Principielt vedr.
Bog-Samlingen og anmodninger om
udlån, kopi-fremstilling, kopi-distribution, PRLs, EGLs etc.
Undertegnede samler
ikke længere udelukkende på mønter. Supplerende har undertegnede også været
stor-samler af bøger og
div. anden litteratur i relation til numismatik, pengevæsen, historie etc. etc.
Fra denne min samling
finansieret ved privatfilantropiske penge foretages ikke udlån; her dækkes vi
alle meget godt af de statsbetalte biblioteker, der foretager
gratisbog-udlån til ejerne af bøgerne: nemlig alle skatteyderne.
Staten har i de
offentlige bogsamlinger på 'forbilledlig' vis besluttet, at lade 'alle de
andres' penge træde til med 'gratis' litteraturfinansiering overfor de
grupper, som mener, litteratur IKKE er værd at betale penge for, samt de
grupper som ikke har penge til at betale for litteratur.
De
grupper, som mener, litteratur ER værd at betale penge for, anbefales at følge
instruktionerne på dette
link.
Selv har jeg undladt
at købe en kopimaskine, bl.a. idet jeg ikke påtager mig fremstilling og
distribuering af div. kopier. Tværtimod gør jeg det, når jeg har købt
bog-partier, der også indeholder kopier, at jeg destruerer de kopier, der
følger med i partiet. På samme vis som nogle mønt-samlere/-handlere
destruerer kopi-mønter, når disse medfølger i modtagne mønt-partier. Det
findes mest rimeligt kun at distribuere originaler.
Vedr. lister over
opnåede hammerslagspriser fra div. auktioner (PRLs , EGLs osv.) er de fleste
auktionshuse glade for at sælge disse, når blot man spørger dem. En del
firmaer påtager sig endda også at fremstille kopier af PRLs, EGLs mod beskedne
honorarer ca. DEM 5, GBP 2-3 pr. PRL, EGL.
Man kan gerne efter
nærmere aftale opnå tilladelse til at visitere min private bog-samling.
orientering fra
MEM
05.11.1996
m. senere justeringer
MEMs personlige mening: De folk, som mener, at
litteratur IKKE er værd at betale penge for, skal
overhovedet ikke have (adgang til gratis at anvende) litteraturen, og
derved bevidst snyde udgiveren / forfatteren for bogbrugerens lille (og
meget minimale) bidrag til omkostningerne for bogbrugerens anvendelse af
litteraturen, (de store) omkostninger som i virkeligheden er betalt af
udgiveren / forfatteren, men som
gratisbrugeren (helst) vil snyde for at betale.
Se videre argumentation for at bogbrugere bør
betale bidrag til de bøger (bogudgivere / forfattere), som bogbrugerne jo er
glade for at bruge, men helst ikke vil deltage med finansiering af:
