(home) 

Grosserer L.E. Bruuns Doubletsamlinger af Mønter og Medailler.

–o–

Den kendte Numismatiker Dr. J. Wilcke skriver om den store Mønt- og Medalje-Auktion, der finder Sted i første Halvdel af Oktober, hvor afdøde Grosserer L.E. Bruuns Doubletsamling skal bortsælges. Artiklen bringer tillige en kort Karakteristik af den afdøde Samler.

–:–

Tidsskriftartikel sept. 1925 forfattet af: J.Wilcke

[Re-publiceret 2002 af MEM]

Den 12. Oktober og følgende Dage bortsælges ved offentlig Auktion, Tordenskjoldsgade 10, ovennævnte Samling, hvortil Kataloget, der omfatter 6241 Nr., i disse Dage er udsendt. Det er trykt hos Langkjær og forsynet med 18 Tavler, udførte hos Pacht & Krone. Man kan ikke noksom anerkende den Rundhaandethed, med hvilken de Bruunske Arvinger har udstyret det paagældende Katalog, der er fortrinlig trykt i Kvart med rigelig Margin og gennemgaaende fortræffelige Afbildninger.

Det er jo et Minde om en saare mærkelig Mand, som jeg en Tid paa Numismatikkens Vegne stod nær, en passioneret Samler og tilslut Mæcen, der har skænket sin Hovedsamling af Mønter og Medailler til offentligt Øjemed. Det havde derfor ikke været urimeligt, om et godt Billede af den Afdøde havde prydet Bogen, ganske vist ikke det Portræt af ham som gammel og affældig, der ledsagede 2. Del af Bogkataloget, end mindre det, som stod i Spidsen for det engelske Katalog over hans engelske Samling m.m., der solgtes i London for kort Tid siden. Det sidste Billede fremstillede Afdøde som en dødsmærket Olding, dog med hans 3 Ordner, deriblandt det i sidste Øjeblik erhvervede Sølvkors, paa Brystet i Billedets Midte. Det var Synd. Thi det var ikke Forfængelighed, der i de bedste Øjeblikke prægede L.E.B. her i Livet, men en købmandsmæssig Beslutsomhed, der straalede ud af det smukke, karakteristiske Ansigt, saaledes som dette er gengivet paa et ualmindeligt fint udført Fotografi, hvoraf jeg glæder mig over at besidde et Eksemplar, Afdøde i sin Tid skænkede mig. Dette burde have staaet foran det nu foreliggende Katalog. Det vilde have været en Pryd for Bogen, thi L.E.B. var i sine Manddomsaar en statelig Mand, saaledes som vi da kendte ham fra hans Hjem og fra Auktioner.

Noget vist dæmonisk var forbundet med hans kantede Ansigtstræk. Et vidnesbyrd om disse haves i omstaaende Medalje. – Naar jeg tænker tilbage på Samværet med ham, mindes jeg hans Fortællinger om, hvorledes han sprængte Banken i Monaco, hans Forudsigelse straks ved Verdenskrigens Indtræden af Tysklands Nederlag og Markens Nedgang til 1 Øre, hans Spekulationer, der grundede sig paa hans Blik ind i det ukendte, f.Eks. da han lod 500,000, som han havde faaet ind for Smør og Øl i Mellem- og Sydamerika, staa i New York, til §-Kursen naaede sin Kulmination, hans Fremsynethed, der tillod ham, medens han var Købmandsdreng, Timer i Forvejen at forudsige bestemte Kunders Indtræden i Butikken; eller da han en Aftenstund, kort efter sin Søns Død, fortalte mig, hvorledes han om Natten havde hørt Sønnen, der dengang som Løjtnant kæmpede i Estland, lukke sig ind i sit Barndomskammer. Da han om Morgenen erfarede, at ingen havde lukket sig ind eller ud af Villaen om Natten, var han klar over, at Sønnen var død. Kort efter indløb Telegrammet om Sønnens Fald i den paagældende Nat under et heltemodigt Forsvar af en udsat Mitrailleusepost. Paa lignende Vis varsledes ham hans Moders Død, den Moder, han elskede over alt, og som han mindedes i det skønneste Vers paa en Medalje, han lod præge over hende. – Eller da han en anden Gang – naturligvis for Spøg – forelagde mig det juridiske Spørgsmål, om han kunde drages til Ansvar, hvis han for at værge sine Samlinger i disses aflaasede Værelser fremsatte Glas og en aabnet Vinflaske med giftblandet Vin, saafremt en Indbrudstyv drak deraf og paadrog sig Døden.

En mærkelig Mand, aldrig kedelig at være i Selskab med. Derfor har hans Minde fortjent det smukke her gengivne Fotografi til Fæstnelse af hans ejendommelige Træk og derunder forsynet med hans kantede, spidse Navnetræk in facsimile. – Kataloget indeholder en Mængde store Sjældenheder og Kostbarheder, hvoraf – for blot at give Samlere et lille Begreb om, hvilken Skat her udbydes til Salg – i Flæng skal nævnes:

Nr. 1445, En Nobel fra 1496. Den er dog baade "afkogt og sammenloddet", men har ikke destomindre faaet Konserveringsgraden 0-1, om end i Paranthes. Katalogets Forfattere, Museumsinspektør Galster og cand. polyt. H.H. Schou har her indført en Finesse, som gør dem stor Ære.

Endvidere kan anføres 2 Mark Klipping 1535, Husumdaleren fra 1522, 4 Skilling fra Stokholm 1535, der dog er slemt medtaget, 8 Daler i Guld 1604, Hanrejsdukaten fra Wolfenbüttel 1627, 20 Skilling 1644, Christian IVs Portugaløser u.A. Nr. 2266, ¼ Brilledukat u.A. Nr. 2267, ½ Portugaløser 1653, Norsk Dobbeltspecie 1653, ½ Portugaløser og Krone med Laurbærgrene (Nr. 2501) i Anledning af Stormen paa København, 4-dobb. Dukat 1663, Portugaløser 1664, 3-dobb. norsk Specie 1664, der efter Afb. at dømme dog snarere synes at burde henføres til Konserveringsgrad 1-2 end 1, Dobb.-Specie 1665, Frederik IIIs ½ Pragtspecie u.A. (Nr. 2765), Dobbeltkrone 1691, Zweidrittel 1690, Dansk Krone (C.W.) fra 1723, ikke at forveksle med den almindelige norske fra s.A., ½ Rigsdaler 1833; i Samlingen findes en Mængde kostbare Guldmønter. – Fortalen er præget af en vis Nervøsitet ved Omtalen af Medaillenypræg, ligesom Forklaringen af Sjældenhedsbetegnelsernes Tilføjelse lider af Uklarhed. Endelig er Sproget ikke altid velklingende. Det hedder paa Dansk ikke Katalog "af" Mønter, ikke heller at "fortegne" Bøger. Det er ikke heldigt p. 42 at skrive: "Hammerslagene i Kanten synes senere." ! Hvorfor Møntmester Hans Flemming i Helsingør skal hedde Fleming efter den hollandske Stavemaade Fleminck, naar han i danske Dokumenter almindeligvis kaldes Flemming, er ikke helt forstaaeligt. – Hvorfra Inspektør Galster véd, at særlig Kong Niels Møntstempler, naar de er benyttede til Bruuns Mønter, var slidte, maa være dunkelt for os andre; at se det af Mønterne selv, er et Postulat; ikke heller føler man sig særlig overbevist, naar han henfører Haakonmønten Nr. 4886 til Olav Skøtkonung.- Nr. 1809 er ikke en tredobbelt-ungarsk Gylden, men en Sovereign; Nr. 1822 er ikke en halv Rosenobel, men en halv Guldridder; Nr. 1827 er en Guldridder, ikke en Rosenobel, alt sammen Ting, som nu er ganske almen kendte. – Det maa ubetinget foretrækkes, at "Breddaleren", Katalogets Nr. 2268, saaledes som sket i Glückstadts Katalog, henføres til Medaillerne. Ganske vist findes en enkelt Udtalelse i Møntdokumenterne fra denne Tid (c. 1608-10) om Dobb.-Specier, der kan gaa paa disse Stkr., men Udtalelsen kan ligesaagodt vedrøre dobbelte Normalspecier. Jeg er kommet til det Resultat, at disse Breddalere var Indgangsstykker, der prægedes ved en Møntforpagtnings Indgaaelse, som saa ofte sket i Udlandet. Deres vekslende Vægt tyder paa, at det var Skuemønter, - jfr. en lignende Betegnelse ved Katalogets Nr. 5409, - der ikke tjente Omsætningen. En Vægtangivelse ved dette Stk. er i hvert Fald uomgængelig fornøden og bør af Købere forlanges.

Fremdeles har mine seneste Undersøgelser af Rigsarkivets Møntprotokoller nu ført til, at Katalogets Nr. 3373, den nedenfor afbildede 5-dobb. Dukat 1704 maa udgaa af Mønternes Række. Det hedder om dette Stk. ordret: 1704 "Medaillen oder 5 Ductaen schwer" og 1708 "Medaillen 10 Ducaten schwer", medens der i øvrigt tales om "ordinaire Müntz Ducaten", saavel dobbelte som enkelte i Modsætning til Medaillerne. Jeg gaar ud fra, at Forfatteren, Hr. Schou, oplyser dette paa Auktionen.

Naar Hr. Schou anfører Nr. 3787, Specie, som slaaet paa Kongsberg, er dette ikke korrekt, idet Speciepladerne nedsendtes fra Kongsberg til Kjøbenhavn og udprægedes paa Mønten her. I Kjøbenhavns Møntprotokol er udtrykkelig tilføjet: "med norsk Løve". Man kan maaske kalde Mønten norsk, men slaaet paa Kongsberg er den ikke. – Det samme gælder Nr. 3810-11, Her er det saa meget mindre undskyldeligt, som end ikke Kongsbergs Møntmærke: de 2 Hamre, findes paa Mønten som paa 3812, men Bogstaverne H.S.K., der var Møntmester H. S. Knophs Mærke. Om denne burde Hr. Schou have læst i Chr. Lange: Sammlung schlesw. holst. Münzen und Medaillen I, pag. 227, at han paa denne Tid udmøntede Specier paa Rethwisch Slot ved Oldesloe i Holsten, hvor netop disse Specier med den norske Løve er slagne, ikke paa Kongsberg. Det paagældende Værk citeres tilmed i Kataloget. – Afbildningen p. 103, af Pagoden, Nr. 4582, der skal være 0-1, er ualmindelig uheldig og giver ingen nøjere Forestilling om saa god en Konserveringsgrad. –

Der er for mange Kanferbetegnelser uden nærmere Forklaring af Forskellen fra vedkommende Beskrivelsesnumre. Som et enkelt Tilfælde blandt mange kan nævnes Numrene 1501-1504 cfr. Beskrivelsens Nr. 18. Dette er at tage sig Katalogiseringen lidt for let.

Dette er jo dog kun Smaafejl, fundne ved et løseligt Gennemsyn, som ikke maa forhindre Samlere i at gøre sig bekendt med dette i øvrigt nitid udstyrede Katalog over mange virkelig kostbare, sjældne og for møntinteresserede i høj Grad attraaværdige Stkr., der tillige frembyder betydelig kunstnerisk og historisk Interesse.

Konditionerne giver Garanti for Stykkernes "Ægthed", men ikke for Katalogets Angivelser af Konserverings- eller Raritetsgrader, endmindre for selve Beskrivelsens Rigtighed. En saa omfattende Garanti for Fejl i Kataloget, som Forfatterne i sin Tid forlangte af andre, har de altsaa ikke selv dristet sig til at yde. – Hvis alligevel en alt omfattende Garanti er ment, bør det udtrykkelig tilkendegives før Auktionen.

Litteratur

Tilbage til MEM forsiden