Foredrag holdet af C.T.Jørgensen 25.02.1886 i Møntsamlerforeningen i Kjøbenhavn

–:–

6 sider Folio, 1 Bilag, autograferet uddelt til dette Foreningens 3die Møde

[ © Re-publikation 2002 af MEM]

I Mödet den 27de November f.A. brugte jeg Betegnelsen "Typ" kun for at antyde Grændsen for de Mönter, som attråes af Typsamlere i Modsætning til Årstals- og de endnu yderligere gående Varietetssamlere, hvorfor jeg ikke alene kunde forstå, men også samstemme med den Indsigelse, der fra flere af d'Hrr fremkom imod en så vidtgående Anvendelse af Ordet.

Når Foreningen stræber efter at tilvejebringe en Möntbeskrivelse, er det nödvendigt at vide, hvad der skal henregnes til "Typ", for at Stoffet kan ordnes på systematisk Måde, og det er nödvendigt at vide, hvilke Småforskjelligheder, der aldeles ikke skal tages Hensyn til, for at Stoffet uden Nytte ikke skal blive uoverkommelig stort. Når Foreningen endvidere stræber efter at komme til Kundskab om Mönters Sjeldenhed, er det iblandt Andet også nödvendigt at fastslå en Grænse for de Småvariationer, hvortil der ikke bör tages Hensyn, og denne Grænse må da helst falde sammen med den lige foran nævnte.

Ikke for at tilvejebringe en i Ord affattet Definition på Typ, men for at komme praktisk ind på Sagen, havde jeg til Mödet den 13de Januar opstillet en Mængde Forskjelligheder ved Mönter for så nært som muligt at få Foreningens Afgjörelse for, hvilke af dem, der skulde henregnes:

1. til de af almindelige Samlere sögte Variationer,

2. til Variationer uden Betydning for almindelige Samlere, og

3. til forskjellige Typ.

Ved det förste under Afstemning satte Punkt, "hvor Mönter af forskjellig Værdi, Metal, Störrelse og Form skulde have sin Plads", fornyedes igjen Diskussionen fra forrige Möde, om hvad man skulde forstå ved en Typ, uden at den dog efter Formandens Formening förte til mere end en tilsyneladende Enighed, hvorfor Afstemningerne indskrænkedes til at sætte en Grænse for de foran under Punkt 2 nævnte Variationer.

For at få Klarhed i Situationen henvendte jeg mig kort efter Mödet til Doktor V.Bergsöe, der ved begge Möder havde begyndt Diskussionen, med Anmodning om skriftligt at meddele mig et kort Uddrag af hans Udtalelser. Det mig Meddelte lyder således:

"Ved Mönttype forstår jeg en Mönts billedlige, heraldiske og grafiske Fremstilling under Eet, således som Stempelskæreren har udtrykt denne på Möntens 2 Sider. Typen er med andre Ord "Fællespræget", således at alle de Mönter, der have samme Fællespræg, også have samme Typ, selv om der i Enkelthederne skulde forekomme små Afvigelser, som Øjet först opfatter ved en nærmere Betragtning. Slige små Afvigelser, som ikke forandre Möntens almindelige Habitus, blive derfor kun (mere eller mindre tilfældige) Variationer."

Disse Udtalelser kan jeg for mit Vedkommende aldeles slutte mig til, men jeg har Grund til den Antagelse, at de i det Mindste fra enkelte Samlere ville möde Modstand, således som jeg strax nærmere skal omtale det, idet jeg forinden tillader mig at bemærke, at det måske lettest förer til et Resultat at gå den omvendte Vej, nemlig först at afstemme om, hvilke Forskjelligheder, der betinge forskjellige Typ, og derefter at affatte en Definition, som dog aldrig, når man har et praktisk Formål for Øje, kan udtrykkes så udtömmende, at en Afstemning over mange Detailler overflödiggjöres.

For at tydeliggjöre de to modstående Anskuelser henvises til vedlagte Bilag, som angiver de væsentligere Forskjelligheder ved den store Udmöntning af Kronemönt i Slutningen af Christian Vs Regjeringstid. Det vil da ses, at der er Mönter af 13 forskjellige Værdier, af 3 forskjellige Metaller, af flere höjst forskjellige Störrelser, med og uden Randskrift, med og uden Værdiangivelse, med og uden Ring om Kronen, og dog kan man, når Typen alene skal rette sig efter Ensartetheden i Præget, med en vis Ret sige, at de alle tilsammen bör udgjöre en eneste Typ, eller at de bör deles i to Typ, nemlig med eller uden Værdiangivelse o.s.v. Med Dr. V. Bergsöe er jeg enig i at finde dem altfor uensartede til at kunne henregnes til samme Typ, idet vi vistnok med endnu langt större Ret gjöre gjældende, at det ikke er alene Möntens Præg, men Möntens Fremstilling i sin Helhed med alle dens Forskjelligheder, som bör komme i Betragtning.

Ses hen til det i Bilaget givne Eksempel, ligger den tanke nær at dele alle de opförte Mönter i Typ efter Værdi, Metal og Störrelse, samt eftersom der haves eller mangler Randskrift, Værdiangivelse og Præg, altså måske i indtil 22 Typer, medens de alle henförtes til 1 Hovedtyp eller deltes i 3 Hovedtyp, eftersom der mangler eller haves Værdiangivelse og Randskrift e.dsl.

I Henhold til det foranförte henstilles det til Foreningen i næste Möde at indskrænke sig til at tage Bestemmelse, om der kun skal haves Typ eller om der skal samtidig haves Hovedtyp med sine Underafdelinger af Typ. Fastsættelsen af en Definition udsættes til et fölgende Möde, når der er taget Bestemmelse om, hvad der skal henregnes til forskjellige Typ.

Der skal altså arbejdes hen til at bestemme:

1. Grænser for de Variationer, som i Reglen önskes af Samlere, og som der altså må tages Hensyn til ved Bestemmelsen af Mönters Sjeldenhed.

2. Grænser for Variationer, som der af Samlere i Regelen ikke tages Hensyn til, og som i ethvert Fald ikke skulle komme i Betragtning ved Bestemmelsen af Möntens Sjeldenhed.

3. Hvad der skal henregnes til "Typ", eventuelt Hovedtyp og Typ.

De nedenfor anförte Forskjelligheder kunne vel foröges med flere, men de må dog formentlig anses så tilstrækkelige, at man derefter kan tage Bestemmelse også for de ikke anförte Forskjelligheder i fuld Overensstemmelse med det vedtagne. Uagtet Sagen for de under 1 & 2 anförte Forskjelligheder har været behandlet i forrige Möde, er der dog Mulighed for, at der ved Afstemningen den 25. Februar endnu kan fremkomme så uoverensstemmende Resultater, at en Rettelse i et fölgende Møde kan blive nödvendig.

Når der skrides til at udarbejde en Fortegnelse over alle forskjellige Typ m.m., vil et Skön selvfölgelig altid blive uundgåeligt, idet iblandt Andet flere samtidig tilstedeværende Forskjelligheder af 2den Klasse således kunne gjöre det rigtigt at overföre enkelte Mönter til 1ste Klasse. ligesom flere Forskjelligheder af 1ste Klasse kunne gjöre en Overförsel til 3die Klasse rigtig. Herom kan der först tages endelig Bestemmelse, når detailleret Forslag til Mönttyp foreligger til Afgjörelse.

I nedenstående Fortegnelse, der er noget foröget siden forrige Möde, har jeg tilföjet Afstemningerne i dette, og da der antages nu at være opnået så stor Enighed om, hvad der skal henregnes til "Typ", at der kan afstemmes om, hvor Grænsen for denne skal sættes, ville de tidligere med "1" betegnede Afstemninger være at dele imellem "1" og "t" (Typ). For at sætte d'Hrr i Stand til inden Mödet at overveje Sagen, har jeg med rödt Blæk antydet, hvorledes jeg foreslår Delingen, ligesom også hvorledes jeg foreslår enkelte Ændringer i det sidst Vedtagne.

Mönter, der ellers ere ens, kunne da have fölgende Forskjelligheder:

1.-1-t Værdi, f.Ex. 4, 3, 2 og 1 Species

2.-1-t Metal, f.Ex. Ducat og 1/8 Species, Nödmönter fra Chr. V eller Klippinge fra Chr.II

3.-1-t Störrelse, f.Ex. Kroner almindelige og Klumpkroner fra Chr. V

4.-1-t Form, kantet eller rund, f.Ex. Species fra Glückstad

5.- -t Præget på en eller begge Sider, f.Ex. Klipping med oldenborgsk Våben

6. Møntstedet kan angives:

.1- a. ved Bynavnet, f.Ex. Hafniensis

.1- b. ved Möntmærker, f.Ex. Klöver, korslagte Hamre

.1- c. ved Forbogstaverne i Möntmesterens Navn, f.Ex. NS, BZ

.1- d. Angivelse af Mönsted mangler

7. Möntmærkets Plads kan være:

.1- a. på Avers eller Revers

.1- b. i Omskrift eller i Indskrift

.1- c. ved Begyndelsen, ved Enden eller i Midten af Omskrift

.1- d. på samme Mönt flere Möntmærker, f.Ex. Species fra Glückstad

8. Möntmesterens Navn kan være:

.1- a. på Avers eller Revers

.1- b. i Omskrift eller Indskrift

.1- c. samlet eller delt

9. Kongernes Navn og Titel i Omskrifterne.

.2-1 a. Navnet helt ud eller mere eller mindre forkortet, f.Ex. frid og fridericus i 1/16 Thaler 1641, ericus eller ericus walkendp

.-t b. Titelen som Konge i Danmark, i Danmark og Norge, Hertugtitel

.-t c. Titelen på Avers alene eller på Avers og Revers

.2- d. Forkortelser i Titelen, f.Ex. dacie, dac. d.

.1-t e. med eller uden electus o.desl.

.1- f. med forskjellige Tal f.Ex. IIII, IV eller 4

.1- g. uden Tal eller med Tal, f.Ex. Mark 1546 med og uden 3

10. Möntværdiens Angivelse i Omskriften

.1-1 og t a. med forskejllige Tal, f.Ex. VIII eller 8 (1), 1 Mark eller XVI Skilling (t)

.2-1 b. Ordene i forskjellig Orden, f.Ex. danske skilling eller skilling danske

.2- c. forskjellig Skrivemåde, f.Ex. skillinck og skilling

.2- d. forskjellige Forkortelser, f.Ex. danske eller dansk, da.

11. Iövrigt Omskriften

.-t a. Omskrifterne ombyttede imellem Avers og Revers, f.Ex. III mark 1666

.1- b. forskjelligt Sprog, f.Ex. Kopehage eller Hafneus

.2- c. forskjellige Forkortelser, f.Ex. moneta eller mo

.2- d. enkelte eller dobbelte Punkter, Ringe, Roser o.s.v.

.1- e. forskjellige Bogstaver, f.Ex. H og M i Korshvide

.1-1 el. t f. Omskriften helt rundt eller afbrudt af Kongens Hoved eller Våben

.1-t g. Omskriften delt af et Korses Arme

.1-t h. Omskriften begynder på Möntens höjre eller venstre Side

.1-t i. Omskriften går i Retning over eller under Kongens Hoved eller Våben

.-2 k. Bogstaverne fordelte forskjelligt imellem Korsets Arme

.-2 l. Bogstaverne fordelte forskjelligt ved Kongens Födder

.-1 el. 2 m. Omskriften går helt rundt, men begynder forskjellige Steder

12. Nærmest indenfor Omskriften

.1-t a. Ring eller ikke Ring

.-2 b. Ring helt rundt eller afbrudt

.2- c. Perlering, snoet eller glat Ring

.1-t d. Krans m.m. eller ikke Krans m.m.

.1-t e. Laurbærkrans eller Palmegrene, Ordenskjæde

.1-t f. Ringe eller Krans på en eller begge Sider

13. Årstallet

.-1 a. Romertal eller almindelige Tal

.1-t b. på Avers eller Revers

.1-t c. i Omskriften eller i Indskriften

.2-1 d. helt ud eller forkortet, f.Ex. 1525 eller 25, 1623 eller 623

.1-1 og 2 e. samlet eller delt (1), over eller under Våben (1), lige Linie eller i Bue (2)

.1- f. forskjellige Årstal af ellers samme Typ

.1-1 el. t g. med eller uden Årstal

14. Kongen betegnet ved et Bogstav

.-t a. C eller K som ved Christiern I's Ørtuge

.-t b. enkelt eller dobbelt C eller F

.1-1 el. t c. h, ºh, hº, ºhº, ΅h΅

15. Kongen

.1-t a. hel Figur, ridende, stående, siddende

.1-t b. Hoved, Bryst-, Hofte- eller Knæbilled

.-t c. Engle svævende over Hovedet, Species fra Fr. III

.-1 d. Glorie om Hovedet, f.Ex. Skilling 1514

.-t e. Kronen over Hovedet eller svævende over dette, f.Ex. Mark 1606

.1-t f. Hoved med eller uden Laurbærkrans, f.Ex. Species fra Chr. V

.1-t g. Rustning eller romersk Dragt

.1-t h. seende til höjre eller venstre Side, f.Ex. 32 Skilling 1775

.1- i. stående på et Våben eller dette mellem Benene, f.Ex. Skilling fra Chr. II

16. Våben

.1-t a. forskjellige Våben, f.Ex. Rigsvåben og Danmarks Våben

.1-t b. væsentlig forskjellige Skjoldformer

.2-1 og 2 c. mindre og ubetydelige Forskjelligheder ved Skjoldene

.1- d. med eller uden Hjerter i Våbnene

.1- e. med eller uden Ringe o.desl. ved Våbnene

.-t f. forskjelligt Antal Provindsskjold

17. Krone

.1- a. med 3 eller 5 Spidser

.1-t b. Keiserkrone

.-1 c. större Forskjelligheder

.2- d. mindre Forskjelligheder

.1- e. åben eller lukket Krone

18. Indskrifter

.-t a. med eller uden Værdiangivelse (tillige gjældende for Omskriften)

.ja- b. Værdiangivelsen som under 10 anfört

.2-1 c. i 2 eller flere Linier

.-t d. med eller uden Valgsprog, f.Ex. norske Species 1629

.-1 el. t e. med större Forskjel, f.Ex. 1 skil 1619 eller 1 skilling dan 1619

.1-t f. begyndende fra Höjre eller venstre Side

.1-t g. forskjellig Skrift, f.Ex. romersk eller Kursiv

.1- h. Valgsprog helt ud eller forkortet, f.Ex. pietate . . . eller p & i.

.2- i. Bogstaverne af kjendeligt forskjellig Störrelse

.1-t k. Indskrift udeladt, f.Ex. Krone med og uden RFP

.1-t l. i eller uden Skjold

19. Stempelskæreren

.1- a. forskjellige Stempelskærere, f.Ex. M, B, PG

.1- b. ingen Stempelskærer anfört

20. Randen

.1-t a. forskjellige Randskrifter

.2- b. glat, riflet o.s.v.

21. Forskjelligt

.-1 a. de tykke Toskillinger

.- b. ere Faner med eller uden Roser over forskjellige Mönttegn

.- c. ere flere kantede Mönter, f.Ex. Species 1623, andet end Pröveafslag

.1- d. iöjnefaldende Zirater på C, Våben m.m.

.2- e. Bogstavforandringer, f.Ex. E eller Є, 2 eller Z o.s.v.

.2- f. Afslag af Mönter i andet Metal

.1- g. Sværdet i höjre eller venstre Hånd

.2-1 h. Gravörfejl, f.Ex. chritianus, dnaske o.s.v.

.1-t i. Prövemönter Efter det foran vedtagne, i Reglen

Sjeldenhed.

Kun sådanne Mönter kunne anses for sjeldne, som ikke findes i det Antal, der behöves for at tilfredsstille alle Samlere. For at bestemme, om en Mönt er sjelden, må man derfor vide, hvormange Exemplarer, der önskes, altså Antallet af Samlere, og hvorledes de samle, samt hvormange Exemplarer, der findes.

Antallet af indenlandske Samlere af danske og norske Mönter efter 1448 antages at være af faste Samlinger: det kongelige Kabinet, Odense Kabinet og Bille Brahes Samling; af Foreningens Medlemmer: Andersen, Bech, V.Bergsöe, Bruun, Goldschmidt, Hauberg, Jörgensen og Lynge; udenfor Foreningen: Cordtz, Diemar, Mansfeld, Hornemann, foruden nogle mindre Samlere, således at hele Tallet vel kan sættes til omtrent 16.

[MEM anm.: her lavede Jørgensen - som sidenhen andre 1920/27 + 1985/2001 - den helt igennem grundlæggende og alvorlige fejl: et samlingsantal af bare 16 er helt hen i vejret. Jørg.s elitære "Møntsamlerforeningen i Kjöbenhavn" (af 1885) havde i feb. 1896, hvor en Hr. Schou [med da 2.189 styk forskellige danske mønter] først indmeldtes, ca. 26 medlemmer. Den konkurrerende "Møntsamlerforeningen af 1896" havde efter ½ års virke 35 medlemmer. Retfærdigvis skal det siges, at Jørg. blev klar over denne altafgørende antals-fejl, idet Jørg. senere (1893) udarbejdede en manuskriptfortegnelse over 173 [ethundredeogtreoghalvfjerds] styk danske samlere fra det ganske rige. Og at der selvfølgelig eksisterer/eksisterede udenlandske samlere, tages slet ikke med i betragtningerne.] 

[MEM anm.: Jørg. lavede dog heller aldrig hans oprindeligt planlagte "sjældenheds-undersøgelse" over de ganske, danske mønter.]

[MEM anm.: ønsker læseren at studere over 10 års skriftlig undervisning vedr. mere end 100 års fejlantagelser og indsigtsløse gætterier omkring sjældenheds-antal, så start på dette link: gode, tidligere tilfælde af lyv om raritet]

Samlere ville i Almindelighed kunne deles i 3 Grupper: 1ste Gruppe samler fortrinsvis kun efter Typ, men må tillige antages at samle på de væsentligste Variationer, som fra forskjellige Möntsteder, af forskjellige Möntmestre o.desl.; 2den Gruppe samler tillige efter År og medtager alle större Variationer; 3die Gruppe samler tillige efter Småvariationer i större eller mindre Udstrækning. Det fölger af sig selv, at Grænserne imellem Grupperne ikke skarpt kan fastsættes, da der vel neppe gives 2 Samlere, der samle nöjagtigt efter samme Regler. Således er der vel neppe nogen Samler af 2den Gruppe, der f.Ex. sætter Pris på at have alle de 20 norske 1, 1/2, 1/4, og 1/8 Species fra 1629-48, eller alle de 40 Species med 7 forskjellige Randskrifter fra 1687-96, eller alle de 15 norske 4 marker fra 1681-95 o.s.v. Der er vistnok også flere Samlere af 2den Gruppe, der medtage de mere iöjnefaldende Småvariationer ved ikke kostbar Småmönt, og således nærme sig noget til 3die Gruppes Samlere, der hos os dog nærmest antages repræsenterede ved Kabinettet og Bille Brahes Samling.

Sættes nu helle Antallet indenlandske Samlere af fornævnte Mönter til 16, så vil der – sålænge dette Antal forbliver uforandret – behöves 16 Exemplarer af hver Typ, hvoraf der ikke gives nogen som helst Variation, for at tilfredsstille alle Samlere. Da de tre faste Samlinger vel som Regel fortrinsvis ville være eller ville blive forsynede med de lettest erholdelige, sjeldne Mönter, kan det vel for Tiden anses passende at sætte en Fordring af höjst 12 Exemplarer, for at man kan anse Mönten for sjelden, der bliver da 9 Exemplarer tilbage til de 13 tilfældige Samlere, og en ringe Forandring i Samlernes Antal vil ikke nödvendiggjöre en Forandring i Tallet. Den samme Grænse af 12 Exemplarer gjælder selvfölgeligt også for en Variation uden Undervariationer af en Typ, når Variationen som foran anfört, er af den Betydning, at alle Samlere önske den.

Når Mönten er uden År eller kun af 1 Årstal med Variationer, som ikke önskes af alle Samlere, så foröges det Antal Exemplarer af Typen, der behöves for at tilfredsstille alle Samlere; med Antallet af Variationer, og med Antallet af Samlere af disse Variationer. Sættes dette Antal til 10, så behöves der for at tilfredsstille alle Samlere:

når der er 2 Variationer af Typen 6+2x10=26 Exemplarer, af Variationen: i Gjennemsnit 13.

når der er 3 Variationer af Typen 6+3x10=36 Exemplarer, af Variationen: i Gjennemsnit 12.

når der er 4 Variationer af Typen 6+4x10=46 Exemplarer, af Variationen: i Gjennemsnit 11 ½.

når der er 5 Variationer af Typen 6+5x10=56 Exemplarer, af Variationen: i Gjennemsnit 11 1/5.

Det kunde måske i dette Tilfælde, for at Mönten skal kunne betragtes som sjelden, være passende at sætte et Gjennemsnitsantal af 9 eller 8 Exemplarer, eftersom Variationernes Antal er 2 og 3 eller 4 og 5. Hertil bemærkes, at når der af en enkelt Variation findes mere end 12 Exemplarer, kan den ifölge det Foranförte ikke anses for sjelden. Har Typen vel flere Årstal, uden at Antallet af Variationer dog overstiger 5, bliver Forholdet selvfölgelig ganske som lige foreslået.

Foröges Antallet af Variationer yderligere, og på Grund af mange Årstal kan det stige til der over 30, vil der behöves:

når der er 6 Variationer af Typen 6+6x10=66 Exemplarer, af Variationen: i Gjennemsnit 11.

når der er 10 Variationer af Typen 6+10x10=106 Exemplarer, af Variationen: i Gjennemsnit 10 3/5.

når der er 20 Variationer af Typen 6+20x10=206 Exemplarer, af Variationen: i Gjennemsnit 10 3/10.

når der er 30 Variationer af Typen 6+30x10=306 Exemplarer, af Variationen: i Gjennemsnit 10 1/5.

Deraf ses det, at Typsamlernes Behov efterhånden spiller en mindre og mindre Rolle, efterhånden som Antallet af de attråede Variationer foröges, og efterhånden mere og mere nærmer sig det forudsatte Antal af Variationssamlere. I Overensstemmelse med det Foregående vil et Antal af 7 Exemplarer være Sjeldenhedsgrænsen for hver Variation, men der skal dog hertil bemærkes Fölgende. Variationssamlere ville vel i Reglen i deres Samlinger – selv om Antallet er stort – optage alle, eller når der er mange de fleste, Variationer af Småmönter, der ikke ere sjeldne og derfor billige, anderledes forholder det sig med de store Mönter, selv om de ikke alle ere sjeldne, hvorfor det henstilles, om der i dette Tilfælde er Grund til at nedsætte Tallet 7 til 6 for 10-20 Variationer, og til 5 for over 20.

Som almindelig Bemærkning til Foranstående anföres Fölgende. Da der imellem de 3 faste Samlingers sjeldne Mönter ofte vil findes Variationer af 2den Klasse, som almindelige Samlere ikke antages at tage Hensyn til, og da disse Samlinger må antages at beholde dem, så må det anses rigtigt ved en Opgjörelse af det i Indlandet værende Antal Exemplarer at betragte i disse Samlinger 1 Variation af 1ste Klasse med sine Undervariationer af 2den Klasse som 1 Exemplar.

Sjeldenhedsgrader.

Når man vil dele de sjeldne Mönter i 3 Slags, rariss, perrar og rar, ligger det nær at dele de foran foreslåede Tal med 3, dog således, at når Tallet ikke er deleligt med 3, bliver Antallet af rariss og derefter af rar 1 större end for perrar, altså f.Ex. ved 9 Exemplarer 1-3, 1-6 og 1-9, ved 8 Exemplarer 1-3, 1-5 og 1-8 samt ved 7 Exemplarer 1-3, 1-5 og 1-7.

Formål.

I Henhold til det foran og tidligere Forhandlede foreslåes det, at det iblandt Andet skal være Foreningens Formål over alle danske, norske, holstenske og slesvigske Mönter at tilvejebringe:

1. Beskrivelse af de forskjellige Typ med kort Angivelse af deres Variationer af 1ste Klasse.

2. Bestemmelse af disse Typers og Variationers Sjeldenhedsgrad.

Arbeidets Fordeling.

Selv om der fandtes en enkelt Samler, som havde Tiden til sin Rådighed og Kjendskab til alle de nævnte Mönter, hvad neppe er Tilfældet, vil Arbejdet blive for stort for den enkelte, hvorfor det må deles.

V.Bergsöe har overtaget de oversöiske Mönter, og

Jörgensen de danske og norske (indtil 1814) Mönter efter 1448.

Der står altså tilbage:

De danske og norske Mönter för 1448.

De holstenske og slesvigske Mönter.

Arbejder, som stå i nöje Forbindelse med de fornævnte, og som der derfor også må tages fat på, ere:

Bestemmelse af Grænserne imellem Medailler, de såkaldte Skuemönter og almindelige Mönter.

Bestemmelse for Optagelse i Möntsamlinger af Jettons, Tegn o.desl.

Endnu kan hertil regnes:

Kort Fremstilling af Möntvæsenets historiske Udvikling.

Historiske Oplysninger, der knytte sig til enkelte Mönter.

Revision af det Udarbejdede inden dets Trykning.

16/2 86.

Jørgensen

Bilag [gengives ikke her]

Foredragets del II kan læses her: http://numisbooks.dk/info/1886ctj-moenttyper-II.htm

Litteratur

• C.T.Jørgensen: "Beskrivelse over Danske Mønter 1448-1888", Kjøbenhavn 1888. 

MEM-note:      For sjældenheds-studenter.

Ud af de 2 1886-foredrag af Generalmajor Jørgensen [også om sjældenheds-antal] kan man bl.a. se den historiske baggrund for, hvorfor raritetsskalaen af i dag, ser ud som den gør, og man kan også blive lidt klogere på de grundlæggende årsager til div. skribenters mere end 100-årige forkerte gætterier om sjældenheds-antal.

Bogæske udfærdiget til Generalmajor C.T. Jørgensen (to autograferede foredrag I-II) 1886

Tilbage til MEM forsiden