Fondsmyndighed var først Kulturministeriet, derefter Fondsregisteret siden Erhvers- og Selskabsstyrelsen sammen med Civilretsdirektoratet.

Ministeriet for Kulturelle Anliggenders (Kulturministeriet) journal nr.: 1. kontor 15-527 Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K, tlf. 33 92 33 70.

Fonds-registrerings-nummer: 8.402 SE-nummer: 11 67 98 70
Fondsregisteret, Holmens Kanal 20, 1060 København K, tlf. 33 92 33 03.

Henhørende under offentligt tilsyn ved:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1604 København V, tlf. 33 12 42 80
Københavns Skatteforvaltning, Selskabsbeskatningen, Artillerivej 86, 4., 2300 København S, tlf. 31 54 88 88 lokal 420
(hertil skal årligt regnskab indsendes; kopi udleveres mod gebyr kr 150/regnskab)
samt Civilretsdirektoratet, Æbeløgade 1, 2100 København Ø, tlf. 33 92 33 02.
(fondsmyndighed)

Bestyrelse: Formanden for Dansk Numismatisk Forening samt

lederen af Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.

Adresse: c/o Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K, tlf. 33 47 31 40.

Revisor: Revisorsamvirket af 1975, aktieselskab, statsautoriserede revisorer, Turbinevej 13, 2730 Herlev, tlf. 44 94 32 44.

Centralregisteret for Testamenter:
Københavns Byret, Hestemøllestræde 6, 1464 København K, tlf. 33 93 32 33 lokal 4279.

Statens Informationstjeneste: Nørre Farimagsgade 65, 1364 København K, tlf. 33 12 90 12.

Kirsten Jacobsen: MF, Christiansborg, 1218 København K, tlf. 33 37 55 00.

Retten i Odense: Skifteafdelingen, Domhuset, Albanigade 28, 5100 Odense C, tlf. 66 11 47 12.

Kraks Fonds- og Legatvejviser,2.udg.,Kbh. 1990, s. 153 oplyser følgende fra legat-bestyrelsen: ^x100)

"Formål: At fremme den numismatiske forskning i Danmark udført af danskere eller udlændinge med emner indenfor dansk numismatik.

Administrator: Kjøbenhavns Handelsbank,Forvaltningsafdelingen,Holmens Kanal 2,1091 København K.

Supplerende oplysninger: Legatets formål er at understøtte og fremme den numismatiske forskning i Danmark. Lovene m.v. er aftrykt i Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 1970, s.165-167.

Ansøgningsskema: nej.

Kontaktadresse: Overassistent Anne Sofie Nobel, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K. Telefon: 33 13 44 11."

Civilretsdirektoratet er tillige fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af fondsloven (kapitalkrav min. kr. 250.000 i aktiver). Fondsloven - senest ændret i lov nr. 350 af 6. juni 1991 med virkning fra 1. januar 1992 - indeholder regler om fondes og foreningers vedtægter, herunder vedtægtsændringer, kapitalforhold, ledelse, regnskabsaflæggelse, revision, uddeling, overskudsanvendelse og fondsmyndighedstilsyn.

"Det påhviler bestyrelsen, at sørge for revision af fondens årsregnskab. Kontrollen med at fonden administreres i overensstemmelse med loven og vedtægten påhviler i første række revisor. Har revisionen givet anledning til bemærkninger, eller finder revisor i øvrigt anledning til at påtale fondens forhold, skal revisor indsende meddelelse herom til Civilretsdirektoratet."

Civilretsdirektoratet foretager stikprøvevis gennemgang af samtlige fondes regnskaber.

VEDTÆGTER

Uddrag af advokat, cand.jur. Axel Christian Ernst´s ^x101) testamente:

I den scrapbog [privateje] over broderen, som Alfrida Ernst samlede, finder man bl.a. disse avis-uddrag:

[Fyens Tidende 5. december 1964, Jørg.] ".... Som nævnt maa Fyns Stiftsmuseum efter Ernst´s testamentariske bestemmelse til sin medaljesamling udtage, hvad Den kgl. Mønt- og Medaillesamling ikke ønsker at indlemme i sin samling. Denne udtagelse er endnu ikke foretaget af Fyns Stiftsmuseum, og det vil kræve særlig sagkyndig bistand og tage ret lang tid at udtage medaljer af Ernst-samlingen, som befinder sig paa Nationalmuseet"

... - og der blev samlingen. Så vidt vides solgtes samlingen på auktioner af de ansvarlige derfor, inden Odense Museum fik udtaget alle de stykker, som manglede i dette museum ...

[Fyens Tidende 16. maj 1965, Edvard Andersen] ".... Midlerne fra auktionerne skal bruges til oprettelse af et legat til fordel for den numismatiske forskning i fremtiden. Saavel videnskabeligt arbejdende forskere som alvorligt arbejdende amatører kan komme i betragtning ... "

Legat-vedtægterne aftryktes pp 165-167 i Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad (NNUM) nr 8, oktober 1970, sammen med disse ord fra den første legat-bestyrelses to medlemmer, Otto Mørkholm og Leo Hansen:

"Allerede i 1951 bestemte søskendeparret Alfrida og Axel Ernst, at hovedparten af deres formuer efter begges død skulle anvendes til oprettelsen af et legat med det formål at fremme den numismatiske forskning i Danmark. Kort efter Axel Ernsts død den 19. maj 1964 (se NNUM 1964, s. 109 ff.) påbegyndtes arbejdet med registreringen af hans meget store samling af mønter og medailler, og efter at Den kgl. Mønt- og Medaillesamling ifølge testamentet havde udtaget, hvad den ønskede til sin forøgelse (se NNUM 1964, s. 174) ^x102) blev det resterende solgt, dels på to offentlige auktioner i København i maj-juni 1965 og april 1966, dels på ikke mindre end 30 auktioner i Dansk Numismatisk Forening i perioden fra december 1964 til april 1969. Frøken Alfrida Ernst opnåede ikke at se afslutningen på realiseringen af broderens mønter, idet hun afgik ved døden den 19. marts 1968.

Ifølge de oprettede testamenter skal legatet bestyres af lederen af Den kgl. Mønt- og Medaillesamling og Dansk Numismatisk Forenings formand i fællesskab. Axel Ernst har utvivlsomt herved ville tilkendegive sit hjertelige forhold til begge disse institutioner og samtidig indiceret, at både Møntsamlingen og foreningens tarv lå ham stærkt på sinde. Udover denne bestemmelse, og hvad der ligger i selve angivelsen af legatets formål, har han ikke udarbejdet nærmere retningslinier for legatets virksomhed. De nedenfor anførte vedtægter er derfor udarbejdet af de udpegede legatbestyrere i samråd med forskellige offentlige myndigheder og har opnået kongelig konfirmation.

Ved udarbejdelsen har vi forsøgt at arbejde i legatarernes ånd, så vidt dette er menneskeligt muligt, og det er vort håb, at legatets virksomhed vil være frugtbringende for dansk numismatik i almindelighed, således at det virkelig vil fastholde erindringen om den kyndige numismatiker Axel Ernst og hans elskelige søster.

Otto Mørkholm
Leo Hansen"

Den kgl. Mønt- og Medaillesamling er den største offentlige møntsamling i Danmark og Dansk Numismatisk Forening er den største private forening i Danmark; der findes andre - men mindre - offentlige samlinger og private foreninger; det er yderst naturligt at udpege legatbestyrelsesmedlemmerne fra de største, mest betydende organisationer. Legatarernes ånd tillægger dog ikke, at disse to største organisationer skal have nogen præference-stilling fremfor de mindre af slagsen.

Axel Ernst skrev aldrig nogen artikler med antikke emner, og dette tilkendegiver utvivlsomt, at det ikke ligger synderligt i legatarens ånd at støtte emner af antik karakter; omend hans ånds brede spektrum utvivlsomt alligevel i mindre grad ville støtte antikke emner, men formentlig kun som en diminutiv prioritering og diminutiv andel ved legat-uddelinger.

Om legatets praktiske stiftelse fortæller Jørgen Steen Jensen:

"En på langt sigt meget vigtig begivenhed var oprettelsen af Ernsts legat ... . Det oprettedes iflg. fælles testamente fra de to søskende, Axel Ernst ( † 1964) og Alfrida Ernst ( † 1968) med den overlevende broder Otto Ernst som eksekutor i boet. Det var vist ikke særlig kendt i sin tid, at Leo Hansen og Otto Mørkholm (der iflg. deres stillinger udgjorde legatets første bestyrelse) måtte kæmpe en lang og sejg kamp for at få legatets startkapital op på donatorernes oprindelige ønske. Med god hjælp fra flere sider lykkedes det at opnå et nogenlunde rimeligt forlig, således at legatet kunne træde i kraft 1970 med en startkapital på ca. 375.000 kroner (1985 var kapitalen godt 1,2 million kroner)." ^x102)

[ JSJ p 57 i "Møntsamlere og Forskere. Dansk Numismatisk Forening 1885-1985", København 1985]

Nedenstående ´annonce´ blev en tid årligt indrykket i NNUM, således at legat-aspiranter kunne gøres opmærksomme på muligheden for at søge legatet:

"Legatets formål er på enhver tænkelig måde at understøtte og fremme den numismatiske forskning i Danmark, hvorved forstås al numismatisk forskning udført af danskere, samt udlændinges forskning, for så vidt den behandler emner inden for dansk numismatik (jfr. NNUM, oktober 1970, s. 165)

Ansøgninger om bevillinger fra Legatet indsendes inden den 31. december 1971 til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet, 1220 København K. Alle ansøgninger må være udførligt begrundet og ledsaget af den nødvendige økonomiske dokumentation i form af specificerede overslag, indhentede tilbud eller lignende.

[Trykt i NNUM nr 10, december 1971, p 230 - nr 10, december 1972, p 239 - nr 10, december 1973, p 358 - nr 1, januar 1975, p 4 - nr 3, marts 1976, p 53 - nr 9, november 1976, p 185 - nr 10, december 1977, p 184 - nr 1, februar 1979, p 17 - nr 8, december 1979, p 152.]

Herefter ophørte denne offentlige kundgørelse af, at legatet kunne søges. Legatet blev dermed reelt forbeholdt den inderkreds, som havde forhåndskendskab til dets eksistens, eller legatemner som bestyrelsesmedlemmerne selv udpegede.

[red.anm.: 85 % af samtlige bevillinger er tildelt projekter vedr. legatsbestyrelses-medlemmerne selv eller vedr. disses institution/forening]

Så langt det har været muligt at indsamle oplysningerne, bringes specifikationerne i dokumentationsafsnittet med NOTER TIL ÅRSREGNSKABER.

Ved gennemsyn af disse specifikations-noter må det overlades til læseren selv, om han kan finde nogle årsager til de udtalte og meget kraftige forsøg på hemmeligholdelse.

De fondstilsynsførende myndigheder vurderede åbenbart, at alt for mange fonde, foreninger o.lign. udnyttede at regnskabsbestemmelserne i loven ikke var strikst nok udpenslet, og fondene etc. i stor stil undlod at udfærdige fyldestgørende regnskaber. Med virkning fra 1986 specificerede de fondstilsynsførende myndigheder derfor lovbestemmelserne således, at regnskaber fremover skulle blive fyldestgørende.

Denne situation var ikke så behagelig for bestyrelsen for Ernst-legatet; thi nu stod det meget klart udpenslet i fondsloven hvilket detailleret regnskab, man var forpligtet til at opstille, når man forvaltede betroede fondsmidler. Samtidigt stod der i Ernst-legatets vedtægter helt direkte, regnskaberne hvert år skulle offentliggøres. Man ville nu blive nødt til at offentliggøre de specifikations-oplysninger, man indtil da altid havde søgt at hemmeligholde.

Samtidig med de nye lovbestemmelser, besluttede Ernst-legatets bestyrelse derfor, at legatets regnskaber i fremtiden skulle være hemmelige. Altså overtræder Ernst-legatets bestyrelse helt bevidst legatets vedtægter, som man som tillidspost har pligt til at overholde.

Undvigemanøvren blev, at man i NNUM 1988 side 67 oplyste:

"Som følge af krav i forbindelse med den ændrede lovgivnings krav om Fonde og Legater fremkommer regnskabet nu i en anden og mere udvidet form end tidligere. Bestyrelsen af Legatet, der er identisk med Medlemsbladets hovedredaktør og ansvarshavende redaktør, har derfor skønnet, at det vil være en for stor belastning for Bladets økonomi og af for ringe almindelig interesse at trykke regnskabet i Bladet" ^x104)

Når man ønsker at udøve censur over, hvad andre kan finde interessant, må Peter Hammerich + Jørgen Steen Jensen affinde sig med, at motiver og bevæggrunde udsættes for nærmere prøvelse. Der må nødvendigvis spørges:

1) Hvorfor ofrer NNUM økonomi på trykning af den tilbagevendende beretning fra "Commission Internationale de Numismatique" ? Denne kunne være af ringe almindelig interesse.

[denne beretning fylder 2 sider i f.ex. NNUM nr 6, august 1991, pp 110-111]

[red.anm.: da nærværende redaktør foretrækker at være retfærdig, bør her nævnes, at man ikke skal undlade at trykke hverken CINs beretning eller Ernst-legatets regnskab - begge beretninger/regnskaber bør trykkes til glæde for de, som nu kan finde interesse deri - andre kan overspringe læsningen]

[Idet nærværende jubilæumsskrift både bekostes trykt af private sponsorer, og det købes af legat-interesserede private læsere, turde interessen for legatets regnskaber hermed være bevist.]

2) Hvorfor ofrer NNUM økonomi på trykning af de tilbagevendende udmøntningstal fra de offentlige, nordiske udmøntningsanstalter ? Disse kunne være af ringe almindelig interesse.

[Dette årsregnskab fylder 1 side i f.ex. NNUM nr 9, dec. 1991, p 173]

Disse regnskabstal er til gengæld så inderligt overflødige at aftrykke på NNUMs sider, da de hvert år er at finde i langt mere oplysningsgivende tabeller i de forskellige kataloger for årstalsmønter.

Det andet påskud, man påberåber sig for ikke at skulle trykke det vedtægts-bestemte årsregnskab, fandt legat-bestyrelsen i ordet "økonomi" for NNUM. Det samme NNUM, redigeret af de samme to herrer som af dem selv i årevis får bevilget ti-tusindvis af kroner fra det samme legat, som de nu siger ikke at have økonomi til at trykke regnskab for ! ... Noget i argumentationen lyder underligt hult ....

Hvad disse to uden tvivl vidende herrer ikke har villet tænke på, er den løsning, at legatet betaler den omkostning, som regnskabs-tryksiderne påfører bladet. Legatet har en regnskabspost, der kaldes "omkostninger" ; og de to herrer har mange gange været kreative nok til, at kunne finde ud af at lade legatet betale for andres øgede forbrug af tryksider i NNUM.

Regn nu selv løsningen ud

(...)

Et beløb af kr. 25.000 udbetalt i 1995 repræsenterer ikke nær den samme nutidsværdi som et beløb udbetalt i 1970. For at kunne anslå en noget mere realistisk sammenligning af de udbetalte beløb over tiden end blot en nominel procentandels udregning bruges en meget simplificeret model til udregning af et beløbs relative andel af de samlede udbetalinger over tiden: har et beløb f.ex. tegnet sig for 25,3 % af bevillingerne i eet bevillings-år gives dette beløb en relativ andel på 25,3. Den totale sum af andelene vil være 25 år á 100 = 2.500. Ud af den totale sum 2.500 udregnes nu den relative andel i % som et bedre mål for vægten af de udbetalte beløb sammenlignet over tiden. F.ex. vil man se, at udbetalinger til indkøb af antikke mønter som foræres Staten over tiden vægter til en relativ andel på 33,5 % af alle de samlede udbetalinger gennem samtlige 25 år.