(home) (klager) (Til Erling: klik her) [oprindeligt publiceret i 1996] 

 

Fotograf-scoop:

journalist amok - igen

Fredag d. 1. november 1996 ca. kl. 16.00 på den årlige messe Mønter i Forum i København har Ærlige Ærling fået lånt sig et eksemplar af hans eget mindeskrift. En snarrådig fotograf med sans for scoop-situationer lister sig ind på den dybt optagne Ærlige Ærling og tager et portrætfoto på klods hold. Derefter knipses endnu et foto, inden Ærlige Ærling bliver klar over situationens alvor og indser, at avismanden selv er kommet i søgelyset.

Med farve i kinderne snerrer Ærlige Ærling højrøstet, mens den hængende cigaret hvæser -

Ærlige Ærling: " Det der er du godt klar over er krænkelse af privatlivets fred ! "

 

Fotografen: " Nåeh ? "

 

Ærlige Ærling: " Du er godt klar over, det ikke må offentliggøres ! "

 

Fotografen: " Nå, det ved jeg ikke noget om .... "

 

Ærlige Ærling: " Hvad skal du bruge det til ? "

 

Fotografen: " Nå ja, det skal jeg bare have til at kigge på en gang i mellem "

 

Ærlige Ærling: " (... grynt ...) "


Her ses indfanget af fotografen det selvsamme øjeblik, hvor Ærlige Ærling for første gang læser i sit eget helt personlige mindeskrift. Foto: Sandra Hoffmann [ Klik her for forstørrelse ].

 

[Scenariet overværet af bl.andre en fhv. auktionsholder samt en nuværende auktionsholder]

Dette er, hvad avisfolk gang på gang udsætter deres ofre for, når avisfolkene uønsket fotograferer ´generte´, uforberedte personer og mod ofrenes vilje offentliggør fotografierne ...... forskellen er kun, at lige med ét smager avisens "ydmyge" udsendte avisernes egen most.

Det er ganske interessant at konstatere, at journalister tilsyneladende ikke bryder sig om egen kost !!

Ærlige Ærling [f. 12.08.1950] har været fastansat på en avis kaldet Jyllands-Posten siden 1977 og burde vide, at hans udsagn ikke passer. På offentlige steder er det fuldt tilladt at tage personbilleder og offentliggøre disse. Alligevel taler Ærlige Ærling direkte mod sin egen bedre vidende ...... endnu engang !

Præcis ligesom vi tidligere mere end et par gange har kunnet påvise eksempler på Ærlige Ærlings overordentlig store villighed til at tale direkte mod sin egen bedre vidende. Det kan derfor undre, hvorvidt denne karakter-brist kan være forenelig med et professionelt virke som (påstået) redelig og objektiv journalist ?

Kilder oplyser, at senere samme aften og nu lidt mere skjult sad Ærlige Ærling på restaurationen Rio Bravo og læste interesseret videre i sit eget helt personlige mindeskrift, alt imens han rasede ud overfor de få tilstedeværende. I Forum havde han råbt og teet sig overfor et noget større publikum.

 

Med tilladelse fra fotografen offentliggøres portræt-fotoet af Ærlige Ærlings bistre læsning. Ophavsrettighederne til fotoserien blev senere på dagen solgt til Grelbers Forlag.

Grelbers Forlag stiller fotoet kvit og frit til rådighed for alle og enhvers benyttelse til et hvilket som helst formål.

BILAG TIL: 1701-Mönten på nye Æventyr. Eller: Eet beskjedent Biedrag til Ærliege Ærling Wester Iacobsöns Minde, med samt eet forskræckeliegt Instructions-Stuudium i anvendt u-ærlieg Blad-Reporter Methodiic. Endvidere eet Anhang til Trycksagen Sviinske historier, Kiöbenhaun (1996). Info / Citater / Anm / demo / foto / (klager)