(home

Om Mönttyper – II

–o–

Foredrag holdet af C.T.Jørgensen 15.05.1886 i Møntsamlerforeningen i Kjøbenhavn

–:–

3 sider Folio, 2 Bilag, autograferet uddelt til dette Foreningens 4de Møde

[ © Re-publikation 2002 af MEM]

Ved Mödet den 25de Februar blev der vel ikke Tid til mere end netop at begynde Forhandlingerne om Udarbejdelsen af en ny Beskrivelse over danske Mönter; men de faldne Udtalelser synes mig at önskeliggjöre en samlet Fremstilling af, hvad der står i nærmeste Forbindelse med denne Sag, således at der i næste Möde, den 15de Mai, kan ventes opnået så stor Enighed om de væsentligste af efternævnte Forslag, at de forberedende Arbejder med Nytte kunne fremmes i den kommende Sommer.

Det bliver da först og fremmest nödvendigt at fastslå, hvad der skal forstås ved danske Mönter:

 

1.

a. Alle de for selve Danmark og dets Kolonier prægede Mönter.

b. For Norge medtages de Mönter, som ere udmöntede under Konger, der tillige regerede i Danmark.

c. For Sverrig de under Christiern I og Hans, men ikke under Rigsforstanderne udmöntede.

d. For Holsten og Slesvig indskrænkes de omtalte Mönter til dem, som ere udmöntede under Hertuger, der tillige vare Konger i Danmark, da det efter de på Möderne faldne Udtalelser ikke lader sig gjöre tillige at medtage dem, der stode under eller vare Lehnspligtige til Danmark.

e. Prins Magnus' Mönter.

f. Frederik Vs oldenborgske Mönter.

g. Frederik Is Mönter för 1523.

h. Frederik IIIs Mönter som Erkebiskop af Bremen.

 

2. 

Når Medailler fraregnes, omfatter den store Möntbeskrivelse for Årene 1448-1788 omtrent 4000 Mönter. Når Hensyn tages til Udmöntningerne efter 1788 og til de mange ikke i Beskrivelsen nævnte Mönter, vil det hele Antal forskjellige nu kjendte Mönter vistnok kunne sættes til omtrent 5000. At beskrive et så stort Antal vil medföre store Bekostninger til Trykning m.m. og medföre stort Arbejde. Heldigvis anses sådant også overflödigt, da vi jo Alle ere enige i ikke at lægge nogen Vægt på en stor Mængde Småforskjelligheder, der fortrinsvis hidröre fra de i ældre År höjst ufuldkomne Udmöntningsmidler. For at tage Bestemmelse om de Variationer, det ikke anses hensigtssvarende at omtale i en ny Möntbeskrivelse, vil der derfor være at afstemme om, hvad der i mit Forslag af medio Februar skal henregnes til Variation "2".

For at kunne på rette Måde begrænse de Mönter, der skulle optages i en ny Möntbeskrivelse, bliver det endnu nödvendigt at tage Bestemmelse om:

 

3.

a. Grænserne imellem Mönter og Medailler, hvorved nærmest tænkes på de såkaldte Skuemönter, og

b. Grænserne imellem Mönter og de Tegn, Jettons o.desl., som bör optages i en fuldstændig Möntsamling.

 

4. 

Da det vil blive for omstændeligt at beskrive nöje hver enkelt Mönt, som skal nævnes, må det anses nödvendigt, at samle alle i de væsentligste Henseender ens Mönter, hvoraf det er tilstrækkeligt at beskrive en enkelt fuldstændig, medens de andres mindre Forskjelligheder kun kort angives. Alle således samlede Mönter kaldes en Typ, og for at få bestemt, hvad der skal henregnes til samme Typ, vil der derfor være at afstemme om, hvad der efter fornævnte Forslag skal henregnes til forskjellige Typ. De omtaleværdige Forskjelligheder indenfor samme Typ blive da Variationerne "1".

Når de nys omtalte Forhold ere afgjorte, er der altså taget Bestemmelse om, hvilke Mönter der skal omtales, samt om hvad man kan kalde Möntbeskrivelsens Enheder, og det næste Spörgsmål, der bör afghöres, er da, hvorledes disse Enheder skulle ordnes, med andre Ord: hvorledes man skal gruppere dem, således at Möntsamlerne dels let kunne finde den enkelte Mönt, som de söge, dels let kunne vinde en Oversigt over alle mere eller mindre sammenhörende Typ. Ved hvilken som helst Fölgeorden, man end bestemmer sig for, vil man ikke kunne nå et Resultat, som i enhver Henseende er det mest tilfredsstillende; man nödes uundgåeligt til at vælge den Fölgeorden, som medförer de væsentligste Fordele, og må man da finde sig i de dermed fölgende mindre Ulemper.

 

Hvilke ere nu de Fordele, som Samlerne sætte mest Pris på ? Lægge de störst Vægt på at finde samlet Mönterne af samme Metal, eller af Værdi, årstal, Möntsted eller Præg ? Enkelte Bemærkninger skal jeg herom tillade mig.

 

 

5.

 

a. At begynde med at beskrive en Konges Guldmönter og ende med Kobbermönterne synes tiltalende, men medförer. når man lægger mest Vægt på Præget, at iövrigt ensartede Typ må omtales på spredte Steder.

 

b. Hvor Afslag af Mönter i andet Metal omtales, antages det dog i ethvert Fald rettest at sådant sker umiddelbart efter den originale Mönt.

 

c. At begynde med at anföre Typerne efter Værdi vil neppe være heldigt, men indenfor de större Grupper, hvori Typerne deles, har en Fölgeorden efter Værdi selvfölgelig sin Berettigelse.

 

d. Det samme gjælder formentlig Årstal, altså en Fölgeorden efter Typens ældste Årstal.

 

e. En Gruppering efter Möntstederne, selv om man i alle Tilfælde kjendte disse, er uforenelig med, at Mönter fra forskjellige Möntsteder ofte henregnes til samme Typ, altså kunne höre til samme Enhed.

 

f. En Samling af Typerne i Grupper med ensartede Præg synes mig mest tiltalende, således at man efter Værdi (Metal) efter hinanden anförer, hvad

 

g. der hörer til samme Udmöntning, se Bilag A, og ved mange Lejligheder kan det formentlig være hensigtssvarende at samle flere sådanne mindre Grupper i större med et eller andet væsentligt Fællespræg, se Bilag B.

 

 

6.

 

a. Foruden den törre Beskrivelse af Mönttyperne bör en Möntbeskrivelse utvivlsomt indeholde en Indledning med kortfattet historisk Oversigt over Mönters Benævnelse, Prægning, Udmöntning, Inddeling, Værdi m.m. ligesom også et kortfattet Uddrag af de forskjellige Möntanordninger og en kortfattet kun for de beskrevne Mönter beregnet Vejledning i Heraldik ikke bör savnes. Mangle må vel heller ikke Fortegnelser over Möntsteder (Möntmærker), Möntmestere og måske Stempelskærere. For Samlere, der ikke kunne Latin, vil en Oversættelse af mange latinske Indskrifter vistnok være velkommen.

 

 

7.

 

b. I selve Beskrivelsen anföres de historiske og andre Bemærkninger, der vedkomme enkelte Mönter, vel bedst umiddelbart efter Typbeskrivelsen.

 

 

8. Beskrivelsen sluttes formentligt rigtigst med en Beskrivelse af alle danske Papirspenge.

 

Der blev naturligvis störst Enhed i hele Arbejdet, når Foreningen rådede over en enkelt Samler, som havde Tid nok og fornödent Kjendskab til alle fornævnte Forhold; dette er nu ikke Tilfældet, og Målet kan derfor kun nås ved at dele Arbejdet imellem os, hvorved desuden opnås, at den færdige Möntbeskrivelse kan fremtræde som Foreningens Arbejde. Det hele Foretagende står og falder altså med Afgjörelsen af Spörgsmålet, om der findes Medlemmer, som ville overtage:

 

 

9.

 

a. Beskrivelse af de danske og norske Mönter för 1448.

 

b. Den historiske Oversigt m.m. som under 7 a & b anfört.

 

c. Beskrivelse af de danske Papirspenge.

 

d. Forslag til Grænser imellem Mönter og Medailler.

 

e. Forslag til Grænser imellem Mönter og Tegn, Jettons m.m.

 

 

Min oprindelige Tanke var ikke den at få udarbejdet en Möntbeskrivelse, men at få nogenlunde pålidelig Kundskab til Mönters Sjeldenhed og Sjeldenhedsgrad. Dette er dog ikke opgivet, men kun udsat til belejligere Tid. [MEM anm.: se Jørgensens betragtninger ang. sjældenheds-antal ]. Sagen er nemlig den, at man for at komme til denne Kundskab först må begynde med et Arbejde, der netop falder sammen med det væsentligste Forarbejde til en Möntbeskrivelse; er denne först færdig, så er det med d'Herrer Samleres Bistand let at bestemme Sjeldenhedsgraden.

 

I næste Möde, den 15de Mai, vil der i Henhold til Foranstående först blive forhandlet om Overtagelsen af de under 9 nævnte Arbejder, da Sagen som foranfört står og falder med Afgjörelsen herom.

 

Findes den Medhjælp, der behöves for at fuldstændiggjöre de af Doctor V.Bergsöe og mig allerede overtagne Arbejder, så vil der först blive afstemt over 1, 2 og 4. Strækker Tiden ikke til at behandle de övrige Punkter, må Afstemningen herom udsættes til Efteråret, hvilket dog ikke vil forhindre, at Sommeren med godt Udbytte kan benyttes.

 

Har noget Medlem en eller anden væsentlig Bemærkning eller Tilföjelse at gjöre til Foranstående, beder jeg mig velvilligt derom underrettet inden Mödet.

 

Slutteligt beder jeg d'Herrer, som samle på danske og norske Mönter efter 1448 om velvilligt at meddele mig detailleret Beskrivelse over de Mönter, som de måtte være i Besiddelse af, og som de antage ikke findes i Kabinettets Samling. Selvfölgeligt tages ikke Hensyn til Variationer "2".

 

 

St. Knuds Vei d. 10. Mai 1886.

Jørgensen

 

 

 

Bilag-A+B [gengives ikke her]

 

Når alle Småforskjelligheder medregnes, anslås Antallet af Mönter efter 1448, som foran anfört, til omtrent 5000. Det hele Antal Mönter, som i en ny Beskrivelse efter Forslagene skal omtales, vil blive formindsket formentlig til omtr. 3500, fordelte i omtr. 1500 Typ, og hvoraf vel omtrent Halvdelen vil blive fuldstændigt at beskrive.

 

 

Foredragets del I kan læses her: http://numisbooks.dk/info/1886ctj-moenttyper-I.htm  


Litteratur

 

MEM-note:      For sjældenheds-studenter.

Ud af de 2 1886-foredrag af Generalmajor Jørgensen [også om sjældenheds-antal] kan man bl.a. se den historiske baggrund for, hvorfor raritetsskalaen af i dag, ser ud som den gør, og man kan også blive lidt klogere på de grundlæggende årsager til div. skribenters mere end 100-årige forkerte gætterier om sjældenheds-antal.


 

http://numisbooks.dk/info/1886ctj-moenttyper-II.htm#MEM-Om-referencevaerker-moenttyper-undertyper-og-varianter

 

http://numisbooks.dk/info/tilsnigelserOmSjaeldenhedsundersoegelsesresultater.htm

 


Tilbage til MEM forsiden