octavian's victory at the battle of Actium) to AD 138, the end of the reign of Hadrian.  It is ten years since the publication of the last edition of David Sear's Roman Coins and Their Values (although a new edition is in preparation), so the present volume is extremely welcome for dealers and collectors who like to keep an eye on market trends.  Sear has the advantage of more description of the emperors and the types, as well as illustrations, but in the present volume there is the advantage of indications of grade and differences due to that and, by virtue of the greater or lesser appearance at auction, there is a very good guide to rarity.

An initial glance at the close packed tabulated pages may be daunting, but persevere because you will find the basic types listed with date, references to RIC, Cohen, BMC, Sear, and Kankelfitz, plus mint followed by auction sale identification, and specific comment, grade, estimate and hammer price realized in US dollars.  There are over 10,000 auction prices listed drawn from some 200 world-wide public auctions held in 1995 and 1996.  Obviously not all of the rarest Roman coins have necessarily appeared under the hammer in those years, this could not be expected, but the range and coverage is, nevertheless, quite incredible.  Some coins that appear infrequently have a few lines of information added but other, commoner types can fill a page and therein lies the true value of the compilation to the collector ~ he can assess a particular type or indeed the coins of a specific reign at a glance.

Not to be overlooked are the introductory pages which set out the way to use the book to best advantage, and describe the basic reference works cited and other details.  Bearing in mind that coin lists in tabular form can be understood by almost anyone, the compiler has provided the introductory pages in English, German, French, Italian, Spanish and Danish - that really is forethought for a work of international interest ! Hopefully, volume two, which is promised and takes the listing from AD 138 down to AD 253, will soon be available. There can be no doubt that a sequence of revised editions of the Roman Coin Price Yearbook will become an invaluable tool for dealer and collector alike.

(Minerva nr. 5, London Sept./Oct. 1998, p. 54)

Wayne G. Sayles 115

One of the most frequently lamented voids in the hobby of collecting ancient coins is an accurate and functional price guide. To be sure, there have been attempts to produce such a tool.  The series of books by David Sear give a new collector some indication of rarities, however as a guide to absolute prices the series has its limitations.  Of course this is to be expected of a work that stays in print for decades.  The Classical Coin Newsletter, of a decade or so ago, tried to present average prices for coins commonly found in the market, but this was a mammoth job and was doomed to extinction. In the early 90s, Numismatic Archives [:Thomas Simmons] started offering bound offprints from an extensive computer database.  These were never mass produced however, and were not very widely marketed.

Now on the market is the first volume of a promised set dealing with auction prices realized for Roman coins sold in 1996 and 1997.  Roman Coin Price Yearbook 1996/97 is produced in handbook form and presents some 10,000 auction prices in a data­base format. The information is extracted from the auction prices realized of nearly 90 firms and more than 200 sales.  Volume I covers Roman coinage from 31 BC to AD 138.

The information provided is not simply a listing of prices.  Each coin is referenced by full description; RIC, Cohen, BMC and Sear numbers are also, date of issue and rarity.  Entries range from a single offering in the case of a rare specimen to nearly a full page of citations for more common types. Prices are listed in U.S. dollars and are accompanied by grade and preauction estimates. Comments with detractions or expanded information are also included, as are the weights of specimens sold. This information alone is quite useful. In reality, this price guide is a reference work in itself. Of course it is not as comprehensive as RIC, nor as handy as Sear. It does not include photographs or line drawings of the coins, although those auctions with illustrations are annotated so that the reader can look up the type in an auction catalogue. It does, however, provide a tremendous amount of information in a single volume.  But the big question is, does it provide useful pricing information?

The vagaries of ancient coin grading, and the emotional nature of auctions themselves, tend to result in wide disparities of pricing. This is immediately apparent to the browser of data in this work.  For example, a Nero denarius (RIC 60, Cohen 314) receives 27 line entries. This fact alone is useful because RIC lists the coin with a rarity of Rl. With 27 appearances in a two year span the type does not seem to be particularly rare.  Conclusion #l: there will be more of this type around if you don't buy the one offered at the moment.

The prices realized for this coin range from $50 in VG to $1,600 in EF.  VF prices ranged from $76 to $1,200.  With this kind of spread it is difficult to come to any meaningful conclusion.  Conclusion #2: prices and/or for ancient coins are wildly erratic. In fact, one can come to a number of meaningful conclusions by sifting through and analyzing the information in this book.

As a standard guide to pricing, this work suffers the same limitations as its forerunners. As a useful database for decision making and understanding the market, it is superb. We highly recommend it to anyone who intends to buy coins at auction.  

(The Celator nr. 6, Gainesville, Missouri June 1998, p. 35)

John W. Mussell 116

The Roman Coin Price Yearbook is, as its name suggests, exactly that, a price guide to virtually every Roman coin sold at auction throughout the world during 1995 and 1996, comprising Roman Imperial coins from 31 BC to AD 138. The Editor has amassed a huge amount of data from all of the major auction houses in over 500 pages and presents it in a tabular form that is easy to follow, making the task of discovering a specific coin realisation relatively simple. The references are for single coins offered as individual lots and wherever possible the item is identified by in-depth description of the piece, auction house, date of sale, lot number, standard reference number, state of preservation (in the language of the auction house), estimated value and the hammer price achieved. The listing is in chronological order under emperor or personality and sub-divided under denomination.

Although the prices included are not necessarily the prices that one would be able to purchase the coins for from a dealer, as auctions can sometimes distort prices, particularly when two collectors are both determined to out-bid each other, they are nevertheless a valuable barometer of the market. The book has no illustrations but this does not detract from the usefullness of a book that every collector of the Roman series should have in their library.

(Coin News nr. 11, Honiton, Devon November 1998, p. 53)

lan Dickson 117

As the title page tells us, this book provides the hammer prices realized from more than 200 international public auctions held world-wide during 1995 and 1996. This venture provides some 10,000 auction prices down to and including the reign of Hadrian.

Careful attention needs to be paid to the introductory sections which explain how the book is arranged by ruler, metal, denomination and reverse legend. The extensive "Preface" is provided in English, German, French, Italian, Spanish, and Danish. Although this is a thick volume, it is not feasible to record every coin, but the entries are extensive. The author emphasizes that "This book is not complete. This book will never become complete. It has not been attempted to make this book complete." Yet the utility of the volume will quickly become apparent.

The composition of this volume is best illustrated by looking at one example from the book, a "Vesta" as of Caligula (= 38) on p. 160.

Examination of this entry will reveal that its basic structure is self-explanatory, but a few observations are useful:

· The basic entry to RIC (Roman Imperial Coinage). In this instance the 1984 revision is used. Other references are to Cohen, BMC RE, Seaby, Roman Silver Coins, Sear, Roman Coins and Their Values, and so on. Varieties are recorded where appropriate.

· Each coin is described.

· The list of the sales has the name of the auction house abbreviated, but these are explained in an extensive listing toward the front of the book. Sale dates, lot nos., and illustrations are noted.

· Condition is given in the conventional grades used in various countries, but is expanded according to patination, surface, cleaning, flan and so on. Grading, itself, is a subjective thing.

· Pricing is converted to U.S. dollars and extensive table of conversion rates for different countries is provided. Careful attention should be paid to the explanations related to how the prices realized are to be interpreted.

Examination of the prices realized will provide some initial amusement. But, prices, like grading, are somewhat subjective in that a number of factors such as markets and economic conditions in various regions, the "reach" of the auction house, and the ambiance at a particular sale, greatly influence prices realized. Hence, the apparently disparate price variations can be seen to have a certain rationality after all.

After using the book a few times, the reader will realize that using it really is easier than first impressions conveyed.

This reviewer was amused to read the use of "aes" for "as". Collectors and dealers will find this book to be a good addition to their various price catalogues. We can look forward to future volumes extending this useful information for later rulers.

(The Anvil nr. 4, Canada December 1998, pp. 60-61)

usigneret 118

The Coin Price Yearbook series from Denmark is an invaluable guide to recent auction prices realised. The 500+-page Roman volume, for example, lists the auction details for over 10.000 coins that sold at more than 200 international public auctions held worldwide during 1995 and 1996, all in English – and the companion volumes offer similar information on the relevant areas but the main language is Danish with appropriate translations. Although the volumes are not illustrated, the system of listing makes them simple to use and easy to refer to – a useful tool for anyone needing to keep up to date with the market.

(Coin News nr. 6, Honiton, Devon juni 1998, p. 42)

Donald S. Yarab 119

This work records over 10.000 hammer prices for coins sold through 251 international auctions held during 1995 and 1996 from dozens of auction houses. It includes reference numbers to RIC/BMC/Cohen/Sear/Seaby/Kankelfitz. The coins covered are those covered in Imperial, vol. I: 31 B.C. – A.D. 138. Thus the coins of Agrippa, Augustus, Britannica, Caligula, the civil wars, Claudius, Clodius Macer, Domitian, Drusus, Gaius, Galba, Germanicus, Hadrian, Livia, Nero, Nerva, Otho, Tiberius, Titus, Trajan, Vespasian, and Vitellius are potentially covered.

For every coin recorded in the yearbook the following information is provided: auction house; date of auction; lot number; coin denomination and date; reference numbers; grade; estimated value; hammer price; and auction house comments, if any. In every instance, estimated price and price realized has been converted to U.S dollars to ease comparisions between auctions. The value of this book as a working aid to collectors of Roman coins is obvious. As such, it is recommended for purchase.

(NI Bulletin nr 7, Dallas, Texas juli 1998, p. 203)

Manfred Gutgesell 120

Für jeden Sammler ist es ein grosses Problem, den "richtigen" Preis für Münzen, die er gern erwerben möchte, festzustellen. Natürlich will niemand zuviel für eine Münze bezahlen, und daher ist ein intensiver Preisvergleich unabdingbar. Und genau an dieser Stelle setzt dieses Preisjahrbuch an. Es versucht, die Auktionspreise für Münzen der römischen Kaiserzeit vergleichbar zu machen. Dazu wurden 251 Auktionen in den Jahren 1995 und 1996 ausgewertet und etwa 10.000 Preise aufgelistet.

Die Anordnung ist übersichtlich nach dem RIC vorgenommen, andere Standardwerke werden ebenfalls zitiert. Es ist sehr sinnvoll, die internationalen Preise in Dollar umzurechnen und somit leichter vergleichbar zu machen. Die Auswahl der Auktionen ist zwar nach eigenen Angaben zufällig erfolgt, dennoch sind eigentlich alle grossen Namen des internationalen Münzhandels vertreten.

Trotzdem habe ich so meine Bedenken, ob dem Sammler solch ein - auch recht teures - Werk ohne Abbildungen wirklich nützt. Die Beschreibungen in den Auktionskatalogen werden unkommentiert übernommen und nicht einmal erkannte Beschreibungsfehler werden korrigiert. Diese können sich jedoch ganz erheblich auf den Preis auswirken.

Am problematischsten ist natürlich immer die Qualitätsbestimmung. Hier wird grundsätzlich die des Auktionators übernommen - und damit ist ein objektiver Vergleich der Münzen nicht mehr möglich. Ein Blick auf einen Denar des Galba (S. 229) zeigt die Problematik. Ein Stück einer Auktion in der Schweiz brachte in ss $ 1222,-, ein Stück in einer deutschen Auktion, ebenfalls mit ss bezeichnet, brachte ganze $ 178,-; zugegeben, das ist ein extremes Beispiel, das allerdings die ganze Problematik verdeutlicht. D. h., um die Münzen wirklich vergleichen zu können, muss man selbst in die Auktionskataloge schauen und was nützt dann noch das Preisbuch ? Bestenfalls erleichtert es das Auffinden von bestimmten Münzen, wenn sie im RIC genannt sind. Doch gerade die in den groben Katalogen (wie dem RIC) nicht aufgeführten Münzen sind meist sehr selten und für den Sammler von besonderem Interesse - sie findet man leider nicht im Jahrbuch!

Die einzige Möglichkeit, die aus diesem Dilemma herausführen worde, sähe ich darin, dass die Autoren sich jedes Stück einzeln ansehen, es nach einem eigenen Qualitätsmassstab bewerten und diese Bewertung konsequent beibehalten müssten, was einem erfahrenen Numismatiker sicher gelingen worde. Aber das ist eine Sisyphusarbeit, die niemand leisten kann, und auch hierbei gäbe es das Problem der teilweise sehr unterschiedlichen Qualität der Abbildungen.

Ich glaube, dass das Preisbuch das Maximum des gegenwärtig Möglichen darstellt, dass es aber für den Sammler aufgrund der aufgezählten Schwächen nur bedingt brauchbar ist, da es kaum Hilfen zur gegenwärtigen Preisgestaltung bieten kann, denn bei Erscheinen des Buches waren die aufgelisteten Preise bereits Geschichte.

(Geldgeschichtliche Nachrichten nr. 188, Frankfurt am Main November 1998, pp. 362-363)

Ursula Kampmann 121

Ist es nicht schön, dass in der heutigen Zeit alles wäg- und messbar ist ? Ist es nicht schön, dass man mit dem Computer die längsten Listen problemlos erstellen kann ? Ist es nicht schön, dass man sich heutzutage nur ein Buch kaufen muss, in dem alle Auktionsergebnisse römischer Münzen der letzten zwei Jahre zu finden sind, um zum Spezialisten für römische Münzen zu werden ?

Der Däne Morten Eske Mortensen zeichnet sich durch einen enormen Fleiss aus. Drei Bücher zu Ergebnissen der Münzen und Banknoten Schwedens, Dänemarks und Norwegens stammen aus seiner Feder. Der Kritik, die er für seine anderen Werke bekommen hat, ist in seinem Buch zu den Auktionsergebnissen römischer Münzen Rechnung getragen: Er erwähnt sie alle in seinem Vorwort, um zu zeigen, dass er sich der Probleme, die eine Computerliste mit sich bringt, durchaus bewusst ist. Lassen wir ihn doch selbst zu Wort kommen:

. . . Eine bei einer Auktion erzielter Preis ist nicht unbedingt der richtige "Marktwert". Eine Anzahl von Faktoren beeinflusst Auktionspreise: Waren am Auktionstag gerade keine Bieter da, kämpften zwei "fanatische" Bieter gegeneinander, waren die Interessenten nicht zur Auktion gekommen aufgrund des Wetters oder wegen eines Fussballspiels, oder nahm absolut jeder Händler und Sammler an der Auktion teil, weil das angebotene Material insgesamt besonders wichtig war; war die Münze falsch bestimmt, oder war die Erhaltung falsch beschrieben usw. usw.

Gerade die liebe Erhaltung, jeder Sammler weiss, wie stark zum Beispiel die meist in Katalogen nicht genauer beschriebene Patina einen Preis bestimmt. Und was ist mit dem Stil ? Für moderne Münzen, bei denen die Exemplare sich doch noch durch eine gewisse Einheitlichkeit auszeichnen, mag dieses System ja noch angehen. Aber für antike Münzen, bei denen jedes Stück nach einer Unzahl von Kriterien neu beurteilt werden muss, ist eine Computer-Auflistung doch etwas übertrieben; vor allem weil wohl die meisten echten Sammler römischer Münzen, die bereit sind 138,- DM für Sekundärliteratur auszugeben, wissen, was sie für einen durchschnittlichen Denar des Domitian oder des Hadrian zu zahlen haben, und was ihnen ein überdurchschnittlicher wert ist.

Dabei hat sich der Autor wirklich Mühe gegeben: Jeder RIC-Typ ist nach Vorkommen aufgelistet, sortiert nach Herrscher, Material und RIC-Nummer. Für jedes Stück ist das Vorkommen, eine zusätzliche Erhaltungsbeschreibung in der Originalsprache und die tatsächliche Erhaltung, diesmals ins Englische übersetzt, angegeben. Der Schätzpreis und das Ergebnis sind in Dollar umgerechnet. Sogar an eine Umrechnungstabelle ist gedacht, die für jede einzelne Auktion angibt, wie damals der Dollar in 12 verschiedene Währungen umzurechnen war.

Wirklich eine Fleissarbeit, dies es einem abnimmt, unzählige Kataloge durchzublättern, bis man ein bestimmtes Stück findet. Und so kann sich der Autor selbst in seinem Vorwort stolz auf die Schulter klopfen:

. . . Eine lange Folge von Münzpreis-Jahrbüchern wird deshalb von unermesslichem Wert sein, nicht nur für diejenigen mit finanziellem Interesse, sondern auch für wissenschaftliche Forscher. Die Information, die hier aufbereitet verfügbar ist, macht das zeitraubende Suchen in vielen verschiedenen Katalogen überflüssig . . .

(Münzen Revue nr. 4, Basel april 1998, p. 42-43)

H. Schulze 122

Münzpreis-jahrbücher sind mittlerweile eine vertraute Erscheinung im Münzenmarkt. Für ein bestimmtes Gebiet und einen definierten Zeitraum werden auf nationaler oder internationaler Ebene alle Auktionsergebnisse aufgelistet. Sie haben dadurch sowohl für den Handel als auch den engagierten Sammler den Vorteil eines weitgehend umfassenden Überblicks über das Preisniveau des betreffenden numismatischen Gebiets.

Für die deutschen Münzen sind die Jahrbücher von Tyra Gräfin Klenau, O. P. Wentzlaff und zuletzt K. Wonsik bekannt. Weit weniger umfassend sind derartige Hilfsmittel für die antiken römischen Münzen vorhanden. Rezensenten sind eigentlich lediglich die beiden 1988/89 erschienen Bände "Römische Münzen" von W. Bremser und R. Rupprecht bekannt, die sich an diese Materie gewagt hatten. Dort wurden sogar die römischen Münzen der Republik und des Kaiserreichs (bis Kaiser Anastasius, 491-518), allerdings nur von Auktionen Deutschlands, Österreichs und der Schweiz mit ihren Ergebnissen präsentiert. Der hier vorzustellende Band spannt den Bogen sehr viel weiter und erschliegt die Resultate darüber hinaus auch von amerikanischen, belgischen, britischen, französischen, italienischen, niederländischen und skandinavischen Auktionshäusern. Allerdings ist der erfasste Zeitraum sehr viel enger gezogen: Enthalten sind die Auktionszuschläge römischer Münzen von Augustus bis Hadrian (einschliesslich Sabina und Aelius), also die Jahre 27 v. Chr. bis 138 n. Chr.

Im Jahrbuch werden nach Angaben des Verfassers rund 10.000 Ergebnisse vorgestellt, die aus insgesamt 372 internationalen Katalogen von 251 öffentlichen Auktionen der jahre 1995/96 kompiliert wurden, eine wirklich anerkennenswerte Leistung ! Sehr nutzerfreundlich ist auch der Umstand, dass alle Auktionsergebnisse in US-Dollars angegeben werden, d. h., der Verfasser hat dem Nutzer die Mühen der Umrechnung von dänischen Kronen, österreichischen Schillingen o.a. Währungen abgenommen.

Die verbindliche Basis für die Erfassung war ein Katalog-Zitat nach dem RIC (Roman Imperial Coinage) bzw. ein Zitat, dem sich ohne weiteres ein RIC-Zitat zuordnen lieg.

Die Münzen sind im jahrbuch jeweils nach dem Herrscher geordnet. Innerhalb dieser Zuordnung sind die Münzen nach den Metallen in der Reihenfolge Gold, Silber, Messing / Bronze aufgelistet (das Schema entspricht damit ziemlich genau den vertrauten Katalogen von Cohen). Die Nominalgruppen bringen die Münzen alphabetisch nach den Rückseiteninschriften. Jede Münze ist durch den "Auctkode" eindeutig dem Auktionshaus (plus Datum der Auktion) und der Katalognummer zuzuweisen.

Als Band II dieser neuen Jahrbuchreihe ist für 1998 bereits der Zeitraum 138-253 angekündigt, mit rund 14.000 Ergebnissen der Jahre 1995/96 noch umfangreicher als der Band I. Für den Handel ist das sehr zu empfehlende Jahrbuch ohnehin ein Muss, doch auch der interessierte Sammler kann sich mit seiner Hilfe rasch einen Preisüberblick verschaffen.

(Münzen & Papiergeld nr. 1, Regenstauf February 1998, pp. 132)

Elena Manfredini 123

In questa guida al mercato numismatico redatta dal danese M. Mortensen, vengono stilati i realizzi delle monete romane che sono apparse in vendita nelle maggiori case d'aste. I prezzi sono stati ripresi da ben 251 aste che si sono svolte nel mondo durante il biennio 1995/1996; in tutto oltre 10.000 prezzi di realizzo qui rivalutati tutti in dollari USA.

Il catalogo redatto in lingua inglese si presenta senza illustrazioni e come una tabella in cui sono elencati i vari nominali, in ordine decrescente e cronologico (prima i pezzi in oro, poi quelli in argento e bronzo), partendo, in questo I volume dedicato alle imperiali, da Augusto arrivando fino a Vitellio (31 a. C - 138 d. C).

Oltre alla semplice lista di prezzi viene riportata anche una breve descrizione dei diritti e dei rovesci delle monete ed il riferimento bibliografico per ognuna (prescelti i volumi RIC, Cohen, BMC e Sear).

Si tratta di un interessante lavoro documentario utile soprattutto per iniziati e per coloro che abitualmente acquistano monete in asta, che fornisce una quantità incredibile di dati che danno una panoramica veramente ampia dell'andamento del mercato mondiale e il confronto dei prezzi in vari paesi per quanto riguarda le vendite all'asta.

Semplice da consultare, é ulteriormente facilitata la sua interpretazione grazie alle informazioni inserite prima del catalogo vero e proprio tradotto in più lingue tra cui anche quella italiana.

(La Numismatica nr. 11, Brescia December 1998, p. 531)

Michele Psello 124

Quanto vale? É una frase che si sente ripetere molto spesso da parte soprattutto dei principianti in numismatica i quali, specie ai primi "contatti" con la monetazione classica, pensano di aver a che fare con autentici tesori. Il fascino del valore prende spesso anche i collezionisti più smaliziati quando hanno a che fare con qualche moneta che conoscono poco.

Il concetto di valore diventa comunque molto relativo quando si ha a che fare con le monete e più ampi diventano i parametri da tenere in considerazione, più grande é la fascia di prezzo che si deve tenere presente nella valutazione. E se vi sono differenze a volte vistose nella monetazione decimale, figuriamoci in quelle antiche dove le monete da prezzare sono migliaia e migliaia, dove occorre tenere presente non solo la rarità e la conservazione ma anche fattori specifici come la patina e la centratura. I prezzari ci posso anche essere però non di rado danno soltanto un'idea del valore: i riferimenti principali potrebbero essere allora le aste pubbliche che vengono battute praticamente in tutto il mondo. Ma come fare a districarsi nelle centinaia di cataloghi che ogni anno presentano monete romane, come fare a raccogliere le aggiudicazioni?

Se non volete fare troppa fatica per prezzare le monete della vostra collezione, potete utilizzare questo volume che raccoglie i risultati delle monete romane imperiali da Augusto ad Adriano offerte in più di 200, per l'esattezza sono ben 251, aste in tutto il mondo negli anni 1995 e 1996. Di ogni moneta censita sono riportati, oltre i riferimenti per una immediata individuazione nei cataloghi, anche una breve descrizione, la conservazione, la bibliografia (Cohen, RIC e BMC), il peso e persino i commenti dei compilatori dei suddetti cataloghi in modo da descrivere meglio gli esemplari in oggetto. Come abbiamo detto, infatti, è fondamentale conoscere se la patina di un sesterzio è intatta o meno oppure se il soggetto è centrato oppure no.

Con tutti questi dati la ricerca è estremamente facile e attendibili sono i risultati che si ottengono. Sono stati indicati sia la stima che il realizzo, entrambi trasformati in dollari USA in modo da rendere il tutto omogeneo. Quando di una moneta vengono forniti dati riguardo ad una decina di passaggi in vendita pubblica ci si può far bene un'idea di quanto essa possa valere !

Fin qui abbiamo parlato soltanto di prezzi ma, a riflettere un momento, un libro del genere è utile anche per chi non è interessato soltanto all'aspetto economico della monetazione romana; al di là dei "soliti" esemplari eclatanti che fanno notizia anche nell'informazione non nurnismatica, si trovano i riferimenti ai passaggi di monete meno note, ma non per questo meno interessanti.

Tramite questo censimento così capillare è possibile infatti capire l'effettiva rarità delle monete. E' chiaro che se un certo pezzo considerato raro o rarissimo compare invece con una certa frequenza, la sua presunta rarità deve essere ridimensionata. Al contrario, una moneta ritenuta comune che non compare quasi mai deve essere considerata rara.

Al di là però di ogni aspetto collezionistico, questo libro servirà anche agli studiosi che vogliano fare delle ricerche nei cataloghi d'asta, da sempre un serbatoio inesauribile di esemplari interessanti.

In definitiva, facilità d'uso ed un numero incredibile di dati sono alla base di questo volume che, come è già stato previsto, verrà aggiornato periodicamente con i prossimi realizzi, formando così una autentica banca dati della monetazione imperiale romana.

(Panorama Numismatico nr. 125, Seravalle December 1998, p. 48)

Mario Traina 125

Un catalogo prezzario delle monete imperiali romane, da Agrippa a Vitellio, decisamente utile e pratico non solo per i collezionisti ma anche per i commercianti e gli studiosi. Realizzando quella che è stata sempre una mia idea fissa, l'editore ha spulciato oltre 10.000 prezzi di stima e di aggiudicazione realizzati in 251 aste di tutto il mondo negli anni 1995-1996 (per l'Italia è presente solo la Finarte di Milano). Sono state prese in considerazione, per ragioni pratiche, solo le monete vendute in un lotto singolo e che sono state indicate in riferimento al RIC, edizione 1984, o citando il Cohen / BMC / Seaby, citazione che può essere facilmente convertita nel numero del RIC. La chiave di accesso al catalogo è quindi il RIC. Non mancano tuttavia altre citazioni quando sono riportate dalle aste. Ogni moneta viene descritta in modo completo, indicando il peso, lo stato di conservazione (in inglese), il grado di rarità e i riferimenti alle varianti secondo il BMC, se citati nel catalogo d'asta; inoltre si indica anche se la moneta era o meno accompagnata da foto e si riportano nelia lingua originale eventuali commenti e note. L'editore, pur avendo corretto diversi errori riscontrati nei cataloghi, avvisa onestamente di non assumere alcuna responsabilità per altri errori eventualmente presenti e ricorda che il suo catalogo prezzario non ha alcuna pretesa di essere completo. Vuole essere, edè, solo una rassegna mondiale degli esiti riguardanti le monete imperiali romane vendute all'asta. Dato che il prezzo di aggiudicazione è gravato da una commissione aggiuntiva e dalle tasse statali, questo «Yearbook» offre due pratiche tabelle, una con le varie percentuali di commissione praticate e l'altra con tutti i cambi riferiti ai relativi giorni (perfacilitare il confronto, uno dei motivi principali della pubblicazione, i prezzi sono convertiti in USD). Così congegnato il volume, 1'invito dell'autore-editore ai collezionisti di far tesoro del suo catalogo «dal valore decennale» non sembra esagerato. L'opera ha un suo valore che non scade nel tempo, fondata com'è sui risultati delle aste, in base ai quali si potrà anche meglio precisare il grado di rarità di una moneta in base alle volte in cui è apparsa sul mercato. Per non parlare delle eventuali varianti. Certo, non sempre il prezzo registrato in asta rispecchia il reale valore di una moneta, dato che molti altri fattori possono influire sulla determinazione del prezzo; ma il confronto tra più prezzi raggiunti per la stessa moneta nei diversi gradi di conservazione può dare un'indicazione abbastanza obiettiva.

Una novità intelligente è la traduzione della prima parte del testo, dove si danno le indicazioni pratiche per consultare il catalogo, in più lingue, compreso l'italiano: questo agevola molto il collezionista. L'editore si propone di dare alle stampe ogni due anni un nuovo catalogo aggiornato con i prezzi realizzati nel successivo biennio ed ha in corso di stampa altri due cataloghi prezzari dedicati rispettivamente alle monete di Roma Repubblicana (290 BC-31 BC) e al secondo volume delle monete imperiali (138 AD-253 AD), offrendo quindi a chiunque sia interessato alle monete dell'antica Roma una panoramica completa dei prezzi di indubbio interesse e di pratica utilità.

(Cronaca Numismatica nr. 102, Napoli November 1998, p. 41)

usigneret 126

Un elemento de consulta insustituible para el coleccionista de moneda romana imperial, pues ofrece referencia de los precios de remate obtenidos en más de 200 subastas del mundo por todas y cada una de las monedas a que se hace mención entre 1995 y 1996.

Más de 10.000 precios de monedas de todos los emperadores desde el 31 antes de Cristo hasta el 138 de nuestra Era: de Agripa, Augusto, Británico, Caligula, las Guerras Civiles, Claudio, Clodio Macer, Domiciano, Druso, Gaio, Galba, Germánico, Adriano, Livia, Nerón, Nerva, Oto, Tiberio, Tito, Trajano, Vespasiano y Viletlio.

Un auténtico «valor de mercado» que refiere sus precios en dólares USA, con valores estimados tomados de los mejores catálogos del mundo y su comparación con los precios obtenidos en los remates de las subastas. Con la sorpresa de que muchas veces los precios estimados sobrepasan con mucho los precios de remate en subastas, aunque también ocurre, por supuesto, lo contrario.

El trabajo de Mortensen se considera no solo titánico por la referencia cruzada a las subastas internacionales sino que además constituye un elemento de trabajo muy profundo y útil para el coleccionista, toda vez que proporciona un listado exhaustivo de la moneda imperial romana y sus respectivos precios de mercado. Las monedas se detallan con estimación de la condición siguiendo los modelos norteamericanos, EF, VF y UNC.

Ya se advierte también que un precio obtenido en una subasta no tiene que ser necesariamente un precio de mercado, por las condiciones tan subjetivas en que se desenvuelve la subasta pública con múltiples elementos que no intervienen en un precio plano. Sin embargo, no deja por ello de constituir

Un referente valiosisimo, y este anuario es la prueba de lo que decimos, con la salvedad de que va sabemos que existen piezas que no se subastan ni siquiera una vez cada año, sino cada 4, 8 o incluso 50 años. La información que vierte este anuario es válida para el coleccionista, como fuente de información de primera mano, para los académicos, para los comerciantes y para los organizadores de subastas. Se echa en falta la inciusión de subastas españolas, pues la fuente de información proviene de subastas habidas lugar en Paris, Londres, Nueva York, Viena, Bruselas, Hamburgo, Estocolmo, Copenhaque y algunas otras ciudades alemanas, muy pocas italianas y de otros puntos de Europa. Italia y España deberian aparecer como referencias obligadas en la moneda imperial romana, por ser punto de origen de muchas de ellas.

(Crónica Numismatica nr. 91, Madrid March 1998, p. 30)

Tom Passon 127

Het vaststellen van prijzen van antieke munten is altijd een moeilijke bezigheid. De bestaande catalogi en handboeken zoals de uit acht delen bestaande "Description historique des monnaies frappées sous I'Empire romain communément appelées médailles impériales" van Cohen, de achtdelige serie "Coins of the Roman Empire in the British Museum" of "Roman Coins and their Values" van David R. Sear geven geen of verouderde prijsindicaties.

Wie toch een goede prijsindicatie wil hebben zal deze elders moeten halen. Een goede hulp hierbij is Roman Coin Price Yearbook 1996/97 samengesteld door Morten Eske Mortensen. Op 518 pagina's geeft hij informatie over prijzen van munten vervaardigd in de periode tussen 31 v.Chr tot 138 n.Chr.

Deze prijzen zijn de opbrengsten gerealiseerd tijdens 251 openbare veilingen die in 1995 en 1996 werden gehouden en ontleend aan 372 veilingcatalogi.

Bij de samenstelling van de gegevens is uitgegaan van de RIC (The Roman Imperial Coinage, volume I-X, Londen 1923-1994). Hierin zijn de munten wetenschappelijk gerangschikt per keizer en op chronologische volgorde en naar muntplaats gesorteerd.

In het Yearbook zijn alleen munten opgenomen die door de veilinghouder van een RIC-nummer zijn voorzien of munten met een verwijzing naar Cohen/BMC/Seaby die zich gemakkelijk naar een RIC-nummer laten omzetten. Munten die niet in de RIC voorkomen zijn bij de samenstelling buiten beschouwing gebleven.

De beschrijvingen en de omschriften zijn zoals die in de RIC worden vermeld. Er is geen poging gedaan deze op fouten te corrigeren. In 1984 verscheen een herziene druk van deel 1, in het jaarboek is gebruik gemaakt van de oorspronkelijke uitgave uit 1923. Bovenstaande inleiding is van belang bij het gebruik van het boek. Het is raadzaam u ook de overige informatie bij de inleiding eigen te maken. Zo komt U te weten wat het opgeld is dat moest worden betaald en hoeveel belasting bij de aankoop moest worden afgedragen.

Andere zaken voorafgaande aan de muntinformatie zijn zaken als; een overzicht van de kwaliteiten, een verklaring van de afkortingen van de veilingen, een omrekentabel van de verschillende valuta en een overzicht van de keizers en personen van wie munten zijn opgenomen.

Per munt zijn de volgende zaken te vinden: periode van regering, naam van de keizer of persoon, volledige naam en een korte levensbeschrijving, jaar van uitgifte, RIC-nummer, denominatie, muntplaats, omschriften op voor- en keerzijde, beschrijving van de beeldenaar, veilingnummer en data, kavelnummer en een indicatie of de munt is afgebeeld, aanvullende informatie over cataloginummers, opmerkingen van de veilinghouder over zeldzaamheid en eventuele mankementen, kwaliteit, taxatie en opbrengst.

Alle prijzen zijn omgerekend naar amerikaanse dollars. Hierdoor is een prijsvergelijk mogelijk tussen de opbrengsten die dezelfde munt bij verschillende veilinghuizen behaalde. Hierbij moet niet uit het oog worden verloren dat elke opbrengst een momentopname is. De factoren waarom sommige opbrengsten sterk afwijken zijn niet in de tekst verwerkt.

De 10.000 munten die in dit Yearbook zijn samengebracht geven een goede indruk wat er van twee eeuwen romeinse muntslag over is gebleven en tegen welke prijzen deze voor de liefhebber beschikbaar zijn. Later dit jaar verschijnt deel II waarin de munten uit de periode 138-253 n.Chr. zijn opgenomen.

(Muntkoerir nr. 8, Apeldoorn August 1998, p. 39)

Paul Beliën 128

In het Roman Coin Price Yearbook 1996/7 zijn bedragen te vinden die Romeinse munten op verschillende internationale veilingen hebben opgebracht. Het gaat in totaal om 10.000 munten uit de periode 31 v. Chr.-138 n. Chr. Deze munten komen van 251 veilingen die in de jaren 1995 en 1996 zijn gehouden. In de loop van 1998 zal deel II van de serie verschijnen. Hierin zullen munten worden opgenomen uit de periode 138-253 n. Chr. Dit boek is van belang voor diegenen die inzicht willen krijgen in de marktwaarde van Romeinse munten.

Er moet echter rekening mee worden gehouden dat de gerealiseerde prijzen op veilingen van een heleboel factoren afhankelijk zijn en slechts een indicatie voor de waarde van bepaalde munten kunnen geven. Het boek begint met een beschrijving van de indeling en opbouw van de catalogus. Hierna volgen nog een aantal praktische gegevens zoals de afkortingen voor de kwaliteitsaanduidingen die in diverse landen gebruikt worden, een opsomming van alle in het boek, genoemde veilingen en een lijst met wisselkoersen. Deze laatste is toegevoegd omdat alle veilingopbrengsten zijn omgerekend in Amerikaanse dollars. Als laatste is een overzicht toegevoegd van alle keizers uit de periode 31 v. Chr.-138 n. Chr. Hierna volgt de catalogus met een beschrijving van de munten, de veilingen waarin ze voorkwamen en de gerealiseerde bedragen. De beschrijvingen van de munten zijn uitvoerig. Voorstellingen op voor- en keerzijde en op- en omschriften worden vermeld. Ook wordt verwezen naar diverse catalogi en zijn gewicht en kwaliteit geregistreerd. Het is jammer dat de opmaak van de catalogus niet echt overzichtelijk is. Dit vergemakkelijkt het opzoeken van een bepaald munttype niet.

Concluderend kan gezegd worden dat dit een nuttig boek is voor iedereen die een idee wil krijgen van de marktwaarde van bepaalde Romeinse munten. Hierbij moet worden aangetekend dat alleen munten uit de geraadpleegde veilingcatalogi in dit boek zijn terug te vinden. Met de 10.000 exemplaren die in dit werk beschreven zijn kan men echter een heel eind komen.

(De Beeldenaar nr. 4, Leiden July/August 1998, p. 193)

Harald Nilsson 129

Till de vanligaste frågor man får som anställd på ett museum hör vad ett föremål är värt. Standardsvaret – åtminstone från oss som arbetar på Kungl. Myntkabinettet - är ju att vi inte får svara på frågor om mynts och medaljers äkthet eller värde. Här följer vi en yrkesetisk konvention och undviker på så sätt alla frågor, där vi kan ställas till ansvar för hur marknaden sedan behagar värdera föremålen.

Många resonemang kan föras och har förts kring förutsättningarna för prissättning av de numismatiska objekten. Kvalitet, sällsynthet, historiskt och konstnärligt värde brukar anföras som grund för högre eller lägre pris och det säger sig självt att detta är en angelägenhet främst för handlare och samlare. Men även ett museum, som skall köpa in föremål, måste ha ett visst begrepp om ett rimligt pris för föremålen. Det vanliga sättet att gå tillväga är att konsultera auktionskataloger och listorna över uppnådda priser. Men detta är en omfattande och tidsödande arbetsmetod och förutsätter ett speciellt intresse för pris och kvalitetssättning, vilket inte alltid är det som ligger i förgrunden i det dagliga arbetet på ett museum. Där är det oftare frågan om att föremålet eller typen saknas och bör köpas in för att komplettera samlingarna.

För den som är intresserad av antika romerska mynt finns numera ett hjälpmedel i form av Roman Coin Price Yearbook 1996/97. Boken förtecknar uppnådda priser - omräknade i dollar - för romerska mynt från 31 f.Kr. - 138 e.Kr., dvs mynt från Augustus tom Hadrianus. Prisuppgifterna kommer från 10.000 tillslag från 251 auktioner hållna under 1995 och 1996 av framstående auktionshus. På detta sätt får man ganska snabbt fram åtminstone en rimlig uppfattning om vad någon har velat betala för ett visst mynt under de angivna två åren.

För att finna priset på ett visst mynt letar man först efter den kejserliga person vars porträtt finns på myntets åtsida. (Det kan ju vara så att porträttet tillhör en kejsarinna eller annan person i kejsarens familj.) Därefter är sökordningen metall (guld, silver, koppar), sedan begynnelsebokstaven i legenden på frånsidan. Utgivaren har därmed anslutit sig till den ordning, som gäller i det gamla verket Cohen, Description historique des monnaies frappées sous 1'Empire Romain. Detta gör det relativt lätt för en samlare att hitta. Däremot förtecknas mynten helt utan hänsyn till utgivningsår.

Det är viktigt att nämna, att katalogen inte är komplett, inte kan bli det och inte är avsedd att vara det. Den förtecknar bara de mynt, som faktiskt varit uppe till försäljning under 1995 och 1996. Vidare får man inte glömma att denna förteckning - av tekniska skäl - exakt återger den information som givits i auktionskatalogerna. Försök att rätta olika slag av fel har visserligen gjorts här och var men detta har bara kunnat ske undantagsvis.

Förordet har tryckts på engelska, tyska, franska, italienska, spanska och danska - möjligheter till språkövning i numismatisk terminologi finns ! En sida upptar en tabell med kvalitetsbeteckningar från tolv olika lander. Viktiga data om de romerska kejsarna och deras familjemedlemmar meddelas. Hela boken bygger på klok användning av datatekniken. För varje auktionstilfälle har angivits hur mycket 100 USD motsvarar i tolv olika valutor. Layouten är standardiserad och enhetlig - ibland kan det dock vara litet svårt att hitta fram bland alla siffror och kolumner. Till en kommande upplaga borde det tex vara möjligt att något tydligare markera kejsarnamnet, eftersom det är grunden för uppställningen.

(Svensk Numismatisk Tidsskrift nr. 2, Stockholm March 1998, p. 43)

Birger Bentsen 130

Det nye værk fra MEM omfatter romerske mønter fra 31 BC til AD 138. Det omfatter endvidere 10.000 auktionspriser i perioden 1996/97.

Romerske mønter samles af personer på tværs af grænser og nationaliter. Det er derfor pudsigt at se afvigelser i de opnåede priser på mønter i samme kvaliteter. Især bemærkes det, at det er de store verdenskendte auktionshuse, der opnår de bedste priser.

Lille anke - det ville være godt, hvis det tydeligere fremgik på de enkelte sider, hvilken Kejser man beskæftiger sig med - det er anført, men det er umiddelbart svært at se.

Det er et imponerende værk, der vil kunne bruges af mange overalt i den numismatiske verden. Vi glæder os til de næste bøger.

(Numismatisk Rapport nr. 55, Copenhagen March 1998, p. 34)

Kjetil Kvist 131

Den viktigste bokutgivelsen i Norden i 1997 var Morten Eske Mortensens «Roman Coin Price Yearbook 1996/97». Boken er en imponerende gullgruve for alle numismatikere med hang til klassiske romerske mynter.

Konseptet for denne boken er det samme som vi kjenner fra den dansk-norske og svenske myntprisårboken og fra den ganske ferske nordisk seddelpris årbok som her blir presentert i kapittel 6.

Denne romerske myntprisårboken inneholder 10.000 auksjonspriser på en lang rekke forskjellige mynter utgitt av romerske keisere og liksom-keisere mellom 31 f. Kr. og 138 e. Kr. Materialet er samlet fra 251 auksjoner holdt i 1995 og 1996. Som kjent fra Morten Eske Mortensens publikasjoner er metodikken upåklagelig - på de mer enn 500 sidene som boken inneholder, er det samlet inn store mengder informasjon. Det gjør det utrolig enkelt for en samler å bruke boken som den er ment - nemlig som håndbok.

La oss bare se på en av myntene, en denar utgitt av keiser Vespasian i år 69 - 71 e. Kr. Denne mynten er en av de mest populære romerske denarer på grunn av sin tilknytning til slaktingen av den jødiske opprøret. Antallet omsetninger forteller oss noe om denne populariteten - men vi kan likevel se at auksjonspublikummet ikke deler alle auksjonshusenes entusiasme. Se f.eks. på den store variasjonen på utrop og faktisk pris. Noe av forklaringen på dette får vi i den kollonnen som viser kvaliteten til det gjeldende stykke, og en annen del får vi av de kommentarer Morten Eske Mortensen har gjengitt, f. eks. «exceptionally sharp detail and high relief».

Likevel, nøkkelen til denne boken ligger i de øverste linjene. Først gjengir han årstallet mynten ble preget, i dette tilfelle 69 - 71, så gjengir han hvor i standardverket Roman Imperial Coinage du kan finne en beskrivelse av mynten, altså side 16 i bind II, og at de i det verket har gradert den som sjelden i grad «C», dvs. «common» (vanlig). Deretter kommer RIC nummeret, så valøren, «denarius», så referansenummer til Cohen, BMC, Seaby, Sear, Kank, rett og slett alle andre referanseverk som er i vanlig bruk. Deretter noterer han hvor mynten er preget, «Rome». Denne nøyaktigheten er viktig. I figur 3.1 er det vist utdrag av en side fra boken som en illustrasjon på grundigheten til Morten Eske Mortensen.

Fordi mange vil undre seg over hvor lurt det er å kjøpe en bok om antikke mynter uten ett eneste bilde, er det viktig å påpeke at boken er systematisk. Dette er en håndbok, til hjelp når du blar i auksjonskataloger og når du lurer på hva som er en fornuftig pris på en sli eller slik mynt. I de aller fleste auksjonskataloger og prislister vil det være referert til et nummer i et av de store verkene - går man etter dem vil man alltid finne mynten i denne boka.

Morten Eske Mortensen beskriver også forsiden og baksiden av mynten og gjengir den inskripsjonen som finnes på mynten. Selvsagt har han også med dato, sted og lotnummer på hver mynt, slik at det blir enkelt å finne tilbake til nettopp den mynten, hvis man vil undersøke litt nærmere.

Myntmarkedet for antikke mynter er enormt. Store mengder antikke mynter omsettes hvert år på store internasjonale auksjoner og i de siste årene har vi sett en økende interesse for området. Noen firma tar seg betalt for å frambringe den informasjonen Morten Eske Mortensen har samlet i denne katalogen.

Jeg er overbevist om at denne boken kommer til å bli mottatt med glede av mange samlere verden over - at den vil høste lovord er det ingen tvil om. Jeg selv er svært entusiastisk - det er den viktigste boken Morten Eske Mortensen har utgitt og utvilsomt det mest interessante numismatiske arbeide utgitt i 1997.

Boken koster NOK 500 - noe som må sies å være svært rimelig for en slik nyttig bok.

(Numisma Asloia nr. 232, Oslo April 1998, pp. 13-16)

Tore Trosdahl 132

Vi står her overfor et særdeles imponerende verk. Ved å gjennomgå tre hundre og syttito auksjonskataloger fra de mest kjente auksjonsfirmaer har forfatteren maktet å oppstille en oversikt over priser på romerske mynter oppnådd på disse auksjonene. Oversikten omfatter mynter fra keiser Augustus til keiser Aelius. De er satt opp i kronologisk rekkefølge etter metall.

Boken må være særdeles interessant for alle med kjennskap til romerske mynter og som ønsker å holde seg ajour i markedet.

Den er også særdeles nyttig dersom man er på jakt etter en mynt omsatt på en auksjon i angjeldende år. Un-dertegnede som har en viss kjennskap til romerske mynter, fant boken meget lett å bruke. Dersom man også besitter angjeldende auksjonskataloger, kan man raskt finne de kataloger hvor de oppførte mynter ble solgt for nærmere å konstatere beskrivelsen.

Undertegnede har for eksempel alltid hatt en viss interesse av den berømte sesterts med Agripina. Den ble utgitt av Caligula med hennes portrett med den karakteristiske frisyren på adversen og vognen med de to muldyr og inskripsjonen SPQR Memoria Agripina på reversen. På bokens side 153 finner jeg ganske raskt at denne mynten i tidsrommet 1995-96 har vært oppe på auksjon 28 ganger. Den høyeste pris ble oppnådd på en auksjon hos Sotheby 15.07.1995 i «extremely fine condition» med US$ 26.284,-. Laveste pris var på en auksjon 20.09.1995 hos Classical Numismatic Group, New York i konserveringsgrad «fine» for US$ 175,-. Dette er litt av en prisforskjell når vi vet at romerske mynter i «fine condition», ofte kan være tiltalende. I «very fine», ligger prisen fra US$ 1.200 til ca. 2.000. I ni tilfelle ble mynten ikke solgt.

Det er mulig det finnes enkelte eksperter som vil hevde at de har slik intim kjennskap til markedet, at de ikke vil ha nytte av denne boken. Jeg finner imidlertid dette særdeles tvilsomt.

Det er å håpe at boken vil bli en slik suksess at ideen kan følges opp. Prisen kr. 500.- er ikke avskrekkende. Konklusjon: Et glimrende verk som kan anbefales.

(Norsk Numismatisk Tidsskrift nr. 2, Oslo 1998, p. 34)

Dansk-Norsk Myntpris-Årbok 1997/98 (Oslo 1998) - citater / demo

Niels Ejgil Stampe 133

Så kom 2. udgave i serien om hammerslagspriser på offentlige auktioner over danske og norske mønter i årene 1996 og 1997.

Førsteudgaven 1995/1996 omhandler 34 auktioner med 7.000 priser, og andenudgaven 1997/1998 omhandler 46 auktioner med 12.000 priser. Det giver i alt 80 auktioner og 19.000 priser ! Priser fra virkeligheden ! Jo flere udgaver der kommer, jo mere uundværlig bliver årbøgerne for både handlere, klubber og prisbevidste samlere, for her kan man på ingen tid danne sig et indtryk af, i hvilket prisleje en given mønt bliver betalt.

Foruden danske og norske mønter medtager årbogen også mønter fra de danske konger i Sverige, kolonierne i Vestindien og Nordatlanten samt besiddelser i Nordtyskland. Nyt er privatmønter fra kolonierne og Norge efter afståelsen i 1814.

Forfatterens omhu og perfektionisme for at få så mange detaljer som muligt med er imponerende, og det afspejler sig tydeligt, når han - bortset fra en ledelinje med årstal, mønt, oplag og møntsted - i kun en linje får plads til auktionsfirma med dato og auktionsnummer, møntens kvalitet, vurdering / mindstepris, hammerslag og pris med provision. Danske, norske, finske, svenske og tyske auktionspriser er omregnet til danske kroner for danske mønter, mens priser på norske mønter er omregnet til norske kroner. I øvrigt er der en tabel, som på auktionsdagen viser dagskurserne på fem andre landes valutaer.

Med den lille og ret ensartede skrift kunne det i førsteudgaven være lidt besværligt at finde frem til en given mønt. Det er i den ny årbog taklet let og elegant ved i kolumne titlen at tilføje land/område og regent, og straks ved man nu, hvor man er.

Nyt i årbogen er desuden - og det er et plus - artikler med trends og highlights fra auktionsmarkedet. Der rundes af med et halvt hundrede sider med annoncer, der foruden at vejlede, inspirere og skabe kontakter bekræfter, at der er et behov for en årbog af denne slags.

(Svensk Numismatisk Tidsskrift nr. 7, Stockholm november 1998, p. 192)

Vagn Lundø 134

Men der er også andre nyheder, som må hilses med glæde. Bl.a. indlæg fra en række gæsteskribenter. Guttorm Egge byder således på en fin gennemgang af prisudviklingen på norske mønter i perioden 1994-97. En gennemgang, der ledsages af en række oplysende grafer og skemaer. Egge fastslår bl.a., at hvor det tidligere var muligt at købe mønter fra før 1814 til katalogpriser, ser det helt anderledes ud nu. Mangelen på materiale, har øget priserne. Ikke mindst, når det gælder god kvalitet, bedre typemønter og sjældne årstal.

Andre gæsteskribenter er repræsentanter fra nogle af de auktionshuse, priserne er hentet fra. Det gælder Finn Rasmussen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Gunnar Thesen fra Oslo Mynthandel og Ole Andreasen fra Kunsthallens Kunstauktioner. De beretter alle om deres auktioner – og har jo mere end så mange andre fingeren på pulsen. Der er dog også blevet plads til et helt nyt auktionshus inden for møntverdenen. Det er Thomas Høiland. Gæsteskribenten herfra er lederen af møntafdelingen Michael Fornitz, der meget naturligt beretter om sin sidste tid hos Hornung, der ikke længere eksisterer. Af gode grunde har Morten Eske Mortensen ikke nået at få resultaterne fra Høilands første auktion med, da den afvikledes for nylig. Oven i købet med et meget bemærkelsesværdigt resultat, idet der blev omsat for over tre millioner kroner, mens det samlede opråb lå på ca. 1,5 mio.

Mens den første årbog rummede resultater fra 10 auktionshuse, er tallet denne gang udvidet til 14. Følgende er repræsenteret. Ahlström i Stockholm, Antikören i Göteborg, Bruun Rasmussen i København, Holmasto i Helsingfors, Hornung i København, I.K. Mønter i Rødding, Kunsthallen i København, Künker i Osnabrück, Myntgalleriet i Oslo, Nellemann & Thomsen i Viby, Oslo Mynthandel, Riibe i Trondhjem, Tonkin i Linköping og Wallin i Stockholm.

Det er resultater, der stammer fra perioden 1996-97. Og ligesom sidst sættes der fokus på Danmark (1448-1997), Trankebar (1620-1845), Slesvig-Holsten (1514-1864), Dansk Vest Indien (1740-1917), danske konger i Sverige (1449-1565) samt Norge (1483-1814-1997). Eneste nyskabelse her er, at Norge er udvidet helt frem til 1997.

Årbogen er udformet, så man i forbindelse med hver mønt får oplysninger om auktion, navn og dato for salg, Galster-, Hede-, Uno Barner Jensen, Schou- og Sieg-numre, møntsted, vægt, kvalitet, eventuelle kommentarer fra auktionshuset, vurdering og hammerslag.

Alle priser er i danske og norske kroner – for sammenligningens skyld. Det er sket efter registrerede valutakurser på selve auktionsdagen. Og ligesom tidligere findes der forrest i bogen et særligt afsnit med disse valutakurser. Ligesom der også er afsnit om kvalitetsbetegnelse og et omfattende register.

Det er kort og godt et hav af nyttige oplysninger, der for størstepartens vedkommende serveres i skemaform. Et opslagsværk, der både henvender sig til samlere og handlere. Årbogen er let at betjene, men desværre serveres det omfattende materiale med en så lille skrift, at man skal have rigtig gode øjne. Årsagen ligger naturligvis i, at sidetallet ellers var blevet betydeligt større. Og bogen derved uhåndterlig.

(Holbæk Amts Venstreblad, Holbæk lørdag 30. maj 1998)

Franck Petersson 135

Morten Eske Mortensen er en flittig mand. Foruden diverse bøger om mønter og møntsamlere har han gennem de seneste år været den ivrigste iagttager af offentlige auktioner inden for det numismatiske område. Dette har resulteret i ikke færre end seks digre værker med resultaterne af hans optegnelser.

Disse resultater af auktionspriser gennem 1990'erne på nordiske numismatiske emner er af uvurderlig betydning for prisdannelserne hos katalogudgiverne – og til stor nytte for samlerne.

Dansk-Norsk Myntpris-Årbok 1997/98 omfatter hammerslagspriser fra offentlige auktioner i 1996 og 1997, 12.000 priser på mønter fra Danmark, Norge, (danske konger i) Sverige, Slesvig-Holsten, DVI og Trankebar og prisen på bogen er 350 kr. Den tilsvarende bog med 9.000 priser over svenske og finske mønter koster 300 kr.

Bøgerne oplyser om auktionsfirma, lot-nr., dato, kat.-nr., årstal, nominal, konservering, vurdering og andet, som kan tænkes relevant for en seriøs samler.

Dansk-Norsk-bogen indeholder desuden indlæg fra gæsteskribenter med et indgående kendskab til mønter, priser og udvikling af disse, som den norske gæsteskribent, Guttorm Egge, der har medtaget ikke alene tabeller over norske mønter, men også diagrammer over prisudviklingen.

Morten E. Mortensen har også lavet en prisbog over nordiske sedlers prisudvikling ved 150 auktioner 1990-1996, men også Roman Coin Price Yearbook 1996/97 står Morten Eske Mortensen for. Disse nyttige bøger kan købes hos mønthandlerne eller direkte hos Grelbers Forlag, Drejøgade 26 i København.

(Aalborg Stiftstidende, lørdag 27. juni 1998)

Hjejl Resen Steenstrup 136

I lande som Tyskland og USA har møntsamlere gennem de sidste 20 år kunnet slå markedspriserne op i f.eks. Deutsches Münzpreis-Jahrbuch med over 30.000 hammerslagspriser i hver årbog fra tyske, østrigske, schweiziske, svenske og amerikanske auktioner. Denne mulighed har skandinaviske samlere også haft, men kun i et par år. For 2 år siden udkom foreliggende dansk-norske årbog første gang indeholdende en fortegnelse over mønter fra Danmark 1448-1995, Norge 1483-1814, Slesvig-Holsten til 1864, Trankebar, tidligere Dansk-Vestindien, danske konger i Sverige, Wolfenbüttel, Bremen og Verden, Oldenburg og Lauenburg, dvs. i princippet alle de mønter, som er med i Schou: Beskrivelse af danske og norske Mønter 1448-1814 og danske Mønter 1815-1923, Kbhvn. 1926.

Årbogen er ordnet som et møntkatalog dvs. efter årstal og efter stigende møntvaleur, og for hver mønt er relevante oplysninger anført. Alle priser er omregnet til danske hhv. norske kroner. Årbogens fortrin fremfor vurderingskataloger er, at årbogen giver markedets vurdering af, hvad en bestemt mønt er værd. Bogen er ret let at arbejde med.

Den nye udgave er ligesom den forrige forlagsindbundet. Årbogen er blevet kraftigt udvidet med over 160 extra sider og ajourført. Forrest i årbogen er der flere forord, artikler af ledende markedsdeltagere og grafiske kurver, som fortæller lidt om og analyserer møntsalget og auktionsmarkedet.

Årbogen – som er langt mere omfattende end f.eks. Sieg’s Møntkatalog – er basisk et Index til, hvad der er skrevet i et meget stort antal af auktionskataloger. Der er henvisninger til rækkefølgen i Sieg, og som ekstra gevinst giver Årbogen ydermere reference-numre til andre nordiske standard-referenceværker.

Årbogen indeholder data om mere end 12.000 mønter, som er blevet udbudt til salg på 46 nordiske, offentlige auktioner i kalenderårene 1996 + 1997.

Der ligger et enormt stort arbejde bag årbogen, som stadig kan anbefales referencesamlinger og udlån.

(Fællesmønt nr. 44, Skelhøje marts 1999, p. 4)

Uno Barner Jensen 137

Bogen er en fortsættelse af Dansk-Norsk Myntpris-Årbok 1995/96 og indeholder auktionspriser på mønter fra Danmark 1448-1997, danske besiddelser fra de respektive perioder samt fra Norge fra 1483-1814-1997. Mønterne er solgt på 46 navngivne offentlige auktioner i Danmark, Norge og Sverige i 1996 og 1997.

Når det lykkes at finde indholdsfortegnelsen på side 46-48, er bogen let at slå op i, og dén samler eller handler der hurtigt vil se de to foregående års offentlige salg og opnåede priser, har i Dansk-Norsk Myntpris-Årbok 1997/98 et fortræffeligt opslagsværk. Det kunne ønskes, bogen dækkede en periode på noget mere end to års salg og derved også kunne benyttes til vurdering af sjældenhedsgraden på de sjældnere forekommende mønter. Men de der leder efter de sidste par års offentlige salg, har her et hurtigt opslagsværk frem for at skulle lede i stakken af auktionskataloger.

Det er selvfølgelig nødvendigt at tage forbehold for enhver situation, og forordet gør da også gældende, at der er tale om offentlige auktioner. Hvad der sælges gennem de større foreninger og mange handlere, har Morten Eske Mortensen ikke med, hvilket da heller ikke ville være rimeligt at forlange. Men hele dette salg er også af betydning for såvel prisdannelsen som vurdering af sjældenhed, ikke kun for de mere almindelige mønter, men også for mønter der kun er til salg med 5 eller flere års mellemrum. Som et eksempel kan nævnes Chr. Funck-Rasmussens samling af trankebarmønter, der blev solgt gennem Dansk Numismatisk Forening.

Fører man selv register over solgte mønter, kan man også benytte Morten Eske Mortensens bog til at verificere sine egne oplysninger.

Jeg har ikke set den første udgave af Dansk-Norsk Myntpris-Årbok 1995/96, men efter de i bogen genoptrykte anmeldelser, ser det ud til forfatteren har taget meget til efterretning i denne nye udgave.

(Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr. 6, København september 1998, p. 99)

Helge Kierkegaard 138

Det har længe været kendt, at raritetsbetegnelserne i Hede ikke er så præcise, som man kunne ønske. I irritation herover begyndte jeg for efterhånden mange år siden at notere mig, når bestemte mønter dukkede op på en række auktioner og lagerlister fra større firmaer.

Jeg gjorde det netop med basis i en udgave af Hede: Gennemgik kataloger og lister på jagt efter "mine" mønter og noterede dem ind under nummeret i Hede. Kønt så det ikke ud (nej, det var ikke en l. udgave af Hede, der måtte lægge sider til ! ), men det var brugbart, og jeg lærte meget. Da en kendt numismatiker på et tidspunkt skrev et lille hæfte om raritetsangivelserne, kunne jeg endda fortælle ham om en mønt, han ikke havde været opmærksom på. "Nydeligt" står der på et postkort fra ham, jeg stadig har.

Arbejdet kan på ingen måde sammenlignes med den foreliggende årbog, men jeg har altså siddet og svedt over en række ikke altid fejlfri kataloger, så jeg har stor respekt for en mand, der vil bruge tid på at proppe 12.000 auktionspriser fra to år (1996 og 1997) ind i en håndbog.

Jeg har selvfølgelig ledt efter "mine" mønter og jeg har ledt efter alle mulige andre. Man kan bruge bogen til at studere priser inden et køb. Man kan bruge den, hvis man vil have et indtryk af, hvor almindeligt forekommende en mønt er - har den været handlet ti gange de sidste to år, kommer den jo nok igen, og så behøver man måske ikke skrabe bunden af pengekassen denne gang, hvis mange byder på mønten. Og man kan bruge bogen, hvis man pludselig tiltrækkes af et nyt område. Det sker jo, at man via bytte eller et auktionslot med flere mønter sidder med nogle mønter lidt udenfor ens normale område, men hvordan er priserne egentlig? Et hurtigt opslag i årbogen kan give en god fornemmelse om niveauet, som altså er opnåede salgspriser og ikke det mere diffuse begreb vurderingspriser.

Det er 2. udgave. Foruden selve katalogdelen er der artikler om forskellige auktioner i de to år, bogen dækker, skrevet af personer fra auktionshusene, og der er en interessant oversigtsartikel om prisudviklingen på norske mønter i årene 1994-1997, skrevet af Guttorm Egge. Der er også en del praktiske bemærkninger om brugen af årbogen, som man bør læse grundigt. Ikke fordi katalogdelen er vanskelig at bruge, men fordi man her får forklaret de rammer, bogen arbejder inden for.

Hvis det ikke allerede er fremgået af det skrevne, kan jeg kun anbefale årbogen, som jo knapt forældes. Nok vil nye udgaver bringe opdatede priser, men med flere udgaver på sin reol, vil man opbygge et stadig bredere, nyttigt register over møntpriser.

Det bør nævnes, at bogens dækningsområde er Danmark 1448-1997, Trankebar 1620-1845, Slesvig-Holsten 1514-1864, Dansk Vestindien 1740-1917, danske konger i Sverige 1449-1565 og Norge 1483-1997.

(original anmeldelsestekst; forkortet udgave trykt i Numismatisk Rapport nr. 60, København juni 1999, p. 48-49)

Preben Eriksen 139

Det er et omfattende arbejde Morten Eske Mortensen (MEM) har påtaget sig med udgivelsen af årbøgerne. Det startede med Dansk-Norsk Myntpris-Årbok 1995/96 og Svenska Myntpris-Årsboken 1995/96 hver med 7.000 auktionspriser.

Det arbejde er nu fulgt op med: Dansk-Norsk Myntpris-Årbok (DNMÅ) 1997/98 med 12.000 auktionspriser på mønter fra Danmark 1448-1997, Trankebar 1620-1845, Slesvig-Holsten 1514-1864, Dansk Vestindien 1740-1917, danske konger i Sverige 1449-1565 og Norge 1483-1814-1997.

Auktionspriserne er hentet fra 14 auktionshuse i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland, og man får ved hver mønt oplysninger om: Auktion, vurdering, hammerslag og pris incl. salær. For mønter henhørende til Danmark er prisen i Dkr og for Norges vedkommende i Nkr. Det er reelle priser og for mønter handlet i udlandet, er der omregnet fra kursen den pågældende dag.

Bogen indeholder derudover en række artikler. Guttorm Egge har skrevet om Prisudviklingen på norske mønter 1994-1997. Artiklen er meget grundig og illustreret med nogle meget avancerede grafer.

De danske beskrivelser betegnes som "Highlights". Michael Fornitz (MF) der nu er ansvarlig for Danmarks nyeste møntauktionshus, Thomas Høiland Møntauktioner. Thomas Høiland er velkendt i frimærkekredse, hvor han er førende i Danmark. MF var tidligere tilknyttet Hornungs Møntauktioner, hvorfor det er "Highlights" herfra han beskriver. Det hænger sammen med, at der på det tidspunkt han skulle skrive til DNMÅ ikke havde været auktion hos Thomas Høiland. Den første auktion var den 20. april 1998 og må betegnes som en succes. Vurderingsprisen var på ca. 1,5 mill. og omsætningen blev på 3 mill., så Thomas Høiland og Michael Fornitz kom godt i gang. Der var Highlights på auktionen, dem hører vi nok om senere. Finn Rasmussen har skrevet Highlights fra Bruun Rasmussens auktion. Han er for øvrigt startet som mønthandler i det han har overtaget den velkendte mønthandel "PLEA" på Gl. Kongevej. For Kunsthallen har Ole Andreasen fra Coin Invest skrevet Highlights. Ole Andreasen er trådt til efter Jens Hermanns død.

Med hensyn til møntpriser og auktionsomsætning kan vi ikke klare os over for nordmændene – det er nok olien, der spiller ind ! Gunnar Thesen har skrevet Highlights fra Oslo Mynthandel.

Den svenske Myntpris-Årbok er nu udvidet og hedder Svensk-Finska Myntpris-Årsboken 1997/98 og indeholder 9.000 auktionspriser på mønter fra Sverige 1521-1997, Reval, Riga, Livland, Elbing, Thorn, Pommern, Stralsund, Wismar, Bremen & Verden, Mainz, Nürnberg og andre besættelsesmønter 1561-1903, Finland 1864-1997. Priserne er baseret på 46 forskellige auktioner i 1996/97 afholdt af 14 auktionshuse.

Roman Coin Price Yearbook indeholder 10.000 auktionspriser på mønter fra Augustus til Hadrian baseret på hammerslagspriser fra mere end 200 offentlige auktioner rundt om i verden.

Nordisk Seddelpris-Årbok 1997 har 7.000 auktionspriser fra mere end 150 nordiske offentlige auktioner.

Som der fremstår af ovenstående er det et imponerende arbejde MEM har udført. Det kan anbefales at anskaffe det katalog, der svarer til ens eget interesseområde.

På foreningsplan støtter vi os til de gængse kataloger. Men arbejdet med anvisningslisterne ville måske blive mere kvalificeret, hvis vi også havde MEM's årbøger til rådighed.

Nogle vil nok mene at bøgerne er dyre, men det skal jo stilles op mod det man får for pengene. MEM er "systematikkens" mand, det ser man tydeligt i bøgernes layout, hvor man må sige, at det er en stor fordel, at de er med fast bind og har hver deres farve.

(Møntsamleren nr. 2a, Hvidovre og Herning oktober 1998, pp. 28-29)

Svein H. Gullbekk 140

Alle som er opptatt av hva en mynt bør koste, hvor det er mulighet for å gjøre et godt kjøp eller hvilke mynter som er å finne i handelen, bør ha tilgang til Dansk-Norsk Myntpris-Årbøker. Denne siste utgaven innholder opplysninger om oppnådde priser for 12.000 danske og norske mynter solgt på 46 auksjoner i Norden i 1996 og 1997. Umiddelbart kan Mortensens bøker fortone seg som en monoton oppramsing av tall, men fokuserer man på enkelte mynttyper, år eller varianter, åpner det seg en rekke interessante aspekter ved handelen med mynt. De som samler norske 50 ører fra 1880 i usirkulert stand vil utvilsomt undre seg over at tre slike er omsatt av samme firma for henholdsvis kr. 7.360,- , 8.050,- og 13.800,- ved tre ulike auksjoner. Alle er klar over at to mynter i usirkulert kvalitet ikke nødvendigvis må være like gode. Der én handler vil utrope i kvalitet 0 vil en annen kanskje nøye seg med 0/01. Nyansene er små og prisforskjellen stor mellom en mynt i kvalitet 0 og et eksemplar som får betegnelsen "Prakteksemplar". Forskjellen er ofte avhengig av øye som ser ! I mine glade samlerdager hadde jeg et godt øye til en norsk 5 øre fra 1896 som ble gradert til kvalitet 1+/01 med prisen kr. 425, - hos en handler utenfor Oslo. Tilgangen på midler var knapp, så jeg klarte aldri bestemme meg for å kjøpe mynten. Etter noen måneder sendte handleren 5-øringen til auksjon i hovedstaden hvor den med kvalitetsangivelsen "Prakteksemplar" ble solgt for nærmere kr. 3.000,- . Det viste seg at myntens lyse og gyldne patina var ettertraktet vare hos samlere av Oscar II's mindre valører i topp kvalitet. Det finnes utallige eksempler på tilfeller hvor subjektive kriterier for hva som gjør én mynt bedre enn en annen gjør seg gjeldende. Og er det to ivrige og ressurssterke personer som skal ha samme mynt på samme auksjon, kan det lett føre til fantasipriser (jf. Guttorm Egge: Prisutvikling på norske mynter i perioden 1994 til 1997, s. 18 ff.). Hvorfor det ene eksemplaret av 50 øre 1880 i kvalitet 0 oppnådde nærmere dobbel pris av de to andre (i samme kvalitet), er uvisst, men denne boken gir deg i det minste anledning til å gå tilbake og sjekke, og eventuelt spørre den som avholdt auksjonen om årsaken.

Mer tankevekkende er det når mynter som oppgis å være av samme kvalitet oppnår vidt forskjellige priser hos ulike auksjonshus. Skyldes dette ulik kvalitetsvurdering eller simpelthen at kjøpegruppen og interessen for enkelte auksjoner er større enn andre. Alle med kjennskap til handel med mynt vet at myntmarkedet ikke er et perfekt marked. De som er kunnskapsrike kan meget vel kjøpe en mynt ett sted for umiddelbart å selge samme mynt med god fortjeneste ett annet. Mye avhenger av kunnskap om hvem som samler hva. Både utbudet av mynt og interessen for mynt varierer over tid. Ved enkelte tilfeller legges store betydningsfulle samlinger ut for salg. Det hadde vært ønskelig om fremtidige utgaver inkluderte en liste over slike samlinger med korte sammendrag av inneholdet samt referanser til auksjonskatalogene. Dansk-norsk mynt omsettes også utenfor Norden. For å komplettere informasjonen om handel med slik mynt ville det ha vært interessant å sammenligne priser oppnådd på engelske, tyske og amerikanske auksjoner med de nordiske. All informasjon om omsetning av mynt som blir systematisert og gjort tilgjengelig gir samlere og handlere bedre bakgrunn for å prise sine mynter. I så måte er den lille artikkelsamlingen om "Highlights fra møntauktionerne 1996 og 1997" skrevet av representanter for ledende auksjonshus i Norden, og særlig analysen av "Prisutviklingen på norsk mynt i perioden 1994 til 1997" skrevet av Guttorm Egge, med på å øke denne utgavens nytteverdi betydelig.

For oss med interesse for vikingtids- og middelaldernumismatikk ville en utvidelse av Myntprisårboken bakover i tid være ønskelig. Både dansk og norsk utmynting utgjorde betydelig omfang allerede i det 11. århundre. Når oversikten innledes med det danske Riksrådets pregninger i 1448 og kong Hans' utmyntinger 1483-1513 for Norge, er de første 500 årene av dansk-norsk utmynting - det vil si halvdelen - utelatt. Opplysninger om oppnådde priser for det relativt beskjedne antallet middelaldermynter som utbys for salg vil utvilsomt være et nyttig tilfang til fremtidige årbøker.

Etter flere utgaver av lignende håndbøker over ulike temaer har Morten Eske Mortensen funnet en enkel og oversiktlig form å presentere sine data på. Det er svært lett å finne frem til ønsket mynttype og variant. Når det gjelder den innledende delen av boken som omfatter forord, diverse forklaringer til bruken av boken, artikler m.m., er denne forunderlig uoversiktlig. Innholdsfortegnelsen - eller register som det heter i boken - dukker først opp på side 46-48, og begynner da med å liste opp katalogdelen som starter på side 49. Det er først etter at en fortegnelse over innholdet i katalogen er redegjort for at vi får en fortegnelse over artiklene med sideanvisninger. Ønsker man å slå opp på Guttorm Egges overnevnte artikkel, med henvisning til side 18, finner man raskt ut at boken ikke inneholder sidenummerering før på side 43. Det er vanskelig å forstå motivet med å ikke plassere en fullstendig innholdsfortegnelse først i boken. En slik innholdsfortegnelse burde også oppgi anvisninger til hvilke sider vi kan finne liste over auksjoner, forkortelser og diverse forklaringer.

Myntprisårbokens oversikter gir ikke bare oversikt over priser, men den representerer en viktig fortegnelse over hvilke mynter som blir utbudt for salg - og kanskje enda viktigere, hvilke mynter som ikke blir utbudt for salg. Nytteverdien av Myntprisårbøkene er kumulativ på den måten at for hver nye utgave øker datagrunnlaget for å gjøre seg opp en mening om priser for enkeltobjekter, prisutvikling og sjeldenhet. Myntprisårboken inneholder opplysninger som allerede er offentlig tilgjengelig for de som har tilgang til auksjonskatalogene, men måten de er systematisert og ordnet på gjør denne - den forrige og fremtidige utgaver - til verdifulle referanser for samlere av og forskere på dansk-norsk mynt etter 1448 og 1483.

(Numisma Asloia nr. 236, Oslo januar 1999, pp. 21-23)

Kjell E. Zapffe Andersen 141

Som "alle" myntsamlere vet har Morten Eske Mortensen viet sitt liv til bøker. Spesielt bøker av numismatiske interesse. Når det ikke er nok bøker å kjøpe og selge, lager han de selv, jfr. ovennevnte tittel. Dansk-Norsk Myntpris-Årbok 1997/98 er et nytt bidrag i tilstrebelsene på å skaffe de som er bedagelig anlagt en lettere tilgang til auksjonssalgsprisen enn de ellers ville ha hatt. Mange kunne ha skrevet en slik bok som Morten Eske Mortensen har gjort, men det er bare Mortensen som har tatt tak i det og gjort det. For det er vi samlere / handlere han stor takk skyldig. Myntprisårboken er til uvurderlig hjelp for den som vil danne seg et bilde av prisnivået på de myntene man er interessert i . Den er et oppslagsverk beregnet både for handlere og samlere og gir et større antall nyttige opplysninger om temaet enn det er mulig å skaffe seg direkte fra andre bøker.

Det er videre et stort pluss for den utgaven at boken også inneholder artikler fra gjesteskribenter og spesialt den fra Guttorm Egge. Guttorm Egge må ha nedlagt et betydelig arbeid i forbindelse med sin artikkel som er meget godt illustrert med grafer og tabeller. Det er også interessant å registrere hva representantene fra de forskjellige auksjonsfirmaene mener om markedet.

Til slutt vil jeg vise til tre sider i boken som jeg mener alle må lese før de går videre med å studere detaljene i boken og bruke opplysningene. Det er for det første redaktørens forord, spesielt det som er rammet inn nederst på siden. Det neste er redaktørens "Generell Guide til hva en Myntpris-Årbok er, og hva en Myntpris-Årbok ikke er". Det siste av de tre er Guttorm Egges betraktninger i artikkelen "Prisutviklingen på norske mynter i perioden 1994 til 1997" under de to avsnittene Innledning og forbehold og Forhold som er avgjørende for prisen på en mynt. For å få et så godt resultat som mulig ved bruk av boken, er det nødvendig å ha disse forutsetningene klart for seg.

Det er viktig å huske at markedet er dynamisk. Det er derfor godt at vi har fått denne boken som er et godt verktøy når vi som handlere/samlere leter etter "riktig" pris på en mynt.

Dette er en bok alle handlere må ha og samlere bør ha. Ingen vil angre på denne anskaffelsen.

J. Tacke 142

Aus Kopenhagen kommt es Schlag auf Schlag ! Im Heft 5/1998 konnte M&P das Schwedisch-Finnnische Münzpreis-Jahrbuch vorstellen, nunmehr liegt bereits das Dänisch-Norwegische Münzpreis-Jahrbuch 1997/98 vor. In dieser Auflage sind 12.000 Auktionsergebnisse der Jahre 1996 und 1997 erfasst, wobei der Ausgangszeitraum der Erfassung bei den einzelnen Staaten zum Teil bereits in das 15. Jahrhundert zurückverlegt wurde. Im einzelnen sind die Auktionsergebnisse von Münzen der folgenden Gebiete in dem Band enthalten: - Dänemark 1448 - 1997 - Tranquebar (dän. Kolonie) 1620 - 1845 - Dänisch-Westindien 1740 - 1917 - Schleswig-Holstein 1514 - 1864 - Norwegen 1483 - 1997 – dänische Könige in Schweden 1449 – 1565 – Island - Grönland 1926 - 44 (auch Privatmünzen) - Färöer-Inseln 1941 –Bremen und Verden 1641 – 43 - Oldenburg 1761 – 65 - Lauenburg 1830 - Wolfenbüttel 1627 ("Hahnrei-Taler").

Von jedem Stück sind folgende Angaben zu finden: - Prägejahr und Nominal der Münze - Auktionshaus mit Datum der Auktion - Los-Nummer im Auktionskatalog - Zitat nach Galster oder Hede - Erhaltungsgrad – Schätzpreis – Zuschlagspreis - eventuell noch Anmerkungen des Auktionshauses.

Mortensen nimmt auch Lots auf, wobei bei zwei Münzen die zusätzliche im Anmerkungsfeld aufgeführt wird. Für den Zeitraum 1448 bis 1730 werden generell alle Lots erwähnt !

Man sieht, es bleiben so gut wie keine Wünsche offen, und jeder Sammler oder Händler kann sich über den skandinavischen Münzenmarkt informieren.

(Münzen & Papiergeld nr. 6, Regenstauf september 1998, p. 130)

Ursula Kampmann 143

Ein Register zu allen Auktionskatalogen soll es sein, und der Leser möge die Zahlen nur ja nicht als grundsätzliche Preisangaben verstehen, so versucht Morten Eske Mortensen seine neuen drei Bände zum nordischen Geldwesen zu verteidigen. Und wenn die langen Computerlisten zusammen mit all den zitierten Katalogen benutzt werden, dann sparen sie einem sicher eine Menge Arbeit, wenn man Preise für Dänische, Schwedische, Norwegische und Finnische Münzen und Geldscheine sucht.

In seinem Dansk-Norsk Myntpris Årbok finden sich beeindruckende 12.000 Auktionsergebnisse aus den Jahren 1996 und 97 zu den Bereichen Dänemark, Tranquebar, Schleswig-Holstein, Nordatlantik, Dänisch-Westindien und Norwegen. Im Svensk-Finska Myntpris-Årboken sind 9.000 Zuschlagspreise für Schweden, Besetzungsmünzen und Finnland angegeben. Im Nordisk Seddelpris Årbok nennt der Autor 7.000 Auktionsvorkommen von Geldscheinen aus Dänemark, Dänisch-West Indien, die Färöer Inseln, Grönland, Island, Norwegen, Schweden und Finnland für die Jahre 1990-1996. Sammler und Händler, die sich überwiegend mit Münzen und Geldscheinen aus diesen Gebieten befassen, können mit den neuen drei Jahrbüchern beim Suchen von Preisen sicherlich eine Menge blättern in unzähligen Katalogen sparen. Und da Zeit schliesslich Geld ist, werden sich die drei Bücher bald amotisiert haben.

(Münzen Revue nr. 12, Basel december 1998, p. 47)

Joachim Stollhoff 144

M. E. Mortensen hat die vor zwei Jahren begonnene Reihe der Dänisch-Norwegischen Münzpreisjahrbücher nun mit einem zweiten Band fortgesetzt, der die in den Jahren 1996 und 1997 erzielten Auktionsergebnisse enthält. Es werden 12.000 Zuschlagpreise aus 46 Auktionen von 14 Auktionsfirmen aufgeführt; ausser den skandinavischen Firmen ist ausnahms-, aber sinnvollerwiese auch die Auktion 34 der Firma Künker berücksichtigt, da sie eine Sammlung dänischer Münzen enthielt. Der Umfang ist gegenüber dem ersten Band erweitert worden, denn es werden jetzt auch die Münzen Norwegens nach 1814, also nach der Trennung von Dänemark, aufgeführt. Ausserdem enthält der Band jetzt einleitende Erläuterungen auch in Deutsch und Englisch. Eine umfangreiche Übersicht über die Preisentwicklung der norwegischen Münzen vergleicht Auktionsergebnisse der Jahre 1994-1997 mit den Bewertungen des Katalogs von Ahlström, Brekke und Hemmingsson, "Norges Mynter", von 1976. An die Liste der Auktionsergebnisse hat Mortensen noch eine zuzätzliche Spalte angehängt, in der er die Zuschlagpreise mit der an das Auktionshaus zu zahlenden Provision addiert, so dass sich ein Endpreis ergibt, den der Käufer zu zahlen hatte. Sonst entspricht der zweite dem ersten Band in seiner übersichtlichen Gliederung und sorgfältigen Bearbeitung.

(Geldgeschichtliche Nachrichten nr 189, Frankfurt am Main januar 1999, p. 59)

Jan van Geelen 145

Een overzicht van 12.000 prijzen uit de jaren 1996 en 1997 betaald in openbare veilingen voor munten uit Denemarken, Sleeswijk-Holstein, koloniën en Noorwegen 1448-1997. Het boek geeft een overzicht van de prijzen uit 46 veilingen gehouden door veertien verschillende Skandinavische veilinghuizen in de jaren 1996 en 1997. In een tabel wordt per veilingdatum een omrekening gegeven van de Skandinavische valuta naar Amerikaanse, Duitse en Zwitserse tegenwaarden. Deze uitgave biedt de professionele numismaat en de liefhebber alle informatie over de geldswaarde (op één bepaald moment) van een groot aantal munten uit eerder genoemde landen.

(De Beeldenaar nr. 6, Leiden nov./dec. 1998, p. 285)

Tom Passon 146

In deze uitgave treft u een overzicht aan van veilingopbrengsten van munten afkomstig uit Denemarken (1448-1997), Trankebar (Deens India), Sleeswijk-Holstein (1514-1864), Deens West lndië (1740-1917), deense vorsten in Zweden (1449-1565) en Noorwegen (1483-1997). In dit boek staan 12.000 opbrengsten, behaald bij openbare veilingen in Skandinavië georganiseerd door onder meer Ahlström, Antikören, Holmasto, Kunsthallen, de Oslo Mynthandel en Wallin. Illustraties van de stukken zijn niet opgenomen.

Voor een goed gebruik van dit jaarboek is het raadzaam de uitleg bij de tabellen in het voorwoord goed door te nemen. De munten zijn per land chronologisch gerangschikt per vorst of periode. Per munt wordt een opgave gedaan van het jaartal, een verwijzing naar standaard literatuur, denominatie, veiling waar de munt werd aangeboden, veilingdatum en kavelnummer en een indicatie of de munt in de catalogus staat afgebeeld.

Verder aandacht voor zaken als varianten in beeld en/of omschrift, afwijkende muntplaatjes of metaal, vervolgens de kwaliteit, de taxatie, de toeslagprijs ex- en inclusief kosten in deense kronen.

Net als bij andere jaarboeken, samengesteld door deze auteur (zie MUNTkoerier 8, 1998 Roman Coin Price Yearbook en 12, 1998 Svensk-Finska Myntpris-Årsboken) is bij de catalogisering uitgegaan van de informatie uit de veilingcatalogus. Deze werden integraal overgenomen, ook al zou de informatie incorrect zijn geweest.

Voorafgaande aan de catalogus treft u een lijst aan van de veilingen waarvan de opbrengsten in dit jaarboek zijn verwerkt. Van enkele veilingen worden samenvattingen gegeven waarbij ingegaan wordt op de prijsontwikkelingen in de afgelopen jaren. Een aantal grafieken maken deze ontwikkelingen in de periode 1994-1997 duidelijk zichtbaar. Een register op land en vorst maakt het mogelijk om in een oogwenk informatie over de desbetreffende munt(en) in het boek te vinden.

De publicatie is netjes gebonden en voorzien van een harde kaft. Het Dansk-Norsk Myntpris-Årbok is en blijft niets meer dan een droge opsomming van feiten. Wereldwijd zal hiervoor van de zijde van de handel en van enkele doorgewinterde verzamelaars zeker belangstelling bestaan.

(Muntkoerir nr 3, Apeldoorn marts 1999, p. 26)

usigneret 147

Obra cumbre sobre la numismática nórdica. La editorial ya viene ofreciendo obras de este tipo desde hace varios años, y mantiene ediciones especializadas anuales sobre monedas sueco-finesas, noruego-danesas y billetes nórdicos, además de un impresionante «Price Yearbook» sobre moneda romana, que toma como punto de partida los precios alcanzados por diversas subastas internacionales. La obra en cuestión ofrece más de 12.000 referencias acerca de precios de monedas alcanzados en subastas sobre monedas danesas entre 1448 y 1997, de Tranquebar entre 1620 y 1845, Schleswig-Holstein entre 1514 y 1864, las Indias Occidentales danesas entre 1740 y 1917 y Noruega desde 1483.

En este catálogo el lector no debe buscar información gráfica, sino un imprescindible elemento de consulta sobre todos los precios alcanzados por las monedas de referencia en diversas subastas del mundo.

(Crónica Numismatica nr 96, Madrid september 1998, p. 30)

Niels Ejgil Stampe 147 b

Here is the 2nd edition in the yearbook series of hammer prices realized for Danish and Norwegian coins sold at public auctions during the calendar years 1996 and 1997.

The 1st edition 1995/1996 deals with 34 auctions listing 7.000 prices, and the 2nd edition 1997/98 deals with 46 auctions listing 12.000 prices. This results in a total of 80 auctions listing 19.000 prices ! Prices from the real world ! The more editions that gets published, the more indispensable the yearbooks become both for dealers, clubs and price-conscious collectors, because here you can in no time get a picture of the price level that is paid for a specific coin.

Besides Danish and Norwegian coins the yearbook also includes coins from the Danish union kings in Sweden, the colonies in the West Indies and Northatlantic plus possessions in Northern parts of Germany. New is the inclusion of private coins from the colonies and Norway after the cede in 1814.

The precision and perfectibleness of the author to get as many details included as possible is impressive, and it is reflected clearly, when he – aside from one headline listing year, coin denomination, mintage and place of mint – in just one line squeezes in auction company with date and number of auction, grade of coin condition, estimate / minimum price, hammer price and hammer price including standard buyer's premium. Danish, Norwegian, Finnish, Swedish and German auction prices have been converted to Danish Kroner for Danish coins, while prices for Norwegian coins have been converted to Norwegian Kroner. In addition there is a table of exchange rates showing the current rates at the date of auction for 5 other currencies.

The small pitched and rather uniform typing in the 1st edition would make it a little difficult to find a specific coin. In the new edition this have been handled easy as well as elegantly by adding country / area and regent in the title of columns, and you now know at once, where you are located.

A new feature in the yearbook is also – and this is a bonus – articles dealing with trends and highlights from the auction market. Rounding off is about 50 pages of advertising, which besides guiding, inspiring and making contacts, further confirms there is a need for a yearbook of this kind.

(translated from Svensk Numismatisk Tidsskrift nr. 7, Stockholm november 1998, p. 192)

The book includes about 12.000 hammer prices realized during 1996+1997 for coins of Denmark 1448-1997, Tranquebar 1620-1845, Schleswig-Holstein 1514-1864, Danish West India 1740-1917, Sweden 1449-1565, and Norway 1483-1814-1997.

Each coin that is listed has the following information provided: The auction house, date of auction, lot number of the coin, and if there was a photographic illustration. Next, if specified in the auction catalog, the book will give the variety, mint, rarity, weight, and grade for each coin. Finally, the book lists both the auction house, estimated price, and the price realized (hammer price).

Unless you read Danish the book is not immediately user friendly, but with patience, and referring back to the English preface the basic format of the book can be followed relatively easily. What you do loose out on is the highlights given for the various auction houses for the years 1996 and 1997. Even so, if your interest is Danish coins, the book will be a great help in evaluating your collection, as well as giving you some idea as to what you could be expected to pay when purchasing a specific coin.

(NI Bulletin nr 7, Dallas, Texas juli 1998, pp. 202-203)

Svensk-Finska Myntpris-Årsboken 1997/98 (Oslo 1998) - citater / demo

Per-Göran Carlsson 149

En spännande andra reviderade och utökade upplagan av rubricerade bok har landat på mynthandelsdisken. För svenska och - numera - finska kalenderbitare har redaktör Morten Eske Mortensen åter sammanställt klubbade auktionspriser från offentliga auktioner under 1996 och 1997. Den gedigna översikten följer första utsålda upplagans format och är beträffande de svenska mynten kronologiskt en fortsättning av densamma. De nytillkomna 9.000 auktionspriserna med detaljerade data om varje mynt och exakt totalt försäljningspris ger med förre upplagans informationer en fantastisk överblick på marknadens utveckling under det aktiva 1990-talet.

Nytt i denna upplaga är också insiktsfulla artiklar om auktioner och marknadstrender under perioden 1966-1997 samt ett förtecknat utval "dröm-mynt" som utbjudits på auktion 1994-1997. Artiklarna beskriver på ett tankeväckande sätt för första gången hur pris-boomen verkligen uppstod, marknadsmekanismerna och spelet bakom kulisserna vid den sista Ekström-auktionen 1987. Dessa highlights leder osökt tankarna hundra år tillbaka då Oldenburgs auktioner m.fl. gynnade den tidens aktiva samlare med fint myntmaterial. Inte för inte kallade man gärna åren kring sekelskiftet för en numismatisk "guldålder". Att se tillbaka på flydda tiders utbud kommer man även att göra i framtiden och då kommer säkert 1990-talets fina auktionsutbud exemplifierat av denna "dröm-lista" att beundras på motsvarande sätt.

Det finska avsnittet omfattar mynt från 1864 och framåt och torde representera första gången både svenska och finska auktionsresultat jämförs. Egentligen är den finska delen av boken en logisk följd av att Finland sedermera blev självständigt som nation och därigenom utvecklade sitt eget myntväsende från att tidigare (före 1809) brukat den svenska mynträkningen. Den finska samlarkåren är potentiellt en stor intressent av de äldre svenska mynten och besittningsmynten. Från de senaste årens auktioner i Stockholm kan noteras en ökad närvaro och konkurrens från just finska samlare, säkert påkallat av materialbristen i hemlandet. Tyvärr har de svenska samlarna sällan lika stor anledning att delta på de finska auktionerna. Att de svenska myntens vandringar i österled inte enbart är en modern företeelse vittnar den förnämliga Antellska samlingen i Nationalmuseum, Helsingfors samt den Hallenbergska i Vasa, väl värda ett besök i den numismatiska förbrödringens tecken.

När nu redaktör Mortensen blivit varm i kläderna kan vi förvänta oss förnyade upplagor vartannat år. Till skillnad från existerade värderingsböcker och -kalendrar, vari enbart värderingspriser revideras (jämte uppgifter om nya mynt), är Myntpris-Årsboken en för varje ny upplaga ständigt växande referenskälla. Vill man få bästa perspektivet på utbud och prisutveckling är alltså både första upplagan och de följande av oumbärligt värde.

(Numismatiskt Forum nr 3, Åtvidaberg juni 1998, p 14)

Tamás Sárkány 150

Denna andra utgavan omfattar mynt från Sverige 1521-1997, samt de forna svenska besittningarna, Reval, Riga, Livland, Elbing, Thorn, Pommern, Stralsund, Wismar, Bremen och Verden, Mainz, Nürnberg och andra besittningmynt. Nytt är avsnittet om Finland 1864-1997 (sid. 262-300).

Det är utan tvekan av stort intresse att få en sammanställning av auktionspriserna på detta sätt. Man får dock akta sig för att tro att ett mynt som har uppnått ett visst pris på en auktion automatisk skulle medföra att alla andra mynt av samma slag betingar samma värde. Auktionerna är ofta godtyckliga i den bemärkelsen att det uppnådda priset kan variera beroende på om en eller flera personer som samlar inom det aktuella området befinner sig i auktionssalen eller ingen. Förekomsten av ett visst mynt på en auktion är även en viktig uppgift. Det finns därför all anledning att behålla "myntprisårsboken" även efter att nya upplagor har sett dagen.

I och med att bokens uppgifter grundar sig på 9.000 objekt från 46 auktioner (sid. 36) får man dock en god uppfattning om ett mynts genomsnittsvärde. Redan här bör påpekas att prisguidens årtalsangivelse 1997/98 behöver inte uppfattas som om den hade gilltighet endast för åren 1996+1997. Vissa sällsynta mynt har under denna tid kanske inte alls förekommit vid de berörda auktionerna. Bokens räckvidd är betydligt större, eftersom den kan användas även i framtiden utan hänsyn till det vid auktionernas aktuella priser för att avgöra ett mynts sällsynthetsgrad på marknaden. Först när flera nya upplagor har sett dagen får man en sammanhängande bild av den avhandlade periodens myntpriser.

Grundprincipen för bokens upplägning är att ett mynt är bestämt enligt, Ahlström - Almer - Hermmingsson: Sveriges mynt 1521-1977, Stockholm 1976 (=SM); Ahlström - Almer - Jonsson: Sveriges besittningsmynt, (2:a uppl.), Stockholm 1980 (=SB); Siegs kataloger (=SIEG), samt för Finlands del enligt Holmasto.

Därmed får man en fullständigt överblick över litteraturen, som har använts vid bestämning av mynten. I auktionskatalogerna förekommer hänvisningar till "App, Lev, Ant, Ott, HH, Cav, ST, Bon, Ting, SMF" och det är endast mera erfarna läsare som förstår att de avser referenslitteratur av Appelgren, Levin, Antell, Cavalli, Bonnier m.fl. I litteraturförteckningen (sid. 301f) förekommer dessa inte, däremot finns det ett antal utländska titlar, som saknar relevans för boken.

Mynten är upplagda efter utgivningsår, SM eller SB katalognummer, valör och myntort. Referenshänvisning till Sieg förekommer från Karl XlII (1810). Därefter följer en kort beskrivning av åt- och frånsidan. Inom en inramat tabell anges auktionsfirmans namn i förkortning (jfr sid 36f), datum för auktionen, auktionsnummer, samt i förekommande fall ett F om myntet är avbildat i katalogen. Kortfattat anges även auktionsfirmans kommentarer om mynten, såsom skador och sällsynthetsgrad. För Finlands del sker detta omväxlande på finska eller svenska. Det är önskvärt att i kommande upplagor dessa anmärkningar översätts till finska respektive svenska. Författarens insatser begränsar sig till att inom klammer anteckna direkta felaktigheter och tryckfel. Vikten anges i gram enligt katalogens uppgift.

Under beteckningen "Kval" anges myntens konserveringsgrad, kvalitet enligt det svenska kvalitetssystemet. En korsreferens till olika kvalitetssystem finns på sid. 35.

Auktionsfirmorna tillämpar olika principer för värderings- eller minimipriser. Minimipriserna är självfallet lägre än värderingspriserna. Om ett värderingspris är angivet i prisintervall, upptas endast det högre beloppet. Uppnådda priser är angivna i svenska kronor respektive i finska mark. Omräknade belopp (se sid. 37) är utmärkta med asterix (*). Förutom det uppnådda priset debiterar auktionsfirmorna, köp- och/eller säljprovisioner, samt i förekommande fall slagavgift och lokala skatter (se sid. 36).

Boken innehåller även två läsvärda uppsatser av Per-G. Carlsson: "Svenska mynt,auktioner och marknadstrender 1966-1997" samt "Svenska mynt på auktion 1994-1997; highlights samt marknadstrender". Carlsson ger en utmärkt översikt över prisutvecklingen och visar andra infallsvinklar på hur boken kan användas.

Mortensen har i sitt förord och Myntseriernas ordning samt i avsnittet om "Vad en Myntpris-Årsbok är, och vad en Myntpris-Årsbok icke är" ger en förklaring till sina principer för bokens uppställning.

Slutomdömet om Svensk-Finska Myntpris-Årsboken - liksom om dess motsvarighet, Dansk-Norsk Myntpris Årbok - är att den är ett oumbärligt uppslagverk till mycket nytta och nöje för alla numismatiskt intresserade.

(Numismatic.Net, Oslo 2001)

Kjell Holmberg 151

För två år sedan utkom den första utgåvan av Svenska Myntpris-Årsboken. Nu har den outtröttlige Morten Eske Mortensen åter sammanställt ca. 9.000 prisuppgifter från myntauktioner – huvudsakligen i de nordiska länderna, denna gång täckande 1996 och 1997, och denna gång även inkluderande Finland. Utan tvekan är detta en användbar bok för samlaren. Normala "värderingskataloger" lider ju av bristen att de anger ett tänkt eller fiktivt "värde" på ett specifikt mynt i olika konserveringsgrader. Problemet är att detta "värde" ibland grundas på mycket klen statistik. Ett sällsynt mynt, som kanske endast bjuds ut med några års mellanrum, erhåller ju sitt "marknadsvärde" först när det omsätts – oavsett vad som står i någon "värderingskatalog". Morten Eske Mortensen har valt ett mera objektivt sätt att försöka lösa problemet med att uppskatta ett mynts "värde". Genom att helt enkelt förteckna de försäljningar som registrerats kan samlaren ganska enkelt få en uppfattning om ett specifikt mynts prisnivå.

I många fall så är nog detta tillräckligt. För den som vill vara mera exakt är det dock säkert i många fall nödvändigt att också granska de kataloguppgifter som angavs vid försäljningen. Som alla vet så är t.ex. kvalitetsbedömning en svår konst, och det är inte säkert att ens en bild gör myntet rättvisa. Men även om man känner behov av att konsultera själva auktionskatalogerna, så ger Svensk-Finska Myntpris-Årsboken en stor arbetsbesparing. Man slipper ju leta igenom alla kataloger !

Att Finland denna gång inkluderats är tacksamt, då ju en publikation av denna typ tidigare inte omfattat den finska myntningen. Sverige och Finland har ju en lång och gemensam historia, så det är kanske inte alls så långsökt som det först synes att sammanfatta dessa två länders myntning i en och samma bok. En separat utgåva med enbart den finska myntningen är nog inte realistiskt med tanke på de relativt höga kostnaderna för att trycka en bok av detta slag. Om de danska och norska samlarna kan betjänas av en och samma bok, så är det inte helt fel att anta att samma sak borde kunna fungera när det gäller svenska och finska samlare. Recensenten tror dock att den finska läsarkretsen skulle uppskatta att den inledande informationen i boken, förord m.m., även fanns på finska.

Recensenten har ytterligare en from förhoppning. Nämligen att kommande upplagor utökas till att även omfatta den vikingatida och medeltida myntningen. Antalet utbjudna objekt är ju inte speciellt stort - kanske på sin höjd några hundra per år. I sin recension av förra utgåvan efterlyste också P-G Carlsson ett motsvarande verk omfattande numismatisk litteratur från Norden - ett samlarområde som för närvarande är mycket "hett". Morten Eske Mortensen besitter som bekant stora kunskaper även i detta ämne, så i P-G Carlssons önskan kan jag bara instämma.

Språkligt är Svensk-Finska Myntpris-Årsboken acceptabel. Den skulle kanske mått bra av ytterligare en korrekturläsning - språk- och stavfelen är lite för många. Slutsatsen av allt detta måste emellertid bli att denna bok torde vara till stor glädje och nytta för den som samlar svenska eller finska mynt. Priset, 350 kr kan tyckas något högt, men det är ju inte billigt att producera böcker i dessa tider ~ speciellt inte böcker av detta slag, som ju trycks i relativt små upplagor.

(Svensk Numismatisk Tidsskrift nr. 6, Stockholm oktober 1998, p. 150)

Lars O. Lagerqvist 152

Mycket har sagts och sägs om de pekuniära synpunkterna på samlarobjekten, det må vara mynt och medaljer, bildkonst, "antikviteter" eller frimärken. Säkert är, att den mest seriöse samlare alltid måste ägna priset en tanke, både när han skall förvärva eller när han (i ytterst sällsynta fall hon) skall sälja – eller de vanligen okunniga arvingarna skall realisera en för dem kanske föga bekant kollektion.

Värderingsböcker har vi haft länge; för Sveriges del tog det sin början 1953 med den kända "Glück-Hesselblad", som upplevde många upplagor. En sådan bok får trots allt något subjektivt över sig och måste innebära en viss frestelse vare sig författaren/-na är mynthandlare eller samlare. Sedan en del år utger Morten Eske Mortensen myntprisböcker, som bygger på klubbade priser från (offentliga) auktioner. Den nu utgivna, 2:a rev. upplagan av Svensk-Finska Myntpris-Årsboken 1997/98, redovisar priser från åren 1996 och 1997. Den omfattar Sverige 1521-1997 (med Finland fram till 1809), de svenska besittningarna och Finland sedan 1864, däremot inte medeltiden. Nyheten jämfört med 1:a upplagan är att Finland kommit med. Ingen kan anmärka på objektiviteten i en sådan publikation, möjligen endast att priser på mycket sällsynta objekt eller sådana av mycket hög kvalitet bliver något beroende av slumpen – hur många samlare tävlade om just det objektet ? Men detta har utgivaren/författaren själv framhållit i förordet. Som han säger: "Marknadsvärde" är i verkligheten ett fullständigt arbiträrt tal som blott gäller på en given plats och i en given sekund".

En längre serie myntprisböcker är tänkta att komma ut och därigenom ökar ju värdet av uppgifterna. Samlaren slipper också leta igenom en stor mängd kataloger. Bearbetningen är, så långt det varit möjligt att avgöra, ytterst noggrann. Som översättare till svenska har den kände och lärde numismatikern Gunnar Holst (Hönö) ställt upp; det finns också förklarande inledningar på engelska och tyska. Enskilda gästskribenter har också medverkat, varvid särskilt märks Per-Göran Carlsson, som kunnigt tagit upp marknadstrenderna 1966-1997 samt förtecknad några "highlights" under de sista åren; bland de senare märks ett medeltidsmynt ("sturemarken" 1512) och ungersk gyllen 1568, som verkligen nådde toppriser.

Man märker, att de medverkande svenskarna inte alltid leverat manus i diskett (jo, Carlsson har det nog), eftersom en del danicismer och tryckfel letat sig in. Men strunt i det, rec. brukar ofta citera Brillat-Savarin i nytolkning: "Man kan bli en bra författare, men man föds till korrekturläsare ! ". Nästa upplaga kommer väl snart, särskilt med beaktande av att denne anmälan dröjt alltför länge. Få se, om MEM har kraft att ta itu med auktionspriserna på medeltidsmynt, ett ämne som givetvis särskilt intresserar rec., men även andra !

Tom C. Bergroth 153

Den danske numismatikern Morten Eske Mortensen är en sällsynt produktiv sammanställare av prisuppgifter från olika myntauktioner i de nordiska länderna. I denna katalog som omfattar årena 1996 och 1997 – med ca. 9.000 prisuppgifter – har även Finland inkluderats, vilken är glädjande. Ett växande intresse för finska mynt i våra grannländer kan vara orsaken till detta, men också den ekonomiska fördelen av att slå i hop två länder i ett referensverk.

För samlaren är detta en praktisk handbok. Här har vi uppnådda priser, inte fiktiva värderingar. Visserligen kan auktionspriser vara missvisande i enstaka fall beroende på vilka som har tävlat om ett objekts inropning, men till större delen signalerar priserna om var myntens egentliga värde ligger i realiteten i dag. Har får vi en uppskattning av myntens värden, vari bokens största förtjänst otvivelaktigt ligger. För en museitjänsteman som ofta tillfrågas om myntens värde kan man här hänvisa till denna årsbok utan att behöva taga ställning till saken själv. Med andra ord än mycket bra hjälpreda då vi inte får uttala oss om priser m.m. Kvalitetsbedömning är en svår sak och ofta får man konsultera olika auktionshus kataloger m.m., speciellt hur uppgifterna angivits för ett enskilt objekt. Här finns nu samlat uppgifter från olika håll.

En liten skönhetsfläck är otaliga stav- och mindre språkfel, vilka naturligvis inte försämrar bokens användning. Känslan är dock att det har blivit bråttom på slutet. Men boken är värd att ha i sin hylla, den fyller en vigtig uppgift, är något av ett måsta.

Tidigare har av samma författare utkommit Nordisk Seddelpris-Årbok, Oslo 1997, vari också Finland inkluderas. Finlands andel omfattar årena 1990-96 och är liksom den nu utkomna boken av stort intresse för samlare av våra sedlar, därtill är kvalitetsbedömningarna gjorda på finska ! Någonting som alltid underlätar användandet för finska samlare.

Guttorm Egge 154

Morten Mortensen har igjen begått en aldeles utmerket katalog over de to siste års omsetninger av svenske og finske mynter fra perioden 1521-1997. Gledelig er det også at han nok en gang har tatt med den svenske besetningsmynten. Årboken inneholder også to meget interessante artikkeler om auksjoner og markedstrender skrevet av Per-Göran Carlsson. Den første artikkelen dekker perioden 1966-1997, mens den siste går konkret inn på høydepunktene de 4 siste årene.

Årboken er i likhet med tidligere utgaver særdeles velstrukturert oppbygget. Innledningen finnes på språkene svensk, engelsk og tysk. At også tysk er medtatt burde bidra til å gjøre boken attraktiv også på det tyske markedet. Reelle priser på besetningsmynter er svært vanskelig å oppdrive. Den eneste kilden jeg kjenner er Krause & Mishlers verdenskatalog over 1600-talls mynt fra 1996. Årboken er oppbygget i tabellform etter samme rekkefølge som i "Sveriges mynt 1521-1977" (1976) og "Sveriges besittningsmynt" (1980). Gjennom intet mindre enn 13 kolonner beskrives hver enkelt mynts karakteristika. Nytt i år er at det i tillegg til minimums eller utropspris samt hammerslagspris også er tatt med sistnevnte pris inkludert stedlig provisjon. Dette er en betydelig forbedring, siden man nå umiddelbart kan se hvor mye kjøperen betalte for mynten. Alle priser er omregnet til svenske kroner etter gjeldende valutakurs for auksjonsdagen.

Mange steder i katalogen er det også tilført spesialinformasjon om det enkelte mynt eller mynttype. Slike smådetaljer i kombinasjon med gjennomførte systematikken og detaljrikdommen, er etter mitt syn med på trekke boken opp fra å være svært god til å bli praktisk talt uunnværlig for en seriøs samler. For samlere som har en iboende motvilje mot å samle bøker og kataloger isteden for mynter, bør denne katalogen likevel innlemmes i tilknytning til samlingen med umiddelbar virkning.

Personlig benytter jeg til stadighet Mortensens ulike prisårbøker både for å få en indikativ oversikt over hvor sjelden en aktuell mynt er, hvilke kvaliteter som har vært frembudt samt vurdering og tilslagspris. Faktisk benytter jeg bøkene så godt som hver eneste gang jeg er i ferd med å erverve mynter eller sedler i den litt dyrere prisklasse. Etter mitt syn er disse årbøkene så vesentlige at jeg inderlig håper forfatteren greier å selge såpass mange av dem at han anser det økonomisk forsvarlig å fortsette utgivelsene. Prisen som ligger på rundt kroner 350 anser jeg for å være svært lavt for en bok på 300-400 sider med solid innbinding og et tiltalende ytre. I forhold til systematikken og innholdet, er de for en seriøs samler verdt minst det dobbelte.

Av de hittil utgitte årbøker anser jeg den nordiske seddelprisårboken som den som har bidratt mest i forhold til eksisterende litteratur. Mitt store ønske er imidlertid at Mortensen lager en årbok over nordiske medaljer. Selv om det finnes et anseelig antall kataloger og fortegnelser også på dette området, er det felles for dem alle at de er enten ufullstendige, foreldede eller begge deler. Jeg er også overbevist om at interessen blant samlere også vil ta seg kraftig opp hvis en slik årbok blir utgitt. Det er imidlertid vesentlig at den dekker minst like mange år som seddelprisårboken gjorde (1990-96). En slik katalog vil kunne gi et vesentlig bidrag til sjeldenhetsforståelse og prising på et område som i dag er svært dårlig dekket. Personlig vil jeg være villig til å betale svært mye for en slik katalog. Min oppfordring til andre interesserte er derfor å ringe Mortensen og fortelle ham hvor mye du er villig til å betale, samt hvor mange bekjente du tror er villig til å kjøpe årboken.

Konklusjon: Løp og kjøp både denne og de andre årbøkene !! (Fællesmønt nr. 42, Skelhøje november 1998, p. 46)

(Numisma Asloia nr. 235, Oslo november 1998, pp. 39-41)

Jørgen Clauson-Kaas 155

Det er altid spændende at åbne en ny bog, og det glæder altid én, hvis indholdet svarer til forventningerne. Som den lykkelige ejer af en 4 dalers plåtmynt fra Sverige ville jeg gerne se, hvad den var blevet handlet til. Jeg finder vej gennem bogens glimrende index, men ak mønten har ikke været handlet indenfor de sidste 2 år, derfor ingen priser. Jeg måtte tage til takke med priserne på de omkringliggende årstal, så helt fortabt er man jo ikke, kun lidt skuffet. Derefter ville jeg checke Saint Bartholomew, men der var kun handlet 2 mønter på 2 år. Jeg lurede herefter på, hvad man havde fyldt i de 300 sider.

Det viser sig, at jeg fra starten må være faldet over bogens svagheder. Bogen er et aldeles glimrende værktøj til bestemmelse af auktionspriser på svensk/finske enkeltmønter solgt på auktioner i Skandinavien inden for de sidste 2 år. Den skematiske opstilling er fremragende, og det er lettere at finde rundt i bogen, set i forhold til første-udgivelsen af samme forfatters bog over Danmark/Norge 1995/96.

Jeg tror, det ville være hensigtsmæssigt for fremtidige udgivelser, at reducere antallet af opnåede priser for enkeltmønter til f.eks. 8 priser pr. årgang, for så til gengæld at medtage priser på mønter, som ikke har været handlet inden for de sidste 2 år. Jeg kan ikke bruge 87 næsten ens priser for en finsk 10 mark 1882 til ret meget. Her ville et reduceret antal opnåede priser være på sin plads. Til gengæld kunne der så måske blive plads til min stakkels plåtmynt fra 1725. På den anden side skal man jo være konsekvent, og det må man jo sige, M.E.M. har været.

Der er ingen tvivl om, at mange vil have stor fornøjelse af bogen, og jeg kan varmt anbefale alle at anskaffe den. Man får dækket et stort samleområde, idet alle svenske besiddelser er indeholdt.

God fornøjelse.

(original anmeldelsestekst; ændret tekst trykt i Numismatisk Rapport nr. 60, København juni 1999, p. 48)

K. Lulei 156

Von dem ungemein rührigen dänischen Autor der nordischen Münzpreis-Jahrbücher hat M&P bereits einige Titel vorgestellt, zuletzt das «Nordisk Seddelpris Årbok» im Heft 3/1998 und zuvor im Heft 1/1998 das «Roman Coin Price Yearbook» . Die Münzpreis-Jahrbücher von Morten Eske Mortensen sind inzwischen zum Standard dieser speziellen Nachschlagewerke geworden. Münzhandel und der engagierte Sammler werden eine vergleichbar sorgfältig aufgebaute Publikation für die deutschen Münzen sicher schmerzlich vermissen.

In dem hier anzuzeigenden Band sind die Auktionsergebnisse (immerhin rund 9.000 Resultate aus skandinavischen Versteigerungen!) der Jahre 1996 und 1997 von schwedischen Münzen für den Prägezeitraum 1521 bis 1997, von finnischen Münzen von 1867 bis 1997 sowie - für die deutschen Sammler besonders interessant - von den schwedischen Besitzungsmünzen zusammengestellt. Zu den Besitzungsmünzen zählen neben den Prägungen für den schwedischen Besitz im Baltikum (Reval, Narva, Riga, Livland), in Polen (Elbing und Thorn), in der Karibik (St. Barthélemy) vor allem die für die im Gefolge des Dreissigjährigen Kriegs in Deutschland an Schweden gefallenen Gebiete (Pommern mit Stralsund und Wolgast, Wismar, Bremen und Verden sowie Stade) bzw. für Städte, die vorübergehend in schwedischem Besitz waren: Augsburg, Erfurt, Fürth, Mainz, Nürnberg, Osnabrück, Würzburg [in diesem Zusammenhang sei auf die in M&P publizierte Artikelfolge von Prof. Röblitz über die Prägungen des schwedischen Feldherrn Bernhard von Sachsen-Weimar verwiesen, Red.].

Aus dieser Aufzählung wird ersichtlich, dass auch Händler und Sammler, die ihre Aktivitäten im Bereich Altdeutschland entwickeln, einen entsprechenden Nutzen aus dem gut aufgemachten Münzpreis-Jahrbuch ziehen können.

Ausgesprochen nutzerfreundlich ist - neben der klaren Gliederung, die eine Verwendung, des Buchs auch ohne entsprechende Sprachkenntnisse erlaubt - das Fehlen einer Zuschlags-Mindestsumme für die Aufnahme eines Ergebnisses in das Münzpreis-Jahrbuch. Für die geringeren Zuschlagspreise unter etwa 200 DM war in den deutschen Klenau-Jahrbüchern bald kein Platz mehr. Bei Mortensen finden sich sogar Zuschläge, die umgerechnet Preise von etwa 20 DM ergeben.

(Münzen & Papiergeld nr. 5, Regenstauf juni/juli/august 1998, pp. 73-74)

Joachim Stollhoff 157

Auch das Schwedische Münzpreisjahrbuch ist durch einen zweiten Band mit den Auktionsergebnissen der Jahre 1996 und 1997 fortgesetzt worden, und auch dieses Buch hat Mortensen erweitert, indem er nun Finnland einbezieht, das im ersten Band noch nicht enthalten war. 46 Auktionen von 14 Firmen sind ausgewertet worden, wobei Mortensen auch hier von seinem Grundsatz, nur die in Skandinavien versteigerten Münzen aufzunehmen, einmal abgewichen ist, indem er die Auktion 43 des Schweizerischen Bankvereins einbezogen hat. Das ist gut, denn es ergibt einen umfangreicheren und damit zuverlässigeren Überblick. Genau wie im 2. Band des Dänisch-Norwegischen Jahrbuches erscheint auch hier nun eine Spalte, in der die Zuschlagpreise mit der zu zahlenden Provision zu Endpreisen addiert werden; sonst ist das System unverändert geblieben.

(Geldgeschichtliche Nachrichten nr 189, Frankfurt am Main januar 1999, p. 59)

Tom Passon 158

Het boek bevat een opsomming van de veilingopbrengsten van de munten van Zweden 1521-1997, Reval, Riga, Livland, Elbing, Thorn, Pommeren, Stralsund, Wismar, Bremen & Verden, Mainz, Nürnberg en andere zweedse bezittingen/bezettingen 1561-1903 alsmede de munten van Finland 1864-1997.

In totaal staan hierin 9.000 opbrengsten behaald bij openbare veilingen in Skandinavië. De munten zijn per land, stad of staat gegroepeerd en chronologisch per vorst of periode gerangschikt. Na bestudering van het voorwoord laten de tabellen zich goed lezen.

De registratie bestaat uit het jaartal, verwijzing naar de standaard literatuur, denominatie, veiling waar de munt werd aangeboden, de datum en kavelnummer, een opgave of de munt is afgebeeld, bijzonderheden met betrekking tot afwijkingen in het stempel, muntplaatje, metaal enz., vervolgens de kwaliteit, de taxatieprijs in zweedse kronen, de toeslagprijs ex- en inclusief de kosten.

Bij de catalogisering is uitgegaan van de opgave van de desbetreffende veilinghouder. Deze beschrijvingen, ook als deze incorrect zijn, werden ongecensureerd overgenomen.

Het voorwoord is ook gesteld in het engels en het duits zodat het opzoeken van de desbetreffende munt in het jaarboek niet al te grote problemen zal opleveren. Interessant is ook het overzichtje van de duurste zweedse munten. Deze zijn per vorst gerangschikt. Topper op dit moment is een Ungersk Gyllen 1568 van Erik XIV geveild bij Münzen und Medaillen AG veiling 80, toeslag 308.413 zweedse kronen.

Dit boek is interessante documentatie voor verzamelaars van vooral de oudere munten van Zweden en Finland. Daarnaast zal de verzamelaar van duitse munten (= tijdens zweedse bezettingen in tot het duitse rijk behoren steden en staten geslagen munten) veel nuttige informatie opdoen bij aanschaf van dit stukje drukwerk.

(Muntkoerir nr 12, Apeldoorn december 1998, p. 24)

usigneret 159

La editorial que produce los mejores catálogos que existen sobre moneda nórdica, entendiendo esta la propia de Noruega, Suecia, Finlandia y Dinamarca desde tiempos inmemoriales hasta la actualidad, ofrece en esta ocasión un manual de insustituible utilidad para el coleccionista. La potencialidad que supone el disponer de todos los precios obtenidos por innumerables monedas en subastas de todo el mundo, requiere una sistematización como la que nos ofrece Mortensen, muy útil para conocer la evolución de los precios de mercado de cada una de las piezas.

En este caso se trata de más de 9.000 precios de monedas obtenidos de subastas realizadas durante 1996 y 1997, englobando Suecia desde 1521 hasta la actualidad, monedas de las diversas posesiones suecas desde 1561 a 1721 y de 1815 hasta 1903, y de Finlandia entre 1864 y 1997. Todas y cada una de las monedas reseñadas aparecen con una descripción general, identificación de la casa subastadora, así como fecha de la subasta y número del lote, numeración de la moneda en el catálogo ilustrado de la subasta, ceca, tipo, comentario genérico, peso, estado o calidad de conservación y precio de martillo obtenido.

(Crónica Numismatica nr 97, Madrid oktober 1998, p. 30)

Donald S. Yarab 160

Collectors of German coins have been able to consult Deutsches Münzpreis-Jahrbuch for market prices, as reflected in auction results, for more than 20 years. Collectors of Scandinavian coins will now have the same sort of information available to them with the publication of Svensk-Finska Myntpris-Årsboken 1997/98. The work includes prices realized for coins from the following entities: Sweden 1521-1997; Saint Bartholomew 1784-1878; Reval; Narva; Riga; Livonia; Elbing; Thorn; Pommerania; Stralsund; Wolgast; Wismar; Bremen & Verden; Stade; Southern and Middle Germany; Augsburg; Erfurt; Fürth; Mainz; Nuremberg; Osnabrück; Würtzburg; and Finland 1864-1997. Thus, all coins included in Ahlström/Almer/Hemmingsson's corpus, Sveriges mynt 1521-1977 (Stockholm 1976) and Ahlström/Almer/Jonnson's Sveriges besittningsmynt / Die Münzen der schwedischen Besitzungen / Coins of Swedish possessions (Stockholm 1980) are potentially included in the work.

The work records over 9,000 prices realized for coins sold through 46 select public auctions held during 1996 and 1997 by the firms of Ahlström, Antikören, Bruun Rasmussen, Holmasto, Hornung, IK Mønter, Kunsthallen, Myntgalleriet, Nellemann & Thomsen, Oslo Mynthandel, Riibe, Swiss Bank Corporation, Tonkin, and Wallin. For the most part, these auction houses represent the "home market" for the covered coins. Thus, the publisher particularly notes that the coins of Swedish possessions sold through German auctions are included in the Deutsches Münzpreis Jahrbuch and are not included in this work just as the coins of Swedish possessions sold at Scandinavian auctions are not included in Deutsches Münzpreis Jahrbuch.

For every coin recorded the catalogue gives the following information: (a) identification of the auction by auction house and date of auction; (b) lot number-, (c) identification of the coin by year and denomination; (d) reference number of the coin: SM / SB; (e) grade; (f) estimated value; (g) hammer price; and (h) comment from the auction house, if any.

The work is recommended as an indispensible reference for all who seriously collect or trade in coins in any of the areas covered by the work.

(NI Bulletin nr 7, Dallas, Texas juli 1998, p. 201)

Håkon Ingvaldsen 161

NNF-Nytt har siden oppstarten i 1971 vært Norges nasjonale tidsskrift for numismatikere. Medlemsbladet for Norsk Numismatisk Forening (NNF) favner videre enn foreningers medlemsblader har for vane å gjøre. Fra starten av har, foruten ildsjeler i foreningen selv, redaksjonen hatt sterke innslag av folk fra både mynthandler- og forskermiljøet. Denne sammensetningen gjør det fornøyelig å skue tilbake på bladets innhold. Alt fra de minste notiser til bredt anlagte artikler av forskere av internasjonalt kaliber er med.

I 1995 kom et initiativ fra vårt kjære naboland i sør. Den danske numismatiske forleggeren Morten Eske Mortensen (MEM) tilbød NNF å utarbeide en index for NNF-Nytt for perioden 1971-1997. Nå foreligger denne som NNF-Nytt 1: 1998. Bladet er i sin helhet viet indexen, foruten to korte innledninger av Sverre Y. Lerdahl (om bladets historie) og Christian J. Simensen.

Indexen innledes med en nummer- og sideoversikt. Den systematiske inndelingen har følgende hovedkategorier: Mynt; Funn; Sedler; Medaljer og jetonger; Pregeteknikk; Auksjoner; Personalia; Foreninger, fond, kongresser og utstillinger; Museer, myntverk, eldre numismatikere og numismatiske verk; Diverse; Referater fra NNFs virksomhet; Litteraturomtaler; Tegninger. Inndelingen er naturlig og god. Det er forholdsvis enkelt å sirkle inn ulike områder en vil lese om. Slike inndelinger skaper jo alltid gråsoner, men MEM har vært konsekvent i sin gruppering (med unntak av A.T. Hommedals artikkel om funnet av et fragment av en Olav Kyrre-penning ved Selja klosterruin [1995: 1, 3-7]. Dette funnet sto sentralt ved dateringen av klosteranlegget, og fortjener vel å bli plassert under "Funn"). Over halve indexen fylles av referater fra NNF-møter, møteprogrammer og auksjonsresultater, og av "litteraturanmeldelser". Sistnevnte må medtas, men det er litt uheldig at litteraturomtalene, for de sprenger meget sjelden rammene for omtale, fyller nesten like mye plass som artikkelindexen. Likevel blir den eneste egentlige innvending savnet av et forfatterregister som utvilsomt ville økt nytteverdien av indexen. Enkelte aktivister innenfor språkstriden vil vel også beklage at redaksjonen ikke har tatt bryet med å oversette MEMs velklingende danske språk til NNF-Nytts eget målføre, men dette reduserer naturligvis ikke nytteverdien av det foreliggende arbeid.

NNF-Nytts innhold gjennom 27 år kan vi vanskelig kreditere MEM for, men oversikten han presenterer her får en jo til å rekapitulere for lengst glemte skriverier. Nylig avgåtte Oxford-professor D.M. Metcalfs middelalderartikler fra 1977-80 er morsom lesning. MEMs landsmann Erik Christiansen presenterte tidlig resultater av sin Alexandria-forskning og Martin J. Price har også i NNF-Nytt øst av sin kunnskap om Aleksander den store. I tillegg finner undertegnede stor glede i Arne E. Holms lærde artikler om gresk numismatikk. Han stiller ofte de spørgsmål andre mener er umulige å besvare, og hans egne tegninger er fabelaktige.

Vi må gratulere NNF-Nytt med en grundig og etterlengtet index, og ikke minst MEM for at han har påtatt seg det tidkrevende arbeid det er å utarbeide slike oversikter vi andre kan dra nytte av.

Preben Eriksen 162

Norsk Numismatisk Forenings tidsskrift. Det begyndte at udkomme i 1971 og igennem årene har der været bragt mange værdifulde artikler, anmeldelser m.m. i tidsskriftet.

Nu har Morten Eske Mortensen (MEM) udarbejdet et indeks over alt hvad tidsskriftet har bragt gennem årene. Indekset er opdelt i 13 hovedafsnit fra mønter over sedler og fund til litteratur og disse igen med underafdelinger.

Udarbejdelsen er særdeles grundig, hvad der jo er kendetegnende for tilsvarende arbejder af MEM.

(Møntsamleren nr. 1, Hvidovre og Herning marts 1999, p. 43)

Per-Göran Carlsson 163

I grannlandet Norge har man en mycket livaktig numismatisk rörelse. Såväl mynthandeln som föreningslivet verkar frodas i takt med det allt rikare näringslivet. Det avspeglas också i de betydande samlingar inte endast av norska utan även av antika mynt som byggs upp av privatpersoner och numera omtalas med internationell respekt. Den norska kronan är välkommen hårdvaluta på den internationella auktionsscenen. Den manna som faller på det numismatiska smörgåsbordet åtföljs ganska naturligt av ett ökat informationsbehov. Glädjande nog tillfredsställs det av goda inhemska krafter som publicerar sig bl.a. i Norsk Numismatisk Tidskrift (A-5 format). Även utländska framstående forskare och numismatiker lånar ut sin penna ibland. Sedan första numret i maj 1971 har tidskriften utvecklats på ett intressant och respektingivande sätt och intager nu en naturlig plats på referenshyllan för norsk numismatik.

För alla intresserade är ett index för en ständigt växande tidskriftserie oumbärligt. Detta tomrum har för NNT:s del fyllts vid utgivningen av nr 1 1998 som till sin helhet upptas av ett index för åren 1971-1997 författat av danske numismatiske förläggaren Morten Eske Mortensen. Indexet är strukturerat under 13 rubriker som i alfabetisk författerordning upptar de artiklar och andra slags bidrag som publicerats under perioden. Dessutom finns en förteckning över utkomna nummer samt ett signaturindex. Tidskriftens intresseområde är brett och omfattar även övrig nordisk numismatik samt övriga världen. Detta åskådliggörs enklast av de 13 rubrikerna; Om

1. Mynt – Antiken – Norge – Sverige – Danmark – Norden – England och Irland – Övriga världen – Primitiva betalningsmedel – Mynttecken och polletter. 2. Fynd. 3. Sedlar. 4. Medaljer och jetonger. 5. Präglingsteknik – Imitationer och förfalskningar – Konservering och rengöring – Präglingsteknik och forsknings metoder. 6. Auktioner – Mynthandlare. 7. Personalia. 8. Föreningar, stiftelser, kongresser och utställningar – Legat och stiftelser – Kongresser – Utställningar. 9. Museer, myntverk, äldre numismatiker och numismatiska verk. 10. Diverse. 11. Norsk Numismatisk Förening. 12. Litteraturanmälningar – Allmänt – Antiken – Norge – Sverige – Danmark – Norden – England och Irland – Övriga världen – Sedlar – Medaljer – Icke-numismatisk litteratur med historisk anknytning. 13. Teckningar.

Detta index är mycket praktiskt och överskådligt upplagt och främjar sökning av artiklar inom en rad intresseområden. Denna norska tidsskrift blir säkert lika efterfrågad i komplett skick som dess övriga nordiska motsvarigheter exempelvis Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, Nordisk Numismatisk Årsskrift, Numismatiska Meddelanden och Svensk Numismatisk Tidsskrift. (Numismatiskt Forum nr. 4, Åtvidaberg september 1998, pp 8-9)

(Mönt- & Medaillesamlerforeningen i Aarhus Stift Medlemsblad nr. 265, oktober 1998, p. 9)

usigneret 164

Nu finns det ett nyttigt register över innehållet i Norsk Numismatisk Tidskrift – NNF-Nytt. Det är till denna tidskrift som man skall gå om man vill veta vad som händer inom norsk numismatik. Många framstående forskare finns bland författernamnen. Det är intressant att notera de många artiklerna som berör antikens mynt. Även Sverige-samlaren finner mycket matnyttigt. Det nya registret är ett gott sökinstrument.

(Svensk Numismatisk Tidskrift nr. 8, Stockholm december 1998, p 219)

Tom C. Bergroth 165

I de nordiska länderna utkommer ett antal numismatiska tidskrifter i respektive lands riksomfattande föreningers regi, däribland NNF-NYTT. Norsk Numismatisk Tidsskrift, vilken utges av Norsk Numismatisk Forening. Publikationen behandlar av naturliga skäl främst norska betalningsmedel och deras historia, men inte desto mindre intressant för en nordisk läsare eftersom i äldre tider såväl ett danskt som svenskt inflytande har berört även norsk penningpolitik.

Nackdelen med tidskrifter av detta slag är att om det inte finns en innehållsförteckning årsvis över innehållet (som t.ex. är fallet med Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad) med ämnen och författare så får man ofta leta febrilt genom alla nummer för att hitta det man söker. Och det händer ju alltid då och då, åtminstone för mig

Den produktive danske numismatikern Morten Eske Mortensen har nu sammanställt ett index över årgångarna 1971-1997 av den norska tidskriften och detta hälsar vi med glädje. Med ett dylikt index blir det så betydligt lättare att använda tidskriften. Överskådligt och väl klassificerat har aderton års artiklar och bidrag förtecknats på 48 sidor. Indexet är ett måste för forskaren, men även den numismatiskt intresserade, som effektivt vill nyttja de många värdefulla bidrag som ingår i tidskriften genom årena.

Franck Petersson 166

Er der noget Morten Eske Mortensen er god til, så er det at samle information sammen, ordne det og få det udgivet i bogform, til glæde for alle, som har interesse for numismatik: hvad der ligger bag, hvilke oplysninger, der hører til, hvordan man skaffer sig disse og priser på al numismatik.

Foruden de mange årbøger om auktioner og alt tilhørende, har M.E. Mortensen for Norsk Numismatisk Tidsskrift udarbejdet index for bladets første 27 år. Det omfatter en minutiøs gennemgang af alt, hvad dette særdeles dybdeborende tidsskrift har bragt gennem årene.. Index er opdelt i 13 hovedafsnit fra mønter over sedler og fund til litteratur og disse igen med underafdelinger. Ud af hver oplysning kan man læse forfatter, titel, årgang nr., sidetal og illustration.

Indexet er en nyttig ledetråd til at skaffe sig viden fra dette tidsskrift af høj, faglig kvalitet.

(Aalborg Stiftstidende, lørdag 31. oktober 1998)

Hjejl Resen Steenstrup 167

I 1971 skete en glædelig begivenhed inden for norsk numismatik, idet en kreds af møntsamlere og forskere i Norsk Numismatisk Forening fik iværksat udgivelsen af et eget tidsskrift for foreningen. Ansvarlig redaktør blev den kendte forsker og forfatter Bjørn R. Rønning og lærer Sverre Y. Lerdahl.

Formålet med NNF-Nytt skulle være et supplement til to andre publikationer: Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad (NNUM) og Nordisk Numismatisk Årsskrift (NNÅ). NNF-Nytt indeholdt oprindeligt mest oplysninger af intern karakter dvs. informationer til medlemmer, forskellige former for kontaktvirksomhed og information af mere speciel interesse for norske møntsamlere. I dag er der også boganmeldelser og fyldige artikler med bidrag af bl.a. udenlandske fagfolk.

Indexet over NNF-Nytt er ordnet efter fagområder og med den samme systematik, som findes i Numismatisk Index (København 1976). Fagområderne er: Mønter, fund, pengesedler, medaljer og jetons, fremstillingsteknik, auktioner, personalia, foreninger m.m, diverse emner og litteraturanmeldelser. Inden for hovedområderne er der undergrupper. Oversigt over anvendte forkortelser og signaturer. Som noget værdifuldt og nyttigt er der også udførlige annotationer, som kan fylde helt op til tre linier. Pænt tryk. Forord af lærer Sverre Y. Lerdahl og Dr. techn. Christian J. Simensen.

Et stort arbejde ligger bag dette register, som fortjener at blive udbredt.

(Fællesmønt nr. 44, Skelhøje marts 1999, p. 34)

Christian J. Simensen 168

På vegne av Norsk Numismatisk Forening takker jeg herved Morten Eske Mortensen for hans innsats. Indeksen gjør det meget enkelt for norske numismatikere og andre som er interessert i vår forenings arbeid, å skaffe seg en oversikt på meget kort tid. Så er det opp til den enkelte å skaffe seg de artikler han eller hun er mest interessert i.

(NNF-Nytt nr. 1, Oslo 1998, p. 6) [Forord i "Indeks"-nummeret]

Imperial Vol. II (London 1999) - Demo

Carl Henrik Størmer 169

Morten Eske Mortensen tør være kjent blant norske myntsamlere for sin Dansk-Norsk Myntpris-Årbok og for sin Nordiske Seddelpris-Årbok, som har blitt utmerkete veiledninger for alle som er opptatt av priser på sine samlerobjekter.

I de senere år har forfatteren kastet seg over et meget mer ambisiøst foretakende. The Roman Coin Price Yearbook 1996/97 har hittil utkommet i 3 bind, ett som dekker republikkens utmyntning frem til år 31 f.Kr, ett som dekker keisertidsmynt fra 31 f.Kr. til 138 e.Kr., og det foreløpig siste bindet som nå skal omtales, som dekker perioden fra 138 til 254 e.Kr., eller f.o.m. keiser Antoninus Pius t.o.m. Uranius Antoninus, opprørskeiser i Syria.

Boken er i likhet med de to foregående bygget opp på grunnlag av realiserte auksjonspriser rapportert fra 84 auksjonshus med til sammen 251 offentlige auksjoner i årene 1995 og 1996.

Opplysningene er lagt inn i en database som er sortert kronologisk etter myntherre, dernest etter metall og alfabetisk etter baksideomskrift med henvisning til standardverket Roman Imperial Coinage (RIC) bind 3 og 4. Kataloghenvisninger gis også til andre standardverk som Cohen, British Museum Catalog (BMC), Seaby, Sear og Kankelfitz der disse var oppgitt i auksjonskatalogene.

Slår man opp i årboken, finner man at hver myntherre (keiser) gis en liten introduksjon med kortfattet historisk beskrivelse. Dernest følger myntene med RIC-katalognummer. Under hvert RIC-nummer oppgis de auksjoner der mynter av denne type har vært med. Uheldigvis må man benytte Vol. I for å forstå koden for det enkelte auksjonshus – noe som kan bli komplisert dersom man ikke har Vol. I. For hver auksjon oppgis datum, katalognummer, om mynten er avbildet i katalogen, katalogens beskrivelse av mynten, vekt i gram, konserveringsgrad, minimums-/anslått verdi og realisert pris i amerikanske dollar omregnet etter auksjonsdagens registrerte valutakurser. – Igjen må man dessverre til Vol. I for å finne en nøkkel til disse opplysningene.

Etter kort tid blir man imidlertid fortrolig med årboken og hvordan den kan brukes.

Morten Eske Mortensen har lagt ned et betydelig arbeid. Ca. 13.000 auksjonspriser er ført opp, og det må ha tatt lang tid å registrere opplysningene fra auksjonskatalogene og resultatlistene.

Står så resultatet i forhold til innsatsen og til den prisen man må betale for boken?

For meg personlig har det mest interessante vært å se hvor ofte enkelte katalognummer har vært frembudt for salg. Like interessant er det å se den forbløffende store variasjonen i priser på mynter med samme katalognummer og konserveringsgrad.

Bokens hovedformål er å gi oversikt over markedspriser på romerske mynter. Sannsynligvis er dette en nesten umulig oppgave av følgende årsaker:

Romerske mynter er ikke industrielt fremstilt. Samme konserveringsgrad kan dekke over en mengde variasjoner som har større innflytelse på prisen enn konserveringsgraden. Stil, sentrering av myntstempel på blanketten, stemplets tilstand, pregningskvalitet, blankettens kvalitet og utseende, patina, bare for å nevne noen. I tillegg må nevnes at én enkelt kataloghenvisning til RIC kan dekke over en mengde varianter som ennå ikke er katalogisert, men som er av stor interesse for samlere.

Når dette er sagt, må også sies at realiserte priser i et slikt omfang som i Mortensens årbøker er viktige korrektiv til de mer enn 12 år gamle prisvurderinger i David Sear’s Roman Coins and their Values (som for øvrig kommer i ny og revidert 2-bindsutgave i løpet av 2000) og vurderingene i B. Ralph Kankelfitz’ Römische Münzen. Om ikke annet kan man lære at det ikke eksisterer faste priser for antikke mynter. Å vurdere priser krever lang tids erfaring og en betydelig mengde is i magen. Mortensens årbok er et viktig supplement til tilgjengelig erfaringsmateriale.

Nå som boken er kjøpt og betalt vil jeg ikke være den foruten. Jeg vil vel også komme til å kjøpe neste bind når det kommer. Jeg er for nysgjerrig til å la være!

(NNF-Nytt Norsk Numismatisk Tidsskrift nr. 1, Oslo 2000, pp. 29-30)

Republican Vol. (London 1999) - citater / demo

Theodore V. Buttrey 170

As its title announces, the book is intended to display prices for the individual issues of the whole of the Roman Republic, not editorially suggested but actually achieved in auction sales. The editor has surveyed several hundred sales for the period (actually 1995+1996) - - "a random selection", too modestly, for it includes almost every sale of any importance. For each coin the price estimated and realized is given wherever possible, along with the condition of the piece and any pertinent catalogue text. The prices themselves are converted to US$ so that a single comparison is possible through­out. Given the variety of dealers and collectors - - and of coin condition - - the results for any issue can only be suggestive within certain limits (and some dealers seem more successful than others in achieving high-value sales).

The book is crammed with detail, but is not difficult to use once the scheme has been absorbed. Seriation and dating follows Crawford Roman Republican Coinage, but references are included with each issue to Sydenham, BMCRR, Babelon, etc. Then the individual coins by dealer, date, condition, price, etc.

In short, anyone wishing to follow the market within these limits should find this a useful book.

But its value extends beyond, to serious study. First, in such a brief period of activity one cannot expect examples of every issue to have come to sale; yet the results are abundant. MEM lists references to (at a guess) perhaps 8.000 Republican coins. These are largely pieces otherwise unknown to us, for which the catalogues are the major evidence. So much material has been and is being put on the market that no one can keep up with it all; and the catalogues themselves can be expensive even if obtainable. Hardly any proper numismatic library today concentrates on building and maintaining a proper research library of numismatic auction catalogues and illustrated price lists. So that this volume contains numberless references in helpful concision which probably no scholar would have the time or the facilities to accumulate.

In addition, MEM notes the cases where the piece is illustrated (which is usual) in its catalogue. This is an immense help in viewing at once the specific material one is working on. In the past, our institutions provided this service by the construction of photo files - - e.g. at the British Museum, the ANS, or the Institut für Numismatik in Vienna. But the flood of new material which has come on the market over the past several decades, and the squeeze on museum resources, has meant that no-one can any longer maintain such a comprehensive service. Thus, the photo file of the ANS is still enormously useful for what it is, but hardly anything new has been added for the last fifteen or twenty years. It is now too late to recover.

So MEM's volume, while it is itself unillustrated, leads us directly to the catalogues which, for this period, illustrate the issues which particularly interest us. That includes some surprises. Everyone knows the denarius of Labienus, which we rarely expect to see; yet MEM has provided the references to no fewer than five appearances of the issue at auction.

Or again, while the material published here is limited to these ca. 250 auction catalogues, that ought to be enough to provide at least a general indication of relative rarity. Of course the rarer material, and the better preserved, will tend to appear in these sources; but it cannot be accidental that, in this survey, the Mars/eagle gold of the earliest denarius system appears in 56 examples of the 60-as coin, 0 of the 40-as, 3 of the 20-as.

(One caution: M., as he makes clear, has gathered the dealers' references. If these are awry the entry here can mislead. Such cases must be few, but I note the single reference to RRC 483/1, an immensely rare coin: the dealer's error, for the piece is actually the common 483/2.).

These are indications of the riches which this volume contains, and of course the same is true of the (so far published) two volumes of Roman Imperial coins. An earlier review put the point justly, "an invaluable tool for dealer and collector alike". But it is far more than a guide to prices. In this regard the title understates: with the practical demise of the comprehensive classical numismatic photo file a work such as this provides a most helpful alternative. In a perfect world MEM would continue to produce a series, with an annual or biennial volume. In any case this is a book which should be in every serious numismatic library, and which every student of the Republican coinages will find useful.

( Spink Numismatic Circular nr. 3, London juni 2000, p. 108)

Italo Vecchi 171

This compilation is a true product of the computer age and exhaustively covers the auction results of some 9.000 coins of the Roman Republic, from c. 280-31 BC, offered in auctions by the principal international numismatic firms in over a staggering 200 public sales between 1995 and 1996.

The general introduction is comprehensive and properly translated by numismatists in six languages, followed by an interesting essay by Wayne Phillips on Roman Republican scholarship. Bibliography, indexes, lists of dealers' auction sales and price lists abound as well as currency exchange rates.

The rubric used fore this compilation starts with the date of the issue followed by the page number of the main reference, Michael Crawford, Roman Republican Coinage (2. vols., Cambridge, 1974) followed by Sydenham, Babelon, BMC RRC, Sear and Cohen. This is followed by the mint, condition and estimates and hammer prices in US dollars. There is a brief description of the obverse and reverse of each type, followed by the list of sales in which it appeared as well as any defects noted and weight.

Luckily 1995 and 1996 saw some very important Republican collections on offer and here assembled and recorded in a most valuable index and cross-reference for dealers, collectors as well as scholars of a series widely collected and studied.

The commercial orientation of the numismatic trade has over the years evolved from its origins, the private knowledgeable dealer with a large and mixed stock of coins, gems and antiquities acquired mostly from casual finds and old collections. These stocks were in all grades and usually sold at reasonable prices that satisfied the needs of a large city of district with a large well educated middle class that considered a classical coin collection part and parcel of its cultural patrimony together with a library, decorative paintings, statues, and not least a specimen cabinet of curiosities that would encompass all manner of things from crystals to fossils. These early collections often were bequeathed to the local museums, as in the case of George III, king of England, whose collection formed that of the British Museum.

Scientific cataloguing based of national and private collections is greatly enhanced by the inclusion of the large body of coins published in trade sale catalogues often reflecting recent finds and new discoveries. This outstanding compilation greatly helps the study of the coinage it deals with and is part of greater series of coin price yearbooks published by the same editor. It suffers one shortfall in not covering a longer period. Let us hope others volumes will follow.

Kerry K. Wetterstrom 172

This handy little price guide is the latest edition in a series by Morten Eske Mortensen of Denmark. It is a compendium of over 9,000 market prices taken from more than 200 international public auctions from 1995 and 1996 (all prices have already been converted to US dollars, a very useful feature for the American collector). It covers the coins of the Roman Republic from 280 BC to 31 BC.

As stated by the author in his preface: "This book is NOT COMPLETE; This book will NEVER BECOME COMPLETE; and it has NOT BEEN ATTEMPTED to make this book complete," but nevertheless, it is still an important tool for the dealer and collector, both advanced and novice. In order to determine the value and hence the price of a coin, it is necessary to know the past values (i.e., the price history) of a coin. This is knowledge that is usually gained from years of experience, and in the case of a dealer, the very knowledge that enables him to function and make a living from his trade.

The normal method to accumulate this type of knowledge (short of having a photographic memory) is to gather as many auction catalogues (with prices realized lists) and fixed price lists as possible. Then you can study the coins or series that are of interest to you and produce your own database of prices realized.

But now, thanks to Mr. Mortensen, he has undertaken this project for the benefit of all. Granted, the prices in the present volume cover only a two year period, but with over 200 public auctions represented, it makes for an excellent source and reference. Even more valuable is the addition of comments other than just a grade.

As most collectors know, grading standards can and do vary from dealer to dealer and auction house to auction house, hence one might suspect the usefulness of price comparison when just comparing raw price data without the benefit of an accompanying photograph. To help alleviate this problem, condition comments describing patinas, flan problems, metal quality, the presence of smoothing or tooling, etcetera are given for almost every entry. This is the key feature that makes this reference work especially useful.

Another important feature is the addition of weights, in grams, to the hundredth place. A collector or researcher that is trying to study a series and maybe even attempt a die-study will find this pricing guide an excellent starting point. The Roman Coin Price Yearbook is like the old "Cliff Notes" that many an American student has made use of during their academic careers (even if some of us will never admit to it). I suggest that the collector, dealer, and scholar think of this "Yearbook Series" as a sort of "Cliff Notes" for the numismatist. An excellent summary and starting point, but still no substitution for taking the time to read the original work ­assuming that you have the luxury to do so ! 

(The Celator nr. 4, Lancaster, Pennsylvania April 2000, pp. 35-36)

Peter A. Clayton 173

The successor volume to the present one, listing Roman Imperial Coin auction prices, was published in 1997 (see Minerva Sept/Oct, 1998, p. 54). Here, the compiler/author has now produced the volume preceding, listing Republican coins from c. 280 BC to 31 BC, the battle of Actium that saw the end of Antony and Cleopatra's aspirations, and the short Imperatorial period that preceded Octavian/Augustus' fiction of restoring the Republic but in effect instituting Imperial Rome from 27 BC. The format of the present volume follows essentially that of its predecessor on Imperial coins, but the coins are listed here in date order based on Michael Crawford's magisterial work, Roman Republican Coinage (2 vols, Cambridge, 1974). References to the pieces (outside of their auction appearances) are given to Sydenham, Babelon, BMC Republican, Seaby, Gebhardt, and Cohen numbers in that order. Prices cited are given in US dollars for uniformity, both estimates and hammer prices, and there are useful tables of currency exchange rates on pp. 70-81, arranged in date order of the auction catalogues cited so that parity can be easily ascertained.

Much of what was said about the first Imperial Roman coin book holds good here with the major features of the structure repeated. Hammer prices realised from over 200 international public auctions held world-wide in 1995 and 1996 include some 9,000 auction prices for Republican and Imperatorial coins. In addition, two guest articles should not be overlooked: 'Roman Republican scholarship: Salis, Mommsen, Babelon, BMC Rep, Sydenham, Crawford', by Wayne C. Phillips, and 'What determines a Roman coin's value', by Gregory Cole.

(Minerva nr. 2, London March/April 2000, p. 53)

usigneret 174

Roman Coin Price Yearbook 1996/97 by Morten Eske Mortensen provides the results from 200 international auctions summarized as 9.000 prices for Roman republican and imperatorial coins 280 B.C. to 31 B.C.

Roman republican and imperatorial coins are a favorite area for scholars of the ancient world for whom the world of the Roman empire is considered well-documented.

For the collector, the double challenge is sorting out the assertions and then finding the coins to match the definition of the collection. With most of the action centered on the denarii and other coins of the Roman empire, this book becomes the focus of pricing for anyone choosing to collect Roman republican and Roman imperatorial coins.

The coins of Cleopatra, Marc Anthony, Pompey the Great and other personalities often command prices on the bourse floor that are not supported by active bidding at famous auctions.

This book is presented as a guide to the price levels for the collector who prefers having an upper hand in negotiations.

(Coin World nr. 2081, Sidney, Ohio, February 28 2000, p. 90)

Sam Kazmi 175

Since publishing my very first web site on classical numismatics almost six years ago, I have received several hundred emails asking all sorts of questions about the hobby. “How to determine the current market value of a coin?” is probably the most frequently asked question.

The proper answer to this age old query can often only be given by an experienced dealer who has his/her finger on the pulse of the marketplace. This information is acquired by the dealers’ active participation in numismatic sales around the world and their “inside” exposure to the frequency at which a coin in various grades may make it to the market in a given period of time.

At least for collectors of Roman coinage up to CE 254, this “inside” information is now available in the three volumes of Roman Coin Price Yearbook, edited by Morten Eske Mortensen.

This unique work surveys over 250 public sales from around the world and catalogues them in a unique and easy to use format; providing over 33,000 hammer prices for coins from the Republican period to CE 254.

Additionally and importantly, each coin is fully described; including anything unique or special about the individual specimen on auction – right from the auction catalogue and converted to US dollars – while providing extensive cross-referencing information to most major numismatic references such as Crawford, Babelon, Sydenham, BMC, Cohen, RIC, Sear, Seaby, etc.

I am not aware of any other single work which gives this much information for every coin listed within!

This series does much more than fill the simple need for a “current” market price guide as it also provides some unique information for the wise:

1)     It can easily help to determine if a coin listed as "Scarce" or "Rare" in the (mostly outdated) reference works is actually so by observing the frequency at which it may appear on sale.

2)     It can help sellers determine the best venue to auction their coins as one notices the differences in prices realized from country to country, or from one auction house to another.

3)     It can help buyers determine the best venue to look for good buys!

4)     It works as a unique “attribution tool” providing a broader cross-referencing possibility than other works.

To better understand what this book offers requires that we compare it to some of the standard works currently used as references. For example, in the Republican series Sydenham, Crawford, and Sear cover approximately 1,700 coins, 2,274 coins, and 469 coins respectively, while Mortensen covers 1,374 with recent hammer prices.

For the Imperial period up to CE 254, Sear lists 2,066 coins and Vagi lists 1,625 coins while Mortensen lists over 6,400 with actual hammer prices.

In other words, for the same period (i.e., Republican to CE 254) Sear has a total of 2,535 coins with prices compared to Mortensen with 7,808 coins and 33,903 prices for the same based on various auction results.

As such, since our acquisition of the Roman Coin Price Yearbook series, we have heavily relied on this extensive research to price coins for sale as well as to acquire for our own collection.

I truly believe that this invaluable work is a must for every dealer library as well as in the library of every serious collector of Roman coinage.

(NI Bulletin nr 1, Dallas, Texas januar 2001, p. 25-26)

Bruce R. Brace 175 b

Joseph T. Sermarini 175 c

Morten Eske Mortensens bok är märklig i flera avseenden. Den anspråkslösa titeln låter ana en prisvärderingsbok i traditionell bemärkelse, men vid närmare betraktelse visar den sig vara en oumbärlig uppslagverk för mynten utgivna under den Romerska Republiken (och den tidiga Kejsartiden). Genom studiet av mynten får man en viktig inkörsport till förståelsen av romersk historia och ekonomi. Med tanke på de ofta mycket överkomliga priser är det förvånansvärt att förhöllandevis få som samlar mynt från denna spännande tid.

Boken innehåller en sammanställning av uppnådda priser från ett stort antal auktioner och ger därmed en viktig orientering om myntens värde. En ovärderlig kunskap för såväl samlare som handlare. Man får dock beakta att auktionspriserna är inte alltid detsamma som marknadsvärdet. Det är många faktorer som styr auktionerna; efterfrågan (ingen eller flera potentiella samlare närvarande), auktionskatalogens tillförlitlighet, auktionsfirmornas varierande kvalitetsbestämningar, samt även auktionsföretagens anseende. I och med att bokens uppgifter grunder sig på kataloger från 251 internationella auktioner (sid. 64ff.) får man dock en god uppfattning om ett mynts genomsnittsvärde. Redan här bör påpekas att prisguidens årtalsangivelse 1996/97 behöve inte uppfattas som om den hade gilltighet endast för åren 1995+1996. Vissa sällsynta mynt har under denna tid kanske inte alls förekommit vid de berörda auktionerna. Bokens räckvidd är betydligt större, eftersom den kan användas även i framtiden utan hänsyn till det vid auktionernas aktuella priser för att avgöra ett mynts sällsynthetsgrad på marknaden. Först när flera nya upplagor har sett dagen får man en sammanhängande bild av den avhandlade periodens myntpriser.

Grundprincipen för bokens upplägning är att ett mynt är bestämt enligt, eller kan hänföras till Michael H. Crawford: Roman Republican Coinage, Vol. 1-2 (Cambridge 1974). Mynten är listade efter Crawfords katalognummer och har dessutom hänvisning till Babelon (Paris 1885-1886) ; Cohen (Paris & London 1880-1892); Sydenham (London 1952); British Museum catalogue (London 1910); Seaby, Vol. I (London 1978); Sear (4. edition) (London 1988) och Gebhardt (Augsburg 1998). Därmed får man en fullständigt överblick över litteraturen, som har använts vid bestämning av mynten. Kataloguppgifter grundade enbart på Gebhardts och / eller Sears har däremot helt riktigt utelämnats.

Mynten är upplagda efter utgivningsår, Crawfords katalognummer, med sidhänvisning, valör, myntort (område) och metall. Referenshänvisning till Sydenham, Babelon, British Museums katalog, Seaby, Sear, Gebhardt och Cohen. Därefter följer en kort beskrivning av åt- och frånsidan. Inom en inramat tabell anges auktionsfirmans namn i förkortning (jfr sid 64ff.,), datum för auktionen, auktionsnummer, samt i förekommande fall om myntet är avbildat i katalogen. Kortfattat anges även auktionsfirmans kommentarer om mynten, såsom skador och sällsynthetsgrad. Författarens insatser begränsar sig till att inom klammer anteckna direkta felaktigheter och tryckfel. Vikten anges i gram enligt katalogens uppgift. Under beteckningen "Cond." anges myntens konserveringsgrad, kvalitet enligt den engelska kvalitetssystemet. En korsreferens till tolv länders kvalitetssystem finns på sid. 63. Auktionsfirmorna tillämpar olika principer för värderings- eller minimipriser. Minimipriserna är självfallet lägre än värderingspriserna. Om ett värderingspris är angivet i prisintervall, upptas endast det högre beloppet. Uppnådda priser är angivna i US dollar. Omräknade belopp (se sid. 70ff.) är utmärkta med asterix (*). Förutom det uppnådda priset debiterar auktionsfirmorna, köp- och/eller säljprovisioner, samt i förekommande fall slagavgift och lokala skatter (sid . 64ff).

Boken innehåller även två läsvärda uppsatser på engelska av Wayne C. Phillips: "Roman Republican scholarship: Salin, Mommsen, Babelon, BMCrep, Sydenham, Crawford" och Gregory Cole: "What determinates a Roman coin‘s value ?". Den sistnämnda anknyter till författarens avsnitt om "Vad en Myntpris-Årsbok är, och vad en Myntpris-Årsbok icke är."

Man får räkna med att det tar en stund innan man har lärt sig att använda boken. Det krävs vägledning och förklaringar. Det kan tyckas att det är onödigt. På andra sidan skall man göra boken tillgänglig för såväl nybörjare, som avancerade läsare. Förutom priserna, finner man många andra intressanta infallsvinklar.

Boken borde intressera förutom samlare och mynthandlare även biblioteken, universiteten, museer och auktionsfirmor, oavsett om de handlar med mynt eller inte.

Egentligen kan man inte avsluta en bok som denna. Den kräver ständig uppföljning. Frågan är om man inte i en inte alldeles avlägsen framtid borde göra den tillgänglig på internet.

(Numismatiskt Forum nr 1, Åtvidaberg marts 2000, p. 34)

Såsom titeln visar är detta en prislista över försålda romerska mynt på mer än tvåhundra auktioner över hela världen åren 1995 och 1996. Så många som 9.000 myntpriser har förtecknats. Boken börjar med en register över de auktionsfirmor som är aktuella i detta fall och slutar med en förteckning över de auktionskataloger som ligger som underlag för uppgifterna. Däremellan har vi den egentliga prislistan med början på sid. 83. Den är ordnad i tidsföljd (280–17 f. Kr.) med myntbeskrivningar, kondition och kvalitet, auktionsfirmor med utropspriser och försäljningspriser omräknade i USA-dollar samt datum för försäljningen.

Boken utgör helt enkelt en sammanställning av auktionspriser på romerska mynt, men man förstår att här har nedlagts väldigt mycket arbete på att göra den. Det är onekligen en katalog som torde underlätta för såväl samlare som auktionsförrättare att lättare få en uppfattning av det kommersiella värdet på dessa mynt på den internationella marknaden. Ja även för museer, som många gånger har till uppgift att göra en uppskattning av värdet inför t.ex. inlösen av fynd. Den är inbunden, med gul text på grönt omslag, med bra papperskvalitet och håller med all säkerhet många bläddringar i den.

(Svensk Numismatisk Tidsskrift nr. 3, Stockholm april 2000, p. 68)

Katalin Biró-Sey 178

Dette bind presenterer prisene på romerske republikkmynter som ble solgt på auksjon i årene 1995 og 1996. Forfatteren har samlet utropsprisene og de oppnådde prisene fra vesteuropeiske og enkelte amerikanske auksjonskataloger. Han publiserer omtrent 9.000 auksjonspriser fra 251 auksjoner.

Republikk-"Price Yearbook" er en del av en bokrekke. Mortensen har nemlig utgitt priskataloger for romerske keisertid 1997 og 1999 (vol. I: 31. f.Kr.-138 e.Kr., vol. II: 138-254). Å utarbeide ett bind finner jeg imponerende, tre bind – heroisk, enda verden som er blitt lettere med computer. Det er særlig vanskelig å gjøre en slik katalog om republikkmynter.

Mortensen bekjentgjør – i sin polyglotte innledning til romersk republikk-bindet – hva formålet med boken er, hvilket systemet katalogen er lagt opp etter. Leseren får praktiske opplysninger til å benytte verket.

Dette bind og de to tidligere (for keisertiden) hjelper også numismatikerne i museene i arbeidet med myntsamlingene der. De skal av og til avgjøre den pris de kan by for myntene som de ønsker å kjøpe til samlingen. Hvilken pris kan man betale for en sjelden, eller en ikke sjelden mynt ? Hva er riktig pris, hva er realistisk ? Disse spørsmål er vanskelige og ømtålige spørsmål når man bruker statens penger og ikke sine egne. Prisene på myntauksjoner speiler ikke alltid realiteten. Konkurransen driver budgiverne opp på et urealistisk nivå. Med slik database-kunnskap som vi kan hente ut fra "Price Yearbook", betyr et bedre sammenlikningsgrunnlag. Man kan bedre veie for og imot.

En annen positiv ting – ved siden av prissammenlikning – er at disse data er målstokk for hyppighet eller sjeldenhet. Dette bildet ville være mer presist hvis vi får en database over auksjonene de siste 10 årene. Jeg håper at Mortensen forsetter dette arbeid opp til dagen i dag !

I Cohen, og i noen bind av RIC ( VI-X) finner vi angivelser av sjeldenhet. Men Cohen arbeidet mer enn for hundre år siden. Hans angivelser er for gamle og er ikke nærmere begrunnet. Man må tro på sjeldenheten eller hyppigheten. RIC argumenterer bedre, men i "Price Yearbook" er det blitt mer håndgripelig.

Men det er nødvendig å utgi flere "Price Yearbooks" for å få dataene enda mer pålitelig.

(Numisma Asloia nr. 241, Oslo september 2000, pp. 27-29)

Thor-Egil Paulsen 179

Morten Eske Mortensen har her fortsatt/videreført sine utgivelser i form av årbok over oppnådde myntpriser. Denne type publikasjoner er jo numismatiske nyskapninger (innovasjoner), som absolutt vil være nyttige redskaper for å kunne danne seg et bilde over myntmarkedet innenfor sitt "eget" felt. En nyskapning, i boks form, som riktignok bare er blitt mulig takket være data-alderen, men som MEM nå har dratt nytte av, et systematisk arbeid til stor glede for den moderne numismatiker !

Boken er altså en håndbok over Romerske Republikkmynter, i alle valører, som ble solgt på auksjoner rundt om i verden i 1995/96. Til dette arbeidet har forfatteren benyttet seg av hele 372  auksjonskataloger fra de fleste ledende mynt/auksjonsfirmaer i verden. Alle myntene (over 9.000 hammerslag i alt) er beskrevet med henvisninger til Crawford og med kryss-referanser til Sydenham, Babelon osv., osv. Kvalitetsbenevnelser og andre opplysninger om den aktuelle mynt er også tatt med. Oppnådde priser er i US $, men omregningstabeller for de mest aktuelle valutaer på det aktuelle tidspunktet er også tatt med. Og her er mye mer som er tatt med: Innledningsvis er det forord og "bruksanvisning" på engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk og selvsagt dansk. I tillegg finnes notater av tidligere utgaver i denne serien, samt også en engelsk innledning om numismatisk forskning innen republikkens mynter på 1800- og 1900- tallet.

Det er selvsagt mye mer som kunne vært sagt om dette verket, der selve katalogdelen avsluttes etter 374 sider, men så kommer bakerst annonsesider for (alle) de viktigste mynthandlere / auksjonsfirmaer / numismatiske foreninger og organisasjoner, som er aktuelle for en myntsamler. Jeg klarer ikke å finne ett firma i denne bransjen som jeg ville savne her, så det er et svært omfattende arbeide bak denne boken, og ikke minst, mye omtanke brukt på den som skal bruke den ! Og forfatteren har tatt alle nødvendige forbehold ! (Personlig kunne jeg ønsket meg større bokstavtyper i tekstene, særlig foran i boken).

Roman Coin Price Yearbook 1996/97, Republican Vol.,anbefales på det varmeste,og prisen er det ingenting å si på !

(NNF-Nytt Norsk Numismatisk Tidsskrift nr. 1, Oslo 2000, pp. 30-31)

Henry Hofmand Nielsen 180

Når man holder Morten Eske Mortensens digre værk Roman Coin Price Yearbook 1996/97 Republican Volume i hånden, bliver man ganske overvældet, og betagelsen af dette smukt udførte bogværk bliver bestemt ikke mindre, når man "ser" de tætskrevne 374 sider igennem.

For at nå frem til information om salgsmaterialet kræves der dog en grundig gennemgang af de 251 auktionslister, hvor man tydeligt bør kunne se, hvilken tribun eller imperator, der repræsenterer listerne på netop denne side.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor stort markedet for medlemmerne af Numismatisk Forening for Nord- og Sydslesvig er. Erfaringen viser nemlig, at prislejet på de enkelte møntgrupper hurtigt stabiliserer sig, dog med enkelte udslag på grund af udbud og efterspørgsel.

Som indledningsvist nævnt, er det en fryd at holde et bogværk af dette format og i denne kvalitet i hånden, og den køber, der seriøst og grundigt stiler mod at opbygge en samling af antikke romerske mønter, får i rigt mål valuta for pengene ved at købe Roman Coin Price Yearbook, idet man her har en håndbog, hvor loftet for samlingens investeringer klart er angivet.

(Numismatisk Forening for Nord- og Sydslesvig Medlemsblad nr. 3, Sønderborg 2001, pp. 1,2,7)