|
Misbrug af Aagaards registreringsdata |
Månedens
kommentar
Viden for de indviede
februar 2006 …
en god historie fra Grelber
4.
serie
|
Læserspørgsmål: Af hvilken økonomisk grund vildleder auktionshuse køberne ?
Tilfælde A – November 2005:
|
2846;2846 |
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Grelber [mailto:grelber@image.dk]
Til: 'kk@thauctions.com
Cc: 'pb@thauctions.com'; 'mh@thauctions.com'; 'kgl@thauctions.com'; 'B_Lohmann@mail.tele.dk'
Emne: uheldigt misbrug af Aagaards registreringsdata udført af Fa. Høiland medarbejder for mammon // samt: Henvisninger til tidligere publiceret undervisningslærdom // samt: de falske Sieg R’er i Høilands kataloger
På bagsiden af denne kommentar http://numisbooks.dk/info/Rmendeterlyvdel4.htm forklares, hvorfor Aagaards arbejder ikke kan anvendes til at konstruere antals-udtalelser om, at "Denne mønt kendes i X eksemplarer i privateje".
MEM 2005: "Både Schou og Aagaard havde til hensigt at udarbejde referencekataloger over alle kendte typer og varianter af mønterne. De har derimod ikke gennemgået hele det relevante trykte kildemateriale m.m. med henblik på fuldstændigt at belyse mønternes sjældenhedsantal. De angiver følgelig et antal eksemplarer af mønterne, som er væsentlig mindre end det virkelige antal kendte eksemplarer, dvs. det antal eksemplarer af hver type og variant som kunne dokumenteres ved en tilbundsgående undersøgelse af hele kildematerialet. Som det ofte er påpeget og dokumenteret i forbindelse med andre møntbøger (f. eks. af Hede, Sieg og NM), må det betragtes som misbrug af de forskellige forfatteres delregistreringer, at kommercielt interesserede benytter delregistreringerne som grundlag for angivelser af mønternes sjældenheds-antal."
Se så ovenfor hvad en uheldig katalogmedarbejder hos Fa. Høiland A/S mod salærbetaling skrev i auktionskatalog 88, november 2005, lot 2846 !
Lot 2846: Krone 1666 H 113A udtales at være 'RR i privateje iflg. Aagaard'.
Snyderiet er:
1) Krone 1666 H 113A er såre almindelig og på ingen måde 'RR i privateje'.
2) Aagaards registreringsdata kan ikke oversættes til 'antal af kendte eksemplarer'. Gør man det alligevel, misbruger man Aagaards registreringsdata.
3) Man udtaler sig endvidere overhovedet ikke om sjældenheds-antal for varianter. Se Hedes artikel "Mønters Raritetsangivelse" fra 1927 vedr. brug/misbrug af raritetsangivelser, som er citeret på dette link http://numisbooks.dk/info/gladsaxegymnasium/memschou.htm :
HEDE 1927: "Angivelsen af Antal bør anvendes ... hvor denne Fremgangsmaade ikke kan virke misvisende ... Derimod vil et Citat ... hvor man kun nævner en Variant og angiver dennes Antal, være misvisende og derfor utilladelig. Hvor derimod det drejer sig om et Auktionskatalog, bør man ikke ved en Variant angive det Antal Exemplarer, denne er kendt i, thi den ukyndige vil ikke kunne vide, hvor mange (Exemplarer af de) andre Varianter der findes".
[MEM NOTE: Aagaards bøger m.v. opsplitter mønterne i varianter.]
Når nu denne uheldige katalogmedarbejder ansat af Fa. Høiland hævder at være 'professionel' og dygtig, altså får penge for at være 'klog', hvordan kan han så optræde så uvidende ? ? Er det for at snyde flest muligt penge ud af køberne ?
I denne forbindelse kan nævnes, at det også tidligere er set, at en uheldig medarbejder hos Fa. Høiland har afgivet vildledende antals-udtalelser af helt samme kaliber, nemlig ved tilsvarende (mis)brug af R-antal fra Knudsen & Nielsens bog fra 1982 om Chr. IV mønter. Også Knudsen & Nielsen fabrikerer nemlig såmænd bare deres R-angivelser ud fra de ufuldstændige registreringsdata i Schous kartotek fra ca. 1920, og disse forfattere Knudsen & Nielsen udspecificerer ovenikøbet Schous registreringsdata til R-antals-angivelser for Schou-varianterne !
Dette er altså en handlemåde, der karambolerer direkte med Holger Hedes ovenfor citerede ord fra 1927 om det potentielt forkastelige i at angive sjældenheds-antal for varianter.
I denne kommentar http://numisbooks.dk/info/hedesmoentkatalog1964datafra1920.htm er oplyst, at R'erne i Hedes bog udgivet i 1964 generelt er baseret på afskrift af Schous ufuldstændige kartotek (og data) fra ca. 1920, og at Schous data fra ca. 1920 kun omfattede sølle 19 private samlinger.
I disse 2 artikler http://numisbooks.dk/info/gladsaxegymnasium/memschou.htm og http://numisbooks.dk/info/gladsaxegymnasium/memhede.htm er forklaret mere om Schous kartotek og Holger Hedes og Poul-Henning Knudsens afskrift derfra.
I denne artikel http://numisbooks.dk/info/kildematerialetFORBRUGERINFO.htm er alle de 'upålidelige' (sjældenheds-antals-)katalogforfattere - incl. Poul-Henning Knudsen - simpelthen offentligt blevet oplyst ved navns nævnelse (som en 'advarsels-liste').
Alle de forfattere, som har fået deres navn nævnt her, skal man altså ikke afskrive sjældenheds-antal fra ! !
I denne kommentar http://numisbooks.dk/info/vildlederDetErKunNogetMineKonkurrenterPraktiserer.htm offentliggør jeg for en sikkerheds skyld én gang til navnene på (nogle af) de 'upålidelige' antals-udtalelses-forfattere og på denne bagsidekommentar
http://numisbooks.dk/info/stime.htm offentliggør jeg for 3. gang navnene på (nogle af) de 'upålidelige' antals-udtalelses-forfattere.
I denne kommentar http://numisbooks.dk/info/numismatikermatematik.htm er givet den matematiske mængdelære-forklaring på, hvorfor det egentlig er sådan, at de 'upålidelige' navnenævnte katalogforfattere ikke kan anvendes som afskriftskilde for sjældenheds-'antal'.
I denne artikel http://numisbooks.dk/info/zinckappendiksantalslyv.htm forklares nærmere om Fa. Høilands vildledende misbrug af Hede og Sieg R'er, nemlig:
MEM 2004: "Fa. Høilands trykte antals-’oplysninger’ bygger altså i hovedsagen på et vilkårligt og udokumenteret skøn og grundlag uden tilbundsgående undersøgelse.
Fa. Høiland foretog i virkeligheden intetsteds nogen tilbundsgående selvstændig research eller efterprøvelse af sjældenheds-antal-’oplysningerne’. Derudover var Fa. Høiland - og er fortsat - i det hele ganske inkompetent til at udtale sig om sjældenheds-antal. R-’oplysningerne’ blev i stedet i de to første Zinck-kataloger simpelthen bare afskrevet fra de ukurante møntbøger Hede og NM. Nøjagtig den samme ’professionelle ekspert’-vildledningsindsats kan enhver nybegyndersamler af årgangsmønter præstere efter 3 måneders samleri – og det helt uden salærbetaling.
Fra og med katalog III kopierede Fa. Høiland endvidere også Sieg-katalogets R-’oplysninger’. Det er et forunderligt faktum, at Sieg-katalogets R-’oplysninger’ i hovedsagen også blot er afskrift fra Hede’s ca. 84 år antikverede mønt-bog.
Fa. Høiland valgte således at anvende en ’dobbelt-konfekt’ politik med både Hede- og Sieg- R-’oplysninger’. Dette var så dobbelt pinligt for auktionshuset, da MK kunne dokumentere, at både Hede og dermed også Sieg R-’oplysningen’ var falske !
Men for det store flertal af bydere og købere, som ikke kender baggrunden, ser dobbelt så mange (falske) R’er i salgskataloget jo vældigt imponerende ud og er potentielt med til at skrue priserne i vejret.
På det pinligste viste det sig i løbet af de fire auktionsår, at udgiverne af Sieg kataloget er ligeså inkompetente til at håndtere såvel oplysninger om sjældenheds-antal, såvel som Sieg-udgivernes egne forpligtelser overfor katalogkøberne, samlerne og auktionshusenes afskrivere, idet Sieg-udgiverne fuldt bevidst undlader at korrigere falske R-’oplysninger’, de gentagne gange tidligere har fået dokumenteret usandheden af.
Fa. Høiland handler lige så moralsk forkasteligt som de inkompetente Sieg-udgivere:
De oplysninger om sjældenheds-antal i Fa. Høilands kataloger, som MK allerede en eller flere (sic !) gange tidligere havde dokumenteret var falske, gentog Fa. Høiland frejdigt og fuldt bevidst uden korrektion i senere af Fa. Høilands auktionskataloger.
Fa. Høiland er og var gennem alle fire auktionsår fuldt bekendte med, at Hedes møntbog og Sieg-katalogerne systematisk indeholder et større antal falske R-’oplysninger’. Fa. Høiland valgte fuldt vidende at vildlede bydere ved at kopiere forældet og utidssvarende og forkert eller utilstrækkelig forskning fra disse bøger.
Fa. Høiland og
Sieg undlader
I denne kommentar http://numisbooks.dk/info/Rmendeterlyvdel3.htm roses Fa. Høiland for i foråret 2005, at have besluttet at droppe alle Hede R'er.
I denne kommentar http://numisbooks.dk/info/katalogdropperRer.htm roses Karl Sæthre for i sit seddelkatalog 2003, at droppe faktuelle sjældenheds-antals-udtalelser og i stedet kun at anvende subjektive tillægsord som "sjælden - meget sjælden - ekstrem sjælden".
I denne kommentar http://numisbooks.dk/info/sjaeldenhedsangivelserSaadanGoerMan.htm roses Jørgen Sømod for i prisvurderingskataloget 'Den brune bog' (udgivet af Siegs Forlag 1971-1977) at have droppet alle faktuelle sjældenheds-antals-udtalelser herunder alle R'er.
Det mindste auktionshus, IK, har helt officielt i 2005 annonceret: "I.K. Mønter vil ikke vildlede byderne. Derfor trykker vi ikke de falske R'er fra Hede og Sieg, og vi trykker heller ikke falske sjældenheds-antals-undersøgelser. Hos I.K. Mønter sætter vi en professionel ære i ikke at snyde byderne. Vær tryg - byd hos I.K."
I Fa. Høilands seneste auktionskatalog, nr. 98, maj 2006, fortsætter firmaets møntmedarbejdere Peter, Mogens, Karl, Kurt og Brian den gamle trafik med at gengive falske R'er fra Siegs Møntkatalog, vel vidende at disse sjældenhedsangivelser bare er afskrift af Hede's falske R'er. Derimod er Poul-Henning efter Grelbers kritik efteråret 2005 ( http://numisbooks.dk/info/afskriveren.htm ) stoppet med at bruge de falske Sieg R'er i sit nye JDK-II katalog. Jeg tror i virkeligheden ikke, at møntmedarbejderne hos Fa. Høiland er intelligensmæssigt mindrebemidlede, og jeg tror derfor heller ikke, at det kan være af denne grund, at Fa. Høilands medarbejdere fortsætter med at trykke de falske Sieg R'er.
Men er det så for ussel mammons skyld, at Fa. Høilands møntmedarbejdere Peter, Mogens, Karl, Kurt og Brian tilsyneladende bevidst fortsætter med at vildlede byderne og trykke falske Sieg R'er ?
|
udarbejdet af gæsteskribenten 02.2006 og senere |
ærbødigst |
”License to offend” |
